Hidtil har man skullet trykke nyheder på papir for at få del i den statslige mediestøtte på godt 400 mio. kr. årligt.

Men et flertal i Folketinget ønsker at ændre det, så en del af støtten flytter bort fra store mediehuse, der holder trykpresserne kørende, og over til små mediehytter, der holder internettet glødende.

»Flere og flere og flere deltager i den demokratiske debat på nettet. Mediestøtten er nødt til at afspejle det«, siger socialdemokraternes medieordfører, Mogens Jensen.

Public service-milliarderne
Han og kollegaerne har for nylig indgået forlig om public service-milliarderne til blandt andet DR og TV 2-regionerne. Og snart begynder de forhandlingerne om den del af mediestøtten, som hidtil har gået til trykte medier.

I en kronik i Berlingske har kulturminister Uffe Elbæk (R) givet udtryk for de samme tanker som Mogens Jensen, og en rundringning til fem af otte medieordførere viser i det hele taget, at politikerne er klar til at uddele mediestøtte til ganske små medier i fremtiden. Tre fuldtidsansatte journalister er det minimumskrav, som et medie skal leve op til for at kunne få støtte.

LÆS OGSÅ Dagbladene skæres med 40 millioner

»Vi har som mål, at det skal blive nemmere for nye initiativer at få mediestøtte«, siger de radikales medieordfører, Linda Kristiansen, mens Enhedslistens Per Clausen ønsker, at enmandsmedier også for mulighed for at søge penge i en særlig innovationspulje:

»Al støtte skal ikke være baseret på indhold og ansatte. Der skal også være plads til en brugerdrevet indsats«.

Kalkuleret risiko
Lektor Rasmus Helles forsker i mediepolitik og regulering på Københavns Universitet, og han ser skiftet fra distributionsstøtte til støtte af journalistisk produktion som en ny mulighed for at diskutere mediepolitiske værdier. At politikerne åbner for, at tremandsredaktioner kan få støtte, er et tegn på, at man virkelig ønsker at støtte en digital udvikling:

»Danskerne har bevæget sig online for at hente deres nyheder, og lige nu er onlinenyheder lig med de etablerede mediehuse (som politiken.dk og Berlingskes b.dk, red.), men det er ikke givet, at det behøver at være sådan. Det politiske spørgsmål er: Skal vi satse på det sikre, eller skal vi tage en kalkuleret risiko, for der er et udviklingspotentiale i at gøre det muligt at etablere nye medier online?«.

Hos Danske Dagblades Forening – der både repræsenterer landsdækkende aviser som Politiken og Berlingske og regionale aviser som Fyens Stiftstidende og Sjællandske – kan begejstringen for politikernes foreløbige udmeldinger ligge på et meget lille sted.

Vicedirektør Thomas Rønnow har hele tiden argumenteret for, at grænsen skulle gå ved fem medarbejdere.

LÆS OGSÅ Den nye kulturpolitiske dagsorden

»Med ferie og sygdom har en redaktion på tre mand ikke muskler nok til vedblivende at skabe nyheder«, siger han.

»Det ender som en slags hobbyvirksomhed for freelancejournalister, der slår sig sammen i tremandskontorer. Vi vil bruge en masse penge på det, men det vil ikke være noget, folk læser, og det mener jeg ikke giver mening at støtte«.

Røde tal hos aviserne
Trods enighed om at tilgodese onlinemedier i fremtidens mediestøtte, er der flere ting, der splitter partierne i mediestøtteforhandlingerne, der begynder tirsdag i næste uge.

Regeringen har nemlig også lagt op til at forhøje den såkaldte lønsumsafgift på avissalg – hvilket vil koste dagbladene ekstra 40 millioner kroner årligt. Og selv om det ligger i finanslovsregi og altså ikke forhandles hos medieordførerne, forskubber det hele grundlaget for at ændre mediestøtten, mener Venstres Ellen Trane Nørby:

»Vi må konstatere, at regeringen har gjort det her til en spareøvelse. Penge er penge, og det betyder, at mange medier vil gå fra sorte tal til røde«, siger hun.

»Vores grundlag for forhandlingerne var, at man ikke skulle spare penge. Derfor er det svært at tale om, hvordan man lægger flødeskum på kagen, når kagebundene ikke er bagt. Der er ikke styr på fundamentet for støtten«.

Dansk Folkeparti beklager også, at mediestøtten udhules ved at pålægge en afgift på aviserne, og har svært ved at se sig som en del af forliget, hvis ikke puljen til mediestøtte bliver tilsvarende hævet.

En bid af støttekagen
Når nye medier skal til at have en bid af støttekagen, er det klart, at nogen skal have mindre. Og det spørgsmål skal politikerne også bakse på plads.

Det såkaldte Dyremose-udvalg, som i 2011 kom med en række anbefalinger til fremtidens mediestøtte, foreslog en fordelingsmodel, der i sidste ende efterlod de store mediehuse med det samme støttebeløb som hidtil, en løsning, som kulturministeren kalder »en stor øvelse for ingenting«.

LÆS OGSÅ Støt fremtidens medier frem for fortidens

Men når pengene skal flyttes rundt, lægger Socialdemokraterne, Enhedslisten og Dansk Folkeparti særlig vægt på, at omfordelingen ikke rammer lokale og regionale medier for hårdt, da de i forvejen er i en udsat position. Tilbage står store koncerner som JP/Politikens Hus og Berlingske, som de tre partier ikke vil give særlig beskyttelse.

Tværtimod taler flere ordførere om at sætte loft for, hvor mange støttekroner hver enkelt dagblad og hver enkelt koncern må modtage.

Hos Danske Dagblades Forening er man heller ikke glad for de udsigter:

»Det ændrer på fundamentet for den enighed, som var i Dyremose-udvalget, hvor alle medietyper var repræsenteret. Det vil koste arbejdspladser«, siger vicedirektør Thomas Rønnow.