Kære læser.

Hvornår har du sidst fået et håndskrevet brev? Nej, vel? Det er længe siden, og fremover vil det kun blive sjældnere.

Det viser udviklingen i uddannelsessystemet og ikke mindst i folkeskolen, hvor skriften trænges længere og længere ud i marginen af den danske virkelighed.

Stadig færre elever opnår en sikker, personlig håndskrift, hvilket igen betyder, at endnu færre efterhånden vil blive i stand til at tyde skriverierne.

Billedet tegnes af en forsker og iagttager af skolen gennem mange år, professor Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitet.

»Det er ikke noget, vi har sikker dokumentation for, men det er evident. Ikke mindst for folk, der er i tæt kontakt med eleverne og har prøvet at tyde deres skrift, når de en sjælden gang afleverer noget håndskrevet: Det bliver sværere og sværere at se, hvad der står, og skolerne lægger ikke længere den samme vægt på at træne eleverne i en læsbar håndskrift«, siger professoren, der ser det som et naturligt led i samfundsudviklingen i øvrigt:

Håndskriften skal bevares
»Udviklingen er helt i takt med tidsånden og computerens indmarch, men det rejser en væsentlig diskussion: Enten skal vi acceptere, at det bare er den vej, det går, eller også skal vi sige: Det er uholdbart, vi vil bevare det at have en personlig håndskrift, så derfor gør vi en indsats«.

Selv er Egelund ikke i tvivl: Håndskriften skal bevares.

Dels fordi den er et markant personligt udtryk.

Dels fordi man uanset strømudfald, og uanset om man befinder sig uden for lands lov og ret, kan meddele sig skriftligt, hvis man selv kan sætte sine bogstaver sammen.

Og dels – og ikke mindst – fordi det at lære at skrive er en vej til at lære at læse:

»Børn lærer bogstaver på mange måder, gennem øjet og øret og altså også rent motorisk ved at sidde og skrive bogstaverne helt forfra. De yngste elsker jo at tegne bogstaverne, og derfra til de første skriblerier foregår der er en vigtig udvikling, også med læsningen«, siger Egelund.

Tab af personlighed
Torben Brostrøm, der som professor og cand.mag. i dansk har fulgt sprogudviklingen, ser tabet af håndskriften som et tab af personlighed og ærgrer sig.

»Man kan i høj grad læse noget om folks personlighed ud fra skriften, og det kan være meget nyttigt«, siger han.

»Derudover er det at sende en mail nok hurtigt og effektivt, men drejer det sig om at udtrykke følelser, er håndskriften mere egnet. Når jeg ser unge menneskers håndskrift, kan jeg se, at det kniber mere og mere med at skrive, så andre kan læse det, men der opstår et tab af følsomhed«, mener professoren.

»Hånden er altid til rådighed«
Ved årtusindskiftet gjorde en Nordisk Idégruppe for Håndskrift for Undervisningsministeriet status over håndskriften, og gruppen, der talte eksperter i dansk håndskrift og skrivebogsforfattere, konkluderede, at børn også fremover skal lære »en læselig, hurtig, personlig håndskrift«, fordi elektronisk skrift aldrig helt kan erstatte håndskriften.

Børn skal lære at skrive, fordi det støtter deres læseindlæring, fordi hverdagens små beskeder kræver en hurtig håndskrift, og fordi, som det hed i konklusionen, »hånden er til rådighed døgnet rundt«.

SKRIVHvor mange gange i løbet af en uge skriver du noget i hånden - udover indkøbs- og huskesedler? Skriv en kommentar nederst.