Annonce
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Medier 27. nov. 2009 KL. 09.55

Berlusconis klike truer kendt forfatter

Magthaverne i Italien vil kyse kritiske røster til tavshed med gigantiske bøder.

1 kommentar send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Det kan koste dyrt at kritisere Silvio Berlusconi og kredsen omkring ham.

Dansk opbakning

Antonio Tabucchi får også støtte af en række danske forfattere – Suzanne Brøgger, Leif Davidsen, Jette Drewsen, Jens Christian Grøndahl, Kathrine Marie Guldager, Hanne-Vibeke Holst, Carsten Jensen, Ib Michael, Jørn Riel, Klaus Rifbjerg, Morten Sabroe, Jan Sonnergaard, Jens Smærup Sørensen, Pia Tafdrup og Kirsten Thorup – som har udsendt følgende erklæring:

»I et ægte demokrati har ytringsfriheden særligt vide rammer, når det gælder kritik af magtudøvelsen og kritiske spørgsmål til magthavernes personlige integritet«.

»Vi ser derfor med stor alvor og bekymring på, at præsidenten for det italienske senat, Renato Schifani, har sagsøgt vores kollega, forfatteren Antonio Tabucchi, med et erstatningskrav på 1,3 millioner euro i anledning af en kommentar i avisen L’UnitÀ, hvor Tabucchi opfordrer Schifani til at redegøre for sin fortid og sine angiveligt tvivlsomme forretningsforbindelser«.

»Sagsanlægget og det uforholdsmæssigt store økonomiske krav kan kun virke intimiderende på den frie meningsdannelse, og vi opfordrer den italienske regering til at bekræfte og beskytte ytringsfriheden, også når den bruges til debat om ømtålelige og kontroversielle emner«.

Den italienske regeringschef kræver store beløb i erstatning fra aviser, der f.eks. ønsker klar besked om Berlusconis forhold til prostituerede og mindreårige, og nu kommer turen til enkeltpersoner som den kendte forfatter Antonio Tabucchi.

Antonio Tabucchi nævnte i en artikel i dagbladet l’UnitÀ sidste år den flere år gamle polemik om senatsformand Renato Schifanis angivelige forbindelser med den sicilianske mafia, og det får senatets formand til at reagere.

Renato Schifani, der i mange år har været en af Silvio Berlusconis nærmeste politiske allierede, forlanger ikke mindre end 1,3 millioner euro (knap 10 millioner kroner) i erstatning for bagvaskelse.

Grøndahl er rystet

Beløbet er astronomisk i forhold til andre sager om ærekrænkelse, og en række italienske, amerikanske og europæiske intellektuelle opfordrer nu deres kolleger til at protestere mod den italienske regerings forsøg på at lukke munden på kritiske røster, som det hedder i en udtalelse offentliggjort i sidste uge i det franske dagblad Le Monde.

Blandt underskriverne er den tidligere portugisiske statsminister Mario Soares, den tyrkiske nobelpristager Orhan Pamuk, den amerikanske forfatter Philip Roth, den fransk-senegalesiske succesforfatter Marie NDiaye og hendes sicilianske kollega Andrea Camilleri, der har skrevet en række krimier og andre bøger med mafiaen som tema.

Den danske forfatter Jens Christian Grøndahl er også rystet over sagen.

»Alene beløbets størrelse er intimiderende, og det er et klart forsøg på at kyse andre«, siger Jens Christian Grøndahl.

Rygter om mafiaforbindelser
Dagbladet l’UnitÀ offentliggjorde allerede sidste år Antonio Tabucchis artikel, der ikke bragte noget nyt om Renato Schifani.

Man må kunne stille kritiske spørgsmål til magthaverne. Det hører med til betingelserne for at indtage den slags poster

Jens Christian Grøndahl, forfatter

Han henviste blot til polemikken om advokaten og politikeren Renato Schifanis påståede forbindelser til sicilianske mafiosi i forbindelse med opførelsen af et forretningscenter i byen Villabate i 1990’erne.

Politiet fik oplysningerne af et medlem af mafiaen, der samarbejdede med politiet, og en af Renato Schifanis forretningsforbindelser blev sigtet og dømt for åger og afpresning.

Men hans egne forhold blev aldrig undersøgt, og rygterne om de angivelige mafiaforbindelser dukkede først op i offentligheden igen, da Renato Schifani efter højrekoalitionens valgsejr i 2008 blev valgt til formand for senatet.

Det var den kontroversielle og kritiske journalist Marco Travaglio, der i et talkshow på den statslige tv-station RAI krævede klar besked om forlydenderne om Renato Schifanis mafiaforbindelser.

»Indehaveren af landets næsthøjeste embede skal redegøre for sin forbindelser med de mænd, som senere er blevet dømt for samarbejde med mafiaen«, lød det fra den kritiske journalist.

Ytringsfriheden i fare
I sin artikel i l’UnitÀ redegjorde Antonio Tabucchi for debatten, men selv det er fornærmende og bør straffes med en gigantisk bøde, mener senatsformanden nu.

I forvejen er hans ven Silvio Berlusconi på krigsstien mod netop l’UnitÀ og det store dagblad la Repubblica, som regeringschefen kræver idømt gigantiske bøder og erstatninger.

Ifølge chefredaktør Ezio Mauro fra la Repubblica er der tale om et forsøg på at knække den kritiske presse, og sidste måned var der i flere italienske byer demonstrationer til fordel for pressen og ytringsfriheden.

»Nu går man skridtet videre ved at sagsøge forfatteren og ikke avisen. Det nye er, at en internationalt kendt forfatter bliver angrebet«, konstaterer Jens Christian Grøndahl.

Han mener, at der skal være vide rammer for ytringsfriheden.

»Man må i den aktuelle sag se på, at der er tale om en højt placeret person i staten. Man må kunne stille kritiske spørgsmål til magthaverne. Det hører med til betingelserne for at indtage den slags poster«, siger den danske forfatter.

Det samme mener de internationale kulturpersonligheder, der opfordrer til solidaritet med deres italienske kollega.

»Det at spørge ind til en vigtig politisk personligheds løbebane, karriere og livsforløb er en del af den nødvendige nysgerrighed og de nødvendige spørgsmål i demokratiet«, hedder det i deres udtalelse.

Flere danske kulturpersonligheder slutter nu op bag deres truede italienske kollega, for sagen er både farlig og principiel, mener Jens Christian Grøndahl: »Vi er helt nede ved demokratiets hjerterødder«.

Annonce
Annoncer
Politik
27. maj. KL. 10.54

Regeringen vil lade ledige betale for sin skattereform

Førtidspensionister samt modtagere af dagpenge og kontanthjælp mister tre milliarder kroner på skattereform.

Koncerter
27. maj. KL. 09.44
Konger. Lørdag aften var en aften, hvor der var dobbelt op på alt. På storskærme, publikumssved og ego boosts. - Foto: Julio Cortez/AP

Hiphop-giganter gav dobbelt op på alt

Jay-Z og Kanye West væltede BOXEN med en mageløst hitpakket koncert.

Kultur
27. maj. KL. 11.30

Soluna: Jeg kommer aldrig til at glemme det

Den danske grand prix-deltager gør status efter sin skuffende fjerdesidsteplads.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV

01:03

27. maj. KL. 11.30 TV Soluna: Jeg kommer aldrig til at glemme det

Det sker
natur. 'Stormfulde højder' er en filmoplevelse, der sætter sig i sanserne. - Foto: Fra film
26. maj. KL. 20.00

Nyfortolket klassiker skal ses med et åbent sind

ibyen anbefaler

restaurant & cafe