Der sidder en scientolog, en buddhist og en muslim i en båd …

Dette lyder måske som begyndelsen til en vits, men i Irland kan det risikere at være den sikre vej til en retssag og en efterfølgende bøde på op til 25.000 euro (ca. 186.000 kroner) efter en ny lov om blasfemi trådte i kraft ved årsskiftet.

Blasfemi har været forbudt på den grønne ø lige siden den irske forfatning trådte i kraft i 1937, men indtil 2010 har blasfemien kun omfattet kristendommen.

Men siden 1. januar har forbuddet mod blasfemi dækket alle religioner.

En juridisk tilføjelse, der sætter så forskellige mennesker som den islandske sanger Björk, Pave Benedict XVI, Frank Zappa, Mark Twain, og i øvrigt den irske justitsminister Dermot Ahern i samme bås.

De ville nemlig alle risikere at blive anmeldt til den irske statsanklager for at have udtalt sig nedladende om religion i en sådan grad, at det har fornærmet et antal mennesker nok til at anmelde det og kræve det straffet.

LÆS ARTIKELIrere angriber striks blasfemilov

Ifølge den nyligt udvidede irske lov om blasfemi, opfører man sig kriminelt, hvis man eksempelvis »udgiver eller ytrer sig på en måde, der er groft fornærmende i forbindelse med ting, der holdes for hellige og dermed med vilje forårsager forargelse blandt en betragtelig del af udøvere af denne religion«.

Formuleringen i loven er vag og dækker, som den står lige nu, alle religioner fra de mere etablerede som islam og buddhisme og i teorien også alle andre afskygninger af tro som eksempelvis mormonisme, Scientology, Jehovas Vidner og for den sags skyld også Asa-tro, hvis der skulle findes den slags i Irland.

En fejltagelse
Ifølge skribent i den britiske avis The Independent, Philip Hernsher, er loven en stor fejltagelse.

»Den irske regering har set, at loven om blasfemi ikke er tidssvarende i vores samfund. Men de har draget en katastrofal konklusion og har udvidet den i stedet for at begrænse den«, mener han.

Den irske justitsminister Dermot Ahern har forsvaret loven i blandt andet Irish Times:

»Vi havde valget mellem at modificere loven eller sende den til folkeafstemning eller helt droppe at gøre noget som helst. Nu har vi sørget for, at loven er tidssvarende og ikke bare gælder kristendom. Samtidig har vi både skåret bøden ned til en fjerdedel og fjernet muligheden for fængselsstraf«, siger han.

Irland bombet tilbage til middelalderen
Hos interesseorganisationen Reporters Without Borders, der blandt andet støtter og hjælper journalister, der er endt i fængsel på grund af, hvad de skriver, er fordømmelsen af den irske lov ikke til at tage fejl af.

»Denne lov er en fejltagelse af internationale dimensioner«, siger direktør for Reporters Without Borders Europa-afdeling Olivier Basille.

LÆS ARTIKEL Er ytringsfriheden et alibi for islamofobi?

Reporters Without Borders har klaget over loven til Europakommissionen i håb om, at den vil tage affære over for den irske regering og fastslå, at denne lov strider imod hvad Europa står for.

»Denne lov bomber Irland tilbage til middelalderen og den sætter Europa i et meget dårligt lys«, mener Olivier Basille.

»Hvad sker der næste gang EU tager fat i Iran og fordømmer, at styret sender politiske modstandere i fængsel? Så siger iranerne, at de sidder der på grund af blasfemi. Men kan EU så tillade sig at sige, at det er en dårlig ide, hvis blasfemi er strafbart i et af landene? Irland har fået EU til at miste troværdighed«, siger han.

Ytringsfriheden er i fare
Også i FN forudser Olivier Basille problemer.

Sidste år forsøgte en række muslimske stater at gøre blasfemi til en forbrydelse i FN-regi. Irland var en af de stater, der modsatte sig forslaget.

Dengang sagde den irske udenrigsminister Michael Martin, at »vi mener, at selve konceptet om blasfemi ikke hænger sammen med vores arbejde for at fremme og beskytte menneskerettighederne. En sådan lov ville kunne bruges til at sætte kunstige grænser for eller helt nægte ytringsfriheden. For Irland er ytringsfrihed en hjørnesten«.

Få måneder efter blev den udvidede lov om blasfemi vedtaget i det irske parlament.

»Hvordan skal EU f.eks. nu stå sammen i FN-regi og være enige modstandere af en sådan lov? Irland gør det jo selv, så hvordan kan de nu være på linje med resten af EU?«, spørger Olivier Basille.

Modernisering af loven
Spørger man professor i jura ved University College i Dublin, Fiona del Londres, er loven en slags juridisk hovsaløsning, der kommer af det faktum, at blasfemiloven ikke kunne skrives ud af irsk lovgivning uden en folkeafstemning, fordi blasfemiparagraffen er en del af den irske forfatning.

Forfatningsændringer kan ikke ske medmindre mere end 50 procent af befolkningen stemmer for det.

»Så følte politikerne formentlig, at de kunne modernisere loven ved at lade alle religioner indgå«, vurderer hun.

I modsætning til sammenslutningen af irske ateister og Reporters Without Borders er Fiona del Londres ikke det mindste nervøs for, at loven nu vil gribe ind i den irske ytringsfrihed.

»Lovens noget vage formulering fungerer også den anden vej. Man skal virkelig kunne bevise, at et meget stort antal mennesker har taget anstød, og at det var med vilje«.

Muhammed-tegninger ville gå fri
Eksempelvis mener Fiona del Londres, at en sag som Jyllands-Postens Muhammedtegninger aldrig ville komme for retten, på trods af at tegningerne i den grad fornærmede en stor gruppe mennesker midt i deres religion.

»Der vil det så være et rimeligt forsvar, at man havde til hensigt at skabe en samfundsdebat om et relevant emne. Man vil kunne sige, at avisen ikke havde til hensigt at fornærme, men i stedet ville rejse et væsentligt spørgsmål om islams undertrykkelse af ytringsfriheden«, siger Fiona del Londres, der ikke på stående fod kan komme i tanker om et eneste tilfælde, hvor loven ville kunne tages i brug.

Juraprofessoren erkender, at det i sidste ende er op til den irske anklager.

»Hvis en sag bliver anmeldt til politiet, skal den først undersøges og hvis politiet vurderer, at der er en reel sag, sendes det så videre til anklageren. Der er tradition for, at irske anklagere har en meget høj tærskel i denne slags sager«, mener Fiona del Londres.

Prøvesager i vente
Men det er et juridisk skråplan at lægge an på, at en enkel jurist skal fortolke en så bred formuleret lov, mener Olivier Basille fra Reporters Without Borders .

»Hvis jeg var rabiat muslim ville jeg tage til Irland lige nu og så anmelde den ene sag efter den anden. Taler nogen grimt om bombemanden fra Yemen, der forsøgte at sprænge et fly i luften. Så føler jeg mig anstødt, for han er martyr for mig. Ergo anmelder jeg. Der ville kunne rejses hundredvis af sager. Som rabiat muslim ville jeg blive ved med at overdænge det irske retssystem med klager, indtil der var én, der gik igennem. Og vupti. Så har vi præcedens. Det er meget, meget farligt«, siger han.

»Det er langtfra en perfekt lov«, siger Fiona del Londres, der især finder det problematisk, at der ikke er nogen nærmere definition på ’religion’ og hvor mange, der eksempelvis skal udøve en religion, før det er strafbart at fornærme den.

Justitsministeren er gjort til gud
Det er et af de principper foreningen for ateister i Irland har forsøgt at afprøve.

I protest mod en lov, som de anser for latterlig, har de dannet den nye religion Dermotisme, der er gudsdyrkelsen af justitsminister Dermot Ahern, der fik gennemført lovgivningen.

»Fra nu af opfatter vi det som blasfemi, hvis nogen taler dårligt om ham«, har foreningen erklæret.

Det har dog ikke afholdt foreningens medlemmer fra meget hurtigt at bryde blasfemilovgivningen ved at offentliggøre 25 citater fra blandt andre Björk og Jesus, der alle angiveligt nu er kriminelle.

»Det er absurd. Sidste år var det lovligt at videregive disse citater. Nu er der tvivl om det er legalt«, siger fortaler for Atheist Ireland Michael Nugent til Irish Times.

Ikke til afstemning
Justistminister Dermot Ahern har tidligere erkendt, at han hellere ville helt af med blasfemiloven, der senest blev opdateret i 1961, men at det ikke var muligt på grund af den irske forfatning, som kun kan ændres ved folkeafstemninger. Ifølge justitsminister Ahern er det ikke passende at afholde en folkeafstemning, »fordi det vil blive for dyrt«.

Men det undrer Fiona del Londres:

»Faktisk skal der være folkeafstemning senere på året om andre lovændringer, og der ville det være nemt at tage denne lov med i pakken. Men det har regeringen valgt ikke at gøre. Hvorfor ikke, er mig en gåde«, siger juraprofessor en.

Den eneste forklaring på, hvorfor en afstemning om afskaffelse af blasfemilovgivningen ikke vil blive en del af den kommende folkeafstemning, er ifølge en regeringstalsmand, at der »bliver for mange sager, og det vil være for forvirrende«.