Annonce
Annonce
Annonce
Medier 29. okt. 2012 KL. 14.22

Smart fyring af DR-vært bliver en sag for ministeren

Socialdemokraterne trækker kulturministeren ind i fyring af vejrvært.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

En kendt DR-værts udtalelser om sin egen 'fyring' vækker forargelse på begge sider i Folketinget.

Både Socialdemokraterne og Venstre er oprevet over, at DR-vejrværten Per Fløng tilsyneladende efter eget ønske har fået en fyreseddel af sin arbejdsgiver, DR. Det er nemlig mest fordelagtigt i forhold til dagpengereglerne at blive fyret frem for selv at sige op.

»Vi kan jo ikke acceptere, at nogle forsøger at misbruge dagpengesystemet. Og det kan man jo sige, der er tale om her, fordi der selvfølgelig er forskel på, om man bliver fyret eller selv siger op. Det er ikke en acceptabel personalepolitik, og det er ikke acceptabelt, at man forsøger at omgå reglerne. Det er uanset om det er en privat eller offentlig arbejdsgiver«, lyder det fra Socialdemokraternes kulturordfører, Mogens Jensen, der vil forfølge sagen hos kulturminister Uffe Elbæk (R).

»Jeg vil via kulturministeren bede om at få en redegørelse fra DR omkring den her sag. For det er et dårligt signal at sende«, tilføjer han.

Per Fløng: Jeg har selv valgt at blive fyret
Det er til avisen BT, at vejrværten Per Fløng har forklaret om sin 'fyring'.

»Jeg har selv valgt at blive fyret. Det er simpelthen det smarteste i forhold til dagpenge og karantæne«, forklarer han til avisen og tilføjer, at det var efter en medarbejderudviklingssamtale, at det gik op for ham, at han ikke har lyst til at blive i jobbet, som han kun har haft i få måneder.

LÆS OGSÅDR fyrer vejrværten Per Fløng

Også i Venstre er der forargelse over, hvis DR tilsyneladende er gået med til at fyre en medarbejder efter eget ønske.

»Det er selvfølgelig fuldstændig uacceptabelt, at man spekulerer i at kunne få dagpenge fra første dag«, siger arbejdsmarkedsordfører Ulla Tørnæs og understreger, at det ifølge hende først og fremmest er DR, der har et moralsk problem.