Fra 2011 tager et af flagskibene i amerikansk presse, New York Times, det skridt, mange andre mediehuse ikke tør.

Avisen har tænkt sig at opkræve betaling for de artikler på nettet, brugerne hidtil har fået stillet gratis til rådighed.

New York Times har tidligere uden held forsøgt at indføre brugerbetaling.

Denne gang laver avisen en model, hvor hver bruger fortsat kan læse et begrænset antal artikler om måneden gratis, men skal betale, hvis de ønsker flere.

Brugerne vil fortsat kunne komme ind på New York Times’ artikler via søgemaskiner som Google og Yahoo, men ønsker de derefter at gå videre til flere artikler, vil der være en grænse for, hvor mange de kan læse, før de skal betale.

Abonnementsordning
Der bliver ikke tale om en model, hvor man betaler for hver artikel, men om en slags abonnementsordning, hvor alle betaler det samme per måned for fuld adgang til NYTimes.com.

Avisens abonnenter vil få fri adgang også til alt på nettet.

New York Times kan endnu ikke sige, hvor mange artikler der fortsat vil være gratis, eller hvad prisen bliver for at få ubegrænset adgang til avisens artikler.

Mediehuse verden over har i årevis drøftet, hvordan man tjener penge på nettet, efter at forbrugerne er blevet vænnet til, at nyhederne er gratis.

Mange har vægret sig ved at opkræve betaling af frygt for, at antallet af brugere falder drastisk og trækker reklameindtægterne med sig ned.

Murdoch vil også have betaling
Men også den engelske mediemogul Rupert Murdoch har efter store tab i sin virksomhed annonceret, at der vil blive indført betaling for nyheder på nettet på aviserne i News Corp. i år.

News Corp. ejer de engelske aviser The Times og The Sun, de amerikanske New York Post og Wall Street Journal og australske The Australian.

»Vi ønsker betaling på alle vores nyhedswebsites. Jeg tror, at andre medier vil følge med, hvis vi får succes med det«, sagde han i august sidste år.

New York Times har undersøgt mange af de betalingsmodeller, der allerede eksisterer og håber, at avisen med sin model både kan fastholde de læsere, der bare engang imellem er inde på hjemmesiden og fortsat kan læse med gratis, og de læsere, der bruger den mere systematisk og derfor skal betale.

Ingen dansk tro på modellen
Herhjemme er der ikke meget tiltro til modellen.

Formanden for Foreningen af Danske Interaktive Medier, Christian Peytz, synes, det lyder, som om New York Times straffer sin mest trofaste kunder.

»Det lyder, som om de indfører en skat over for de mest loyale kunder, mens de illoyale ikke skal betale. Det er jeg meget skeptisk overfor«, siger han.

Samtidig tror han, at New York Times vil miste brugere på nettet, fordi folk vil kunne få nyhederne andre steder gratis.

Tro på mikrobetaling
Det vil så igen betyde færre reklameindtægter, fordi prisen afhænger af antallet af brugere.

Christian Peytz har mere tiltro til en model med mikrobetaling for de unikke produkter, aviserne har – som store featureserier og anmeldelser, der ikke bare kan kopieres af andre medier.

Kan man finde en nem betalingsmodel, så man bliver trukket 25 øre per artikel, nærmest som når man betaler for mobiltelefonen, kan det måske lade sig gøre, mener han.

Politiken: Vi skal finde indtjening på nettet
Heller ikke administrerende direktør i JP-Politikens Hus Lars Munch tror, at ideen ville kunne omsættes til danske forhold.

»Der er nogenlunde enighed om, at betaling for generelle nyheder er meget svær i Danmark, så længe for eksempel DR leverer dem gratis. Men jeg synes modellen er interessant, og det er en af de modeller, vi vil følge nøje. For vi er nødt til at finde supplerende indtægtsmuligheder på nettet«, siger han.

I dag eksperimenterer mediehusene med forskellige former for betaling for nicheydelser.

Berlingske har lanceret ’Ugen’, et netmagasin med ugens vigtigste historier, som koster 49 kroner for fire numre.

Og JP-Politikens hus ejer blandt andet Mediawatch, der mod abonnementsbetaling leverer medienyheder til virksomheder.