Annonce
Medier 22. jan. 2010 KL. 11.10

Berlusconi vil have kontrol med YouTube

Kritikere frygter politisk censur efter udspil om statslig kontrol af internettet.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Internetudbyderne i Italien og virksomheder som YouTube skal styrke kontrollen med de film og andet materiale, som de formidler videre fra private og selskaber på internettet.

Det skal bl.a. ske ved, at et statsligt kontrolorgan hver uge skal beslutte, om film og videoklip overholder de nye regler for distribution over internettet.

Det får kritikere til at tale om censur, og repræsentanter for søgemaskinen Google, der ejer YouTube, udtrykker ’bekymring’ over regeringens initiativ.

De nye bestemmelser, som Berlusconiregeringen allerede har vedtaget uden debat i parlamentet, træder i kraft 27. januar. Den italienske forfatningsdomstol skal dog tage stilling til en klage fra oppositionen, som kalder dem forfatningsstridige.

Risikoen for censur er overhængende
Kommentatoren Alessandro Gilioli skriver på sin blog hos ugebladet l’Espresso, at risikoen for censur er overhængende.

Han henviser til, at flere og flere og især mange unge får deres informationer fra videoer og sociale netværk.

»Alt det er umuligt at kontrollere, og derfor er der behov for i så høj grad som muligt at fratage folk lysten til at fremstille og distribuere uafhængigt videomateriale«, skriver han om regeringens planer.

Men det er langtfra tilfældet, lyder det fra kommunikationsminister Paolo Romani.

For med disse regler, som skal muliggøre gennemførelsen af et EU-direktiv om reklamer i tv-programmer, vil regeringen bl.a. sikre respekten for ophavsretten, siger han.

Aggressiv tone

Ministeren afviser også påstande om, at regeringen vil censurere internettet, som flere ledende ministre ellers anbefalede det efter overfaldet i Milano på regeringschef Silvio Berlusconi sidste måned.

De henviste til, at flere hjemmesider og blogs bruger en meget aggressiv tone i kritikken af regeringschefen, ligesom en stor demonstration mod regeringschefen blev organiseret på nettet uden om de traditionelle politiske partier.

»Dekretet har ikke til hensigt at censurere information på internettet, og der er slet ikke tale om et forsøg på at påvirke muligheden for at udtrykke sine ideer og holdninger via blogs og sociale netværk«.

Internetudbyderne tager afstand
Men det vil i fremtiden blive sværere at lægge uddrag af f.eks. nyhedsudsendelser på f.eks. YouTube og kommentere dem.

Det er Berlusconis metode: Dræb potentielle fjender, mens de er små

Alessandro Gilioli, kommentator

Det er meget udbredt i Italien, hvor en stadig større del af den offentlige debat finder sted på internettet, lyder det i debatten.

Internetudbyderne og Google tager afstand fra regeringens udspil.

»Det er det samme som at gøre de selskaber, der driver motorveje, ansvarlige for bilisternes kørsel«, siger Dario Denni fra foreningen af italienske internetudbydere til nyhedsbureauet Bloomberg.

Samme sted siger konsulent Marco Pancini fra Google, at regeringen nu vil indføre fælles regler for internetudbydere og tv-stationer, selv om der er tale om vidt forskellige medier.

Eksminister: Det er en skandale
Den tidligere kommunikationsminister Paolo Gentiloni kalder det en ’skandale’, at regeringen nu indfører samme regler for et medie som YouTube og en gigantisk mediemaskine som det statslige tv RAI og de store private stationer.

Men det er langtfra tilfældigt, mener flere af regeringens kritikere.

De nye bestemmelser er nemlig som skræddersyet til regeringschef Silvio Berlusconi, der med sit medieselskab Mediaset kontrollerer landets største private tv-stationer.

Fordel for 'gammeldags' tv
Mediaset og andre private tv-stationer frygter i højere og højere grad tv-kanaler på nettet, for de tiltrækker især mange unge.

Ved at udsætte dem for ugentlig kontrol kombineret med regler, der begrænser mulighederne for annoncering i forhold til de eksisterende tv-kanaler, får den ’gamle’ del af tv-sektoren en fordel, mener blandt andre kommentatoren Alessandro Gilioli.

Han mener, at de nye regler ud over at skræmme kritiske kræfter væk fra nettet også skal svække de små og nye aktører på tv-markedet.

»Det er Berlusconis metode: Dræb potentielle fjender, mens de er små«.

Annonce
Annoncer
Politik
27. maj. KL. 10.54

Regeringen vil lade ledige betale for sin skattereform

Førtidspensionister samt modtagere af dagpenge og kontanthjælp mister tre milliarder kroner på skattereform.

Koncerter
27. maj. KL. 09.44
Konger. Lørdag aften var en aften, hvor der var dobbelt op på alt. På storskærme, publikumssved og ego boosts. - Foto: Julio Cortez/AP

Hiphop-giganter gav dobbelt op på alt

Jay-Z og Kanye West væltede BOXEN med en mageløst hitpakket koncert.

Kultur
27. maj. KL. 11.30

Soluna: Jeg kommer aldrig til at glemme det

Den danske grand prix-deltager gør status efter sin skuffende fjerdesidsteplads.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV

01:03

27. maj. KL. 11.30 TV Soluna: Jeg kommer aldrig til at glemme det

Det sker
bøf. Burgerne hos Vesterbros originale burgerrestaurant er blandt de bedste i byen. - Foto: Peter Hove Olesen
26. maj. KL. 10.31

Gammel homosauna serverer byens bedste burgere

ibyen anbefaler

restaurant & cafe