Oppe i det sorte verdensrum hundredvis af kilometer over den jyske provinsby Herning skal der hænge en dødsstjerne.

Dødsstjernen – der for de uindviede er en gigantisk klodeformet rumstation og arbejdsplads for 200.000 mennesker – skal udstyres med alskens laserkanoner og drabeligt farlige rumskibe, og dér, finansieret af Hernings skattebetalende og evigt tekstilproducerende borgere, skal den altså hænge og dingle.

Næ, gu skal den da ej.

Det er en røverhistorie, en sang fra de varme lande og en løgn, men før læseren hidser sig op, skal det lige siges, at det ikke er Politiken, der har fundet på den. Det har netavisen RokokoPosten, for det er det, den gør.

LÆS OGSÅJes Stein: BogForum kan sætte ind dér, hvor Louisiana Literature svigtede

Avisen, der ved weekendens BogForum i Bella Center på Amager udkommer i bogform, har skrevet satiriske og løgnagtige nyheder på nettet siden efteråret 2010 og har i dag næsten 40.000 fans og læsere på Facebook.

Medier i selvsving
Der er mening med galskaben, for hvor sjovt det end måtte være at lyve, gemmer der sig en latent kritik af medierne generelt og af nyhedsjournalistikken i særdeleshed bag satiren.

De fire forfattere, eller redaktører, som vi hellere må kalde dem, bruger det, de kalder nyhedsjournalistikkens skabeloner, til at udstille medierne.

For det er altså en lidt gammeldags, ja, måske endda fjollet, måde, de danske bladhuse, radiostationer, tv-koncerner og deslige griber det hele an på.

»Der er en tendens blandt journalister til at tage sig selv og deres rolle meget højtideligt og til at tage den journalistiske form og det journalistiske arbejde meget seriøst«, siger Marta Sørensen, der var med til at starte RokokoPosten for et par år siden, og som i dag leverer friske løgnagtigheder flere gange om ugen. Og som i øvrigt, ligesom et par andre fra redaktionen, er uddannet journalist.

»Hver gang der er en stor begivenhed eller en stor valgkamp et sted i verden, går medierne i selvsving. De skal alle sammen til Washington og stå med vinden i håret og være live fra et meget vigtigt brændpunkt, og det er noget af det, vi kritiserer«.

Relativt skabelonagtigt
En anden af de fire, Mikkel Andersson, mener, at nyhedsjournalistikken er let at gøre sig sjov over netop på grund af det selvhøjtidelige og det der ’se lige os, vi er på live tv, lad os nu berette’, som medierne gerne benytter sig af.

»Der er en utrolig høj grad af selvhøjtidelighed i medierne«, siger han.

»Journalister har en relativt formularisk og skabelonagtig måde at opbygge artiklerne på, og de har også et meget distanceret forhold til deres formuleringer, hvor de skriver sig selv ud af teksten og præsenterer alting med en meget autoritativ stemme. Det synes vi er rigtig sjovt, og det kan vi også se, at rigtig mange andre synes. Og det sjove er jo også, at vi har et ret stort følge blandt mediefolk«.

Sex og hipsterskæg
RokokoPosten så, hvis man skal tro avisen selv, dagens lys 9. september 1732. Deraf navnet.

Men har man lært noget som helst af førnævnte historie om en dødsstjerne over Herning, ved man vel, at man ikke bør stole blindt på avisens historier, og i virkeligheden er den altså kun to år gammel.

Det hele startede en dag i kantinen i Statsbiblioteket i Aarhus, da fem studerende satte sig ned og begyndte at snakke om at lave en dansk pendant til den amerikanske netavis The Onion, som skriver sjove og meget falske nyheder, og som flere af dem havde været fan af i mange år.

LÆS DEBATAt kommunikere med KU er som at skrige under vand

De studerende mente alle, at den politiske satire skulle have en platform mere i Danmark, og selv om de kom fra så forskellige grundstudier som historie og musikvidenskab, havde de fleste det tilfælles, at de nu var ved at tage en journalistisk kandidatgrad.

En avis måtte de lave.

Større end nogensinde
Få dage efter, 9. september 2010 (for datoen er såmænd god nok, det er kun året, den er gal med), lå de to første artikler på nettet: Samleje den nye fitnessdille’ og ’Hipster overvejer af fjerne overskæg’.

Omkring juletid det år rundede RokokoPosten 1000 ’likes’ på Facebook, og selv om redaktionen i tiden efter snakkede om, at populariteten for en idé som deres havde et naturligt mætningspunkt omkring 3-5.000 ’likes’, stoppede det ikke der.

Århus Stiftstidende bad om interview, og efter et års levetid blev RokokoPosten syndikeret af Wulffmorgenthalers satiresite Heltnormalt.dk.

LÆS OGSÅWulff og Morgenthaler lancerer ny satire på politiken.dk

Aftalen udløb i dette efterår, da Heltnormalt.dk startede sin egen netavis med falske nyheder, Ryd Forsiden!!!!!, men på trods af det er RokokoPosten nu større end nogensinde før.

To eksperter og så er det nok
Hver dag omkring klokken 8.30 kommer der en ny artikel på sitet, og det er aldrig godt at vide, hvem der har skrevet den.

RokokoPosten opererer uden navne på skribenterne, men er ellers meget professionelt anlagt og minder på flere måder om en almindelig avis. For eksempel bliver der lavet efterkritik på alle artikler, ligesom alt bliver korrekturlæst, inden det bliver publiceret.

Så længe dagens skribent har en bærbar computer til rådighed, kører løgnehistorierne som smurt.

Mikkel Andersson fortæller, at han har offentliggjort historier fra så eventyrlige destinationer som USA, Korfu og Amsterdam. Han fortæller også, at målet med avisen i sin tid egentlig ikke var at kritisere medierne.

»Jeg vil ønske, jeg kunne sige et eller andet virkelig godt om, at vi ville være samfundsomstyrtende, men jeg tror egentlig bare, at vi ville lave noget sjov. Noget, som var skægt og måske også tankevækkende, men det primære var at lave noget, som tog pis på medieverdenen og den politiske verden«, siger han.

»Det har ikke været sådan noget med, at vi lavede en diskursanalytisk ting om, at vi ville udstille mediernes forlorne formsprog. På mange måder kan man sige, at det er kommet indover senere, men det var ikke det, der var meningen«.

LÆS OGSÅÅrbog fortæller historien om verdens sjoveste avis

Hvorfor er det sjovt at bruge mediernes formsprog?

»Man siger: Her har vi to eksperter, her har vi to citater, som vi udlægger som repræsentative, og dermed kan vi konkludere, hvordan tingene hænger sammen. Mange af de generationer, som vokser op nu, er vant til det her formsprog, og det er enormt skægt at punktere det ved at bruge det i artikler, som handler om, at Herning skal have sin egen dødsstjerne, eller at akademikere bliver ansat i Netto. Hvis man pakker det ind i det samme formsprog, får man forhåbentlig den dobbelthed, at pointen i sig selv er skæg, men også, at det, at den bliver præsenteret i et så højtideligt og autoritativt sprog, er det«.

Tier hvor andre tør
Altså er der i RokokoPosten tale om absurditeter pakket ind i det sprog, som enhver mediebruger kender, og som enhver nyhedsjournalist mestrer. Eller hvad?

»Ja. Nogle af historierne er dagsaktuelle, mens andre er satire over bredere fænomener. Med hensyn til dødsstjernen over Herning er det selvfølgelig den første slags historie, der er tale om. Man ser på den her lille by, der virkelig har store aspirationer om letbaner og multiarenaer, og så sætter man det på spidsen og lader dem bygge en dødsstjerne komplet med laserkanoner«, siger Mikkel Andersson.

Og så lige en sidste bemærkning.

Her ville det normalt være kutyme at ringe en ekspert i medier og/eller satire op for at høre, hvad det egentlig er, der er så sjovt, eller om medierne virkelig skriver så kedeligt. Men det tør vi altså ikke efter sådan en omgang.