Den seneste halvanden måned må have været rimelig travl for jurymedlemmerne i World Press Photo.

Siden nytår har de kigget intet mindre end 103.481 billeder igennem sendt ind af 5.666 forskellige fotografer fra 124 lande for at finde det allerbedste - World Press Photo of The Year.

Valget faldt på et billede af to palæstinensiske børn, der mistede livet, da deres hus blev ødelagt i et israelsk luftangreb i Gaza City den 20. november sidste år.

LÆS OGSÅDansk stjernefotograf tager førsteplads ved World Press Photo

På billedet bliver den to-årige Suhaib Hijazi og hendes storebror Muhammad båret hen til moskeen, hvor begravelsesceremonien fandt sted, af deres onkler. Deres far blev også dræbt i angrebet, og moderen ligger såret på intensivafdelingen på Al-Shifa hospitalet.

»Styrken i billedet ligger i kontrasten mellem de voksnes vrede og sorg og børnenes uskyld. Det er et billede, jeg ikke vil glemme«, siger jurymedlemmet Mayu Mohanna til British Journal of Photography.

Hovedet, hjertet og maven
Associated Press' fotochef og formand for årets jury, Santiago Lyon, begrunder valget således:

»Jeg har altid sagt, at et billede skal tale til både hovedet, hjertet og maven. (...) Det her billede ramte os i juryen på alle tre niveauer«, siger han.

Foto:Se verdens bedste fotos fra 2012

Manden bag billedet - Paul Hansen fra den svenske avis Dagens Nyheter - er glad for at vinde prisen, men det er et men:

»Det var meget blandede følelser. På den ene side var jeg meget glad, selvfølgelig, og meget overrasket og meget beæret, fordi jeg ved, hvor høj kvaliteten er. Men jeg var også meget trist. Det er en trist situation«, siger han over til telefonen til British Journal of Photography.

LÆS OGSÅPaf stjernefotograf anede intet om World Press-hæder

»Det var en meget følelsesladet begivenhed. Det startede dagen inden, hvor vi sad på et hotel i nærheden af Gaza City og tæt på et hospital, hvor en norsk læge arbejdede under konflikten. Han fortalte den her forfærdelige historie om en familie, hvis hus var blevet ramt af en raket«, siger han:

»Familiens mor var indlagt og bevidstløs og personalet var under hårdt psykisk pres, fordi de vidste, at de på et tidspunkt skulle vække hende og fortælle hende, at hendes mand og to børn var døde. Dagen efter tog vi ud til en begravelse uden for Gaza City, og det vidste sig at være den her familie«.