Det er ikke hverdagskost, at ansatte hos Danmarks store public-service tv-station stilles for en dommer.

Men det er ikke desto mindre tilfældet i den retssag, der har verseret i Københavns byret de seneste to dage. Her er journalist og tilrettelægger Mette Frisk og generaldirektør Kenneth Plummer anklaget for injurierer mod overlægen Jens Benn Sørensen og Rigshospitalet.

LÆS ARTIKELRigshospitalet stævner Danmarks Radio

Injurierne skal være fremkommet i dokumentarudsendelsen 'Når lægen ved bedst', der blev sendt 24. september 2008, og hospitalet har valgt at gå til retten i stedet for pressenævnet, »fordi retten havde større gennemslagskraft«, som den lægelige direktør Jannik Hilsted forklarede, da han vidnede i sagen.

Det er nu op til retten at afgøre, om de påstande, der kommer frem i programmet, vitterligt er injurierende - og det synes ikke som nogen let sag, for der er mildest talt uenighed om, hvordan udsendelsens budskab skal fortolkes, når de forskellige parter forklarer sig.

Krig om ord og udlægninger
Ved dagens retsmøde blev de involverede fra begge sider af konflikten sat i vidneskranken og af parternes advokater udspurgt om fagbegreber, forskningsmæssig praksis, motiver bag og fortolkninger af påstande, som fremkommer i dokumentarudsendelsen i lange, tekniske og tekstnære forklaringer.

Det blev således til en krig om ord, viden og udlægninger, men inden vi dykker ned i ordkrigen, så kommer der først et kort rids af, hvad konflikten går på.

Forsøgsmedicin og medicinalpenge
Dokumentaren 'Når lægen ved bedst' fortæller historien om, hvordan Rigshospitalet brugte såkaldt forsøgsmedicin på en række patienter med lungehindekræft, uden de var blevet informeret om, at der fandtes en anden type medicin, der var bedre dokumenteret og godkendt af lægemiddelstyrelsen.

I udsendelsen blev der også stillet spørgsmål til overlægen Jens Benn Sørensens motiver for at gennemføre forsøgene. Det blev nævnt, at han havde modtaget forskningsmidler fra medicinalfirmaet bag forsøgsproduktet og nævnt, at det giver stor prestige i lægeverdenen at frembringe nye forskningsresulater.

SE DOKUMENTAREN Når lægen ved bedst (eksternt link)

Selve tvisten går altså på, hvad det egentlig er, programmet påstår - og det er ikke så let, som det lyder, hvilket vidnernes udlægninger af programmet fortalte om.

Hademails fra seere
Rigshospitalets lægelige direktør Jannik Hilsted havde i hvert fald set udsendelsen som om, den handlede om, at der blev givet underlødig behandlig mod bedre vidende, og at det skete på grund af personlige interesser.

Det samme havde 50-100 mennesker, der efterfølgende havde sendt ham hademails, forklarede han.

LÆS ARTIKELAlvorlige kræftanklager mod Rigshospitalet

»Man skal være ualmindelig tykhovedet, hvis man synes, udsendelsen giver udtryk for, at begge lægemidler var lige gode«, sagde han.

De to lægemidler, der er tale om, er midlet Alimta, der har den mest veldokumenterede undersøgelse bag sig, og som patienterne i undersøgelsen ikke fik tilbudt.

Det andet er midlet Venoralbine, der blev brugt på Rigshospitalet, og som ikke er videnskabeligt dokumenteret i samme grad. Det anses til gengæld af læger for at være et lige så godt, men langt billigere middel.

DR forsvarer sig
Fra anklagende side blev der også sat spørgsmålstegn ved en række ord og vendinger, som bliver brugt i udsendelsen, og som kan misforstås uden for en faglig sammenhæng, mente folkene fra Riget.

LÆS OGSÅ Overlæge: DR har ødelagt fremtidig forskning

Det drejer sig for eksempel om 'forsøgsmedicin' - der kunne antyde, at medicinen var dårligere, 'personlig forskningskonto' - der kunne antyde, at kontoens ejer kunne bruge pengene i private sammenhænge og vendinger som »det får fatale konsekvenser«.

Da det ud på eftermiddagen blev DR's vidner, der gav forklaring, var udlægningen ganske anderledes. Både tilrettelægger Mette frisk og dokumentarchef Steen Jensen forsvarede ordvalgene og forklarede, at de forsøger at forklare sammenhængene grundigt i udsendelsen.

Patienterne ønskede besked
»Man skulle have fortalt patienterne, at der var flere behandlingsmuligheder, og at et af præparaterne er bedre dokumenteret end andre«, sagde Steen Jensen:

»Patienterne ville gerne have haft valget og fået at vide, at der findes en dokumenteret behandling, som de gerne ville være bekendt med, inden de indgik i et forsøg med medicin, som Rigshospitalet mener, er lige så godt«.

Og med de ord sluttede en fem timer lang dag i Københavns byret, hvor det på grund af de lange og grundige vidneudsagn ikke nåede at komme til en afgørelse

Retten samles igen i slutningen af februar for at beslutte, om Rigshospitalet skal havde medhold i deres anklager.

Du kan debattere dokumentaren i feltet nedenunder. Mener du Rigshospitlalet har ret i anklagerne?
Hvis du ikke har set dokumentaren, så kan den findes her