Annonce
Annonce
Annonce
Medier 18. jan. 2013 KL. 16.06

Jysk ægtepar politianmelder dødstrusler mod DR-program

Et ægtepar i Haderslev har anmeldt truslerne mod 'Det Slører Stadig' til politiet.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Debatten om DR's satireprogram 'Det Slører Stadig' tager i dag en ny drejning.

Efter flere dage, hvor de fire unge indvandrerkvinder fra Iran, Jordan og Bosnien, der medvirker i satireprogrammet, har modtaget trusler, blandt andet på Facebook og YouTube, bliver truslerne nu meldt til politiet.

Det er et ægtepar fra Haderslev, som har indgivet politianmeldelsen.

»Så har vi, min hustru og jeg, hver for sig, været nede og aflevere en politianmeldelse hver. Den blev på 6 sider, og vi anmelder foruden nogle specifikke personer for dødstrusler, også specifikke og ikke navngivne for trusler (der ikke er dødstrusler)«.

Således skriver Carl Djung på en Facebook-side med navnet 'Stop dødstrusler mod Det Slører Stadig'.

LÆS OGSÅUng kvinde i indvandrersatire: Vi havde ikke forventet så voldsom modstand

Indlæg er blevet fjernet
I en mail til politiken.dk forklarer Carl Djung, at han og hans hustru mener, at det er vigtigt, at der tages politisk afstand fra sådanne trusler.

»Sådanne trusler på livet, skal der ikke tages let på. Nogle af dødstruslerne blev afgivet mod pigerne i satireprogrammet i perioden fra 14.1 til 16.1. De er desværre fjernet i dag. Men de burde være der, så man kan se, hvordan der prøves at begrænse andre ved religiøs undertrykkelse«, skriver det jyske ægtepar.

I 'Det Slører Stadig', der kan ses hver torsdag på DR2, debatterer fire unge indvandrerkvinder, Sara Al Naser, Ellie Joker, Naghme Ashabi og Ajla Prohic, blandt andet tørklæder, niqab og mødomme.

Hvert afsnit er opbygget af sekvenser med sketches, skjult kamera og iscenesatte hændelser.

LÆS OGSÅIslamister advarer kvinder fra DR-satire: Sjov med islam har konsekvenser

Vred tone på nettet
Siden premieren på satireprogrammet har tonen over for de unge indvandrerkvinder været hård.

På deres Facebook-profiler og på Facebook-siden for programmet er der blandt andet blevet skrevet, at kvinderne burde » blive trampet ihjel« og »hængt én for 'én«.

Senest har en gruppe med navnet 'Kaldet til Islam' lagt en video op på YouTube med titlen 'Modsvar til Det Slører Stadig', Her bliver der blandt andet sagt følgende:

»De (kvinderne i programmet, red.) skal søge tilgivelse, inden det er for sent. Det bliver for sent, når dødsenglen kommer og tager din sjæl«.

LÆS OGSÅDR-chef efter trusler: Satire, især god satire, deler altså vandene

Retsbeskyttelsen bør håndhæves
Og det er langt over grænsen for, hvad man bør tillade, mener ægteparret Sophia og Carl Djung.

»Vi vil gøre en indsats for, at trusler af den slags skal retsforfølges«, skriver Carl Djung på Facebook-siden, der skal støtte op om 'Det Slører Stadig'.

Andetsteds forklarer han yderligere, hvorfor han og hans hustru har anmeldt truslerne til politiet.

»Det er vigtigt, at der ganske simpelt håndhæves en retsbeskyttelse af hver enkelt af os, som borgere, i et land, hvor der ikke er historie for at bruge sådanne trusler, og og hvor vi har udviklet os væk fra sådanne klaustrofobiske og undertrykkende religiøse miljøer, a la de værste indre missioniske vestjyske byer før 1960'erne«, hedder det.

Ægteparret opfordrer andre, der har observeret trusler mod de medvirkende i 'Det Slører Stadig', til også at anmelde det på deres lokale politistation.

LÆS OGSÅPolitikere: Trusler mod satireprogram er rystende