Interessant, tænkte mediejurist Oluf Jørgensen, da han læste skattesagskommissionens argumentation for ikke at tvinge BT til at røbe, hvem der står bag lækket af Helle Thorning-Schmidt og hendes mands skattepapirer.

Det interessante er ifølge Oluf Jørgensen, at de tre dommere i skattesagskommissionen bruger vidt forskellige og ofte fuldstændig modstridende argumenter for at nå frem til deres afgørelse.

»Der er en fantastisk forskel i argumentationen fra de tre dommere. Jeg har aldrig før set noget lignende«, siger Oluf Jørgensen, der er forskningschef på Danmarks Medie og Journalisthøjskole.

LÆS OGSÅBT-chef: En sejr for journalistikken

Den ene dommer Martin Simonsen havde gerne set, at BT blev tvunget til at afsløre deres kilde. Hans argument er, at skattepapirerne er private og ikke har nogen samfundsmæssig relevans, der giver mediet ret til at bringe den.

Samfundsmæssig betydning
Han blev stemt ned af de to andre dommere, Niels Fenger og Lars E. Andersen.

De mener, at BT skulle fredes, fordi offentliggørelsen af Helle Thorning-Schmidts skattepapirer har samfundsmæssig betydning, idet den potentielt kunne have indflydelse på, hvem danskerne ville stemme på ved det forestående valg.

»Oplysningerne indgik som led i en politisk debat og blev videregivet i nær forbindelse med en forestående valgkamp. Offentliggørelse af oplysningerne fra agterskrivelsen har efter min opfattelse samfundsmæssig betydning allerede, fordi den vil kunne påvirke den pågældende politikers omdømme og ultimativt stemmeadfærden«, skriver Niels Fenger i sin begrundelse.

LÆS OGSÅBT slipper for at afsløre læk af Thornings skattepapirer

Fuldstændig omvendt mener Martin Simonsen, at BT skal røbe deres kilde, og at det er en skærpende omstændighed, at de har bragt historien under valgkampen.

»Det er skærpende for bedømmelsen, at lækagen, der angik den førende oppositionspolitiker, førte til offentliggørelse kort efter udskrivelse af valg til Folketinget, og der er samlet set tale om en sag af betydelig alvor«, skriver han.

Danner »heldigvis« ikke præcedens
Mere forskelligt kan det ikke blive, mener Oluf Jørgensen.

»Jeg mindes ikke noget mere illustrativt. Nøjagtig samme situation vurderes af den ene dommer til at gøre pressefriheden endnu mere vigtig. Mens den anden vurderer det stik modsatte«, siger han.

Ifølge Oluf Jørgensen er det »heldigvis kun« en undersøgelseskommission, der har besluttet, at BT ikke skal tvinges til at afsløre deres kilde.

LÆS OGSÅSkattejurist: Vi undersøgte Kinnocks skattesag ekstra grundigt

For havde det været en afgørelse fra højesteret, havde den dannet præcedens. Og det ville have været uhyggeligt, mener Oluf Jørgensen, der er pressejurist og forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

»Hvis det havde været en højesteretsafgørelse, havde jeg været foruroliget. For det ville give pressen tilladelse til at offentgøre private ting og sker det i en valgkamp har det ifølge afgørelsen endda ekstra samfundsmæssig betydning«, siger han.

»Det vil sige, at en toppolitiker ikke må have lavet nogen skæve ting, inden de stiller op til Folketinget uden at risikere, at det kommer ud. Og deres ægtefæller og kærester må heller ikke«, siger han:

»Det tror jeg kan have indvirkning på, om man har lyst til at stille op«, siger han.

Mulighed for at BT senere skal afsløre kilder
Oluf Jørgensen hæfter sig ved den allersidste linje i afgørelsen, hvor undersøgelsen tager det forbehold, at det ikke nødvendigvis er alt, der er omfattet af kildebeskyttelsen.

»Der tages på nuværende tidspunkt ikke stilling til, om alle de spørgsmål, som ikke er besvaret, er omfattet af kildebeskyttelsen«, lyder den sidste sætning.

LÆS OGSÅSkat København var utilfreds med departementschef

Ifølge Oluf Jørgensen kan det betyde, at kommissionen først senere vil tage stilling til, om BT skal afsløre deres kilde i skattesagens anden lækage - nemlig ophavsmanden til rygtet om at Helle Thornings mand skulle være homoseksuel.

»Den del der handler om rygterne om Stephen Kinnocks seksualitet er ikke med i den her afgørelse«, siger han.