Gratisbladet Consume er etableret af 30 frivillige i protest mod de stereotype mande- og (især) dameblade.

Og lad det være sagt med det samme: Initiativet hilses velkomment, for de danske dameblade lader virkelig meget tilbage at ønske. (Køns)stereotyperne styrer artiklernes vinkling, og kvinder tales fordummende ned til som lalleglade shopaholics og kærlighedshungrende desperadoer, mens det tungere stof helt forbigås og i stedet huserer i mandeblade som Euroman, der gennem snart to årtier har positioneret sig som frontløber for en appetitlig blanding af velskrevne artikler og lækkert design.

LÆS OGSÅ Protestmagasin angriber 'stiletfeministerne'

Ildsjælene bag Consume vil givetvis også se Euromans modeserier og annoncer for hurtige biler og dyre ure som udtryk for et stærkt begrænsende mandebillede.

Det ændrer dog ikke ved, at Euroman fungerer upåklageligt som både modemagasin for mændene og lystlæsning for deres kvindelige påhæng, skulle jeg hilse og sige. Men også her er jeg nok snublende nær ved at begå endnu en brøler, for i Consumes øjne er der heller intet selvfølgeligt ved, at mænd har kvindelige kærester.

Et udvidet studentermagasin
Consume er nemlig ude efter alle vores vaneforestillinger, og i stedet for at placere sig som det nye dame- eller mandeblad gør magasinet sig til talsmand for en friere, queer-inspireret kønsforestilling, hvor seksualitet ikke partout skal defineres.

Dette siges både eksplicit i bladets leder og en afsluttende metarefleksion, men det frigjorte kønsbillede kommer også til udtryk i artiklerne.

Her er artikler om ungdomsbladenes stereotyper, om en lesbisk københavner, der ikke vil »defineres som menneske af sin seksualitet«, og om en usædvanligt forfængelig fransk-amerikansk mand i L.A.

LÆS OGSÅNyt magasin udfordrer damebladene

Budskabet er ikke til at tage fejl af, og det kunne såmænd være glimrende, hvis artiklernes litterære eller journalistiske kvaliteter var høje nok.

Det er de imidlertid ikke, og flere af teksterne står som svagt funderede postulater skrevet i en humorløs, studentikos tone. Hvilket for så vidt ikke er underligt, da langt de fleste (hvis ikke alle?) af Consumes skribenter er studerende. Som en form for udvidet universitetsmagasin er Consume en imponerende bedrift, men som magasin er det simpelthen ikke overbevisende.

Gratismagasiner KAN være pæne at se på
Når man sætter sig for at lave et reklamefrit magasin, er det en udfordring at få fyldt siderne ud.

Det resulterer i Consume i en række illustrationsopslag, der hverken er flotte nok til at bære sig selv eller skarpe nok til at fungere som kommentarer til det øvrige blad.

Hvad angår artiklerne, så er det også et problem, at eksempelvis artiklen om den forfængelige fyr fra L.A. ikke ledsages af et eneste fotografi.

I det hele taget er Consumes grafik og layout simpelthen ikke flot nok. Ideen om at lade forsidemodellen sidde på lokum er skæg, men resten af magasinet er grimt og rodet sat op, og det formindsker læsefornøjelsen betragteligt.

Nok er Consume et gratismagasin, men det har altså ikke forhindret andre gratismagasiner som Kbh, Where2Go og Ud & Se i at have et lækkert layout.

Tæt på at ende som lokumslæsning
Men udseendet er ikke alt, som Consume gang på gang understreger i forbindelse med de andre magasiners kvindefremstilling, og lad os derfor gå direkte til problemets kerne: de tomme postulater, der styrer Consumes artikler.

Som når de i modeserien med genbrugstøj fremhæver, at man ved at købe genbrugstøj »er sikker på ikke at støtte tøjfirmaer, som behandler deres arbejdere som slaver«.

Hvad er det så lige, man gør, når man køber et par aflagte Levi’s-jeans eller brugte Nike-trainers? Og så er der magasinets navn, Consume, der direkte oversat betyder forbrug. Navnet er helt indlysende ment som en ironisk kommentar til de andre blades fokus på forbrug, men det kommer igen til at stå som en ligegyldig påstand, der er udtryk for en dybt forudsigelig kritik.

Dermed ikke sagt, at der ikke er noget læseværdigt i Consume – artiklen om den danskfødte Maria med libanesiske rødder er glimrende læsning, og generelt står de lidt bredere artikler om identitet, nationalitet og køn stærkest.

Men Consume skulle nok bruge lidt mindre tid på at kritisere ’de andre’ og lidt mere tid på journalistisk redigering og kreativ tænkning, hvis bladet ikke vil ende som det, det ligner: lokumslæsning.

Consume #2. Gratismagasin. Udkommer hver tredje måned.