»Er din sexpartner lidt tam? – Prøv en lam!«.

Den vits så jeg for mange år siden hos en handikapforening, der forsøgte at oplyse om handikappedes sexliv. Den hører ikke til i den subtile ende, men den har alligevel sat sig i min hukommelse.

Humor kan være en vej for udsatte og stigmatiserede grupper til at trænge igennem til os andre uden at sætte sig i den evindelige offerrolle.

Det er også udgangspunktet for ’Dødssyge jokes’ på DR’s Pirat-tv, hvor det ikke er vitserne, der er dårlige, men komikerne, der har en alvorlig sygdom.

»Hvis du har kræft, står du i den forkerte kø«
Bjørn har kræft, Simon har muskelsvind, og Steffen er hiv-smittet. Det er måske ikke det bedste udgangspunkt for en befriende latter, og så alligevel.

De tre hovedpersoner, som alle er begavet med en god portion selvironi, har hver fået en yngre stand-up-komiker til at hjælpe sig med at sammenstrikke et kort stand-up-show om deres sygdom.

Komikeren tager først med dem ud til udvalgte steder, der kan vise noget om omverdenens reaktioner. Det begynder i den pinlige ende, hvor Bjørn snakker sig foran i køen i Tivoli med henvisning til, at han har kræft. Det går godt det meste af vejen, men et midaldrende par lader ham ikke komme forbi:

»Hvis du har kræft, står du i den forkerte kø. Du skulle stå i kø til et hospital. Eller et hospice«.

Bang! Pinligheden over, at Bjørn spiller kræftkortet i irrelevante sammenhænge, vendes til beskæmmelsen over, at nogen svarer igen med så makabre hentydninger.

På samme måde følger vi kørestolsbrugeren Simon på et dansested, hvor pigerne flokkes om ham – formentlig fordi han er seksuelt ufarlig.

LÆS Pirat TV er en luksusudgave af YouTube

Ifølge ham selv bliver han behandlet lidt som et lille sødt barn, og den diskrete ydmygelse ved dette vendes til en joke i hans stand-up-show, hvor han fortæller, at han på mange måder også er som en baby:

Han skal tørres bagi, og hvis der kommer bryster forbi, vil han gerne sutte på dem.

En konkurrence mellem de tre dødssyge mænd
Simon er min favorit som stand-up’er på grund af sine retoriske leveringer, der har en blanding af noget hårdtslående præcist og improvisationens dagligsproglige timing.

LÆS Arabiske teenagere fra Nørrebro er DR's nye stjerner

Og faktisk er programmerne bygget op som en konkurrence de tre imellem.

Mest stigmatiseret er Steffen, der har hiv. Her er der stadig en stor frygt hos omgivelserne for at røre ved ham eller komme i berøring med det, han har rørt ved, såsom et jordbær.

Selv på bøssebaren står fordommene om hiv-smittede i kø, og man får indtryk af, at oplysningskampagnerne er slået fejl. Han er blevet nægtet indrejse i USA på grund af sin sygdom; som bøsse er han ekskluderet fra sin katolske kirke, og hans far har i øvrigt fordømt ham.

Han fik konstateret hiv for to år siden, og man aner en større smerte her end hos de andre, selv om han forsøger at være ovenpå.

Grine-tv frem for tude-tv
Det er en fin lille udsendelsesrække, som virker efter hensigten.

Det er underholdende og morsomt, og samtidig bliver man faktisk klogere på en del ganske vist løsrevne detaljer om deres situation.

Det er grine-tv frem for tude-tv, og det er godt til en afveksling.

Jeg vil opfordre enhver til at klikke sig ind og se ’Dødssyge jokes’, men lad være med at bruge funktionen ’Afspil serien’, for så får du afsnittene i omvendt rækkefølge, og det er dødssygt.