Må filmselskaber søge statister og skuespillere med en bestemt etnisk baggrund, for eksempel asiatiske børn til et satireprogram eller tyrkiske indvandrere til en film om tyrkiske indvandrere?

Nej. Ikke uden at søge dispensation fra loven om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, mener Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination, DRC.

Derfor har DRC rejst en sag ved Ligebehandlingsnævnet på vegne af fem vrede forældrepar.

»Diskrimination af hvide, indfødte danskere«
De er sårede og krænkede over, at folkene bag satireserien ’Kristian’ på TV Zulu har søgt asiatiske børn til nogle scener, hvor asiatiske børn var til salg.

»Forældrene er dybt berørt af, at man skal lave noget dumsmart dansk humor med et barn, man skal købe i en butik. Belært af mange års erfaring må vi sige, at vi ingen vegne kommer med racismeparagraffen i sådan en sag. Derfor spurgte vi selskabet, om de havde søgt dispensation fra loven. Det havde de ikke. Fint, så er det en sag for Ligebehandlingsnævnet, og forældrene kan ad den vej få oprejsning. Udgangspunktet med loven er, at alle skal behandles lige. Her diskriminerer man faktisk hvide, indfødte danskere, der får deres lille blåøjede barn udelukket fra denne her rolle«, siger centerleder Niels-Erik Hansen.

LÆS ARTIKEL om sitcom'en Kristian

Hvordan skal film- og tv-selskaber så finde skuespillere og statister til film, hvor de skal bruge eksempelvis sorte eller asiater?

»De skal henvende sig til ministeriet og få dispensation. Det har vi for eksempel gjort, da vi skulle bruge en person med anden etnisk baggrund til et job«.

»De havde nok fået lov«
Så problemet er, at produktionsselskabet ikke har fået dispensation?

»Ja, det kan du sige. Formentlig havde de fået lov, hvis de havde forklaret, hvad det her gik ud på«.

Hvorfor så overhovedet rejse sagen?

»Fordi de her mennesker er dybt, dybt krænkede og forargede over den måde, de er blevet behandlet på«.

»Der mangler empati«
Men de havde vel også været krænkede og forargede, hvis produktionsselskabet havde fået dispensation?

Ligebehandling.  Centerleder Niels-Erik Hansen mener, at filmbranchen overtræder loven, når de søger skuespillere og statister af bestemt etnisk herkomst. Arkivfoto: Jakob Jørgensen»Det kan du have ret i. Men så havde vi jo aldrig klaget. Jeg ved heller ikke, om de havde fået dispensation. Du må spørge ministeriet, om det mener, at det er et anerkendelsesværdigt formål, at man skal lave en komedie, hvor man køber asiatiske børn. Man kan håbe, at sagen medfører, at der er nogle i filmbranchen, der finder ud af, at man skal lade være med at lave sådan nogle vanvittige projekter. Der mangler empati, og det er der nogle, der lider under«.

Men er der grund til at køre en principsag på det her?

»Det er ikke nogen principsag. Det er bare landets lovgivning, der skal overholdes. Og det kan ikke være noget stort problem for filmselskaberne«.

»Jeg har ikke lavet loven«
Kunne man forestille sig, at man lavede en film om forholdene i en dansk provinsby for et afrikansk adoptivbarn, hvor en hvid spiller det sorte adoptivbarn?

»Nej. Men så må filmselskabet søge dispensation, og det ville det med stor sandsynlighed få«.

SE TVKLIP om satireserien

Er det ikke oplagt, at lige præcis film og tv caster folk på baggrund af deres udseende og etniske baggrund til bestemte ting? Burde de ikke have en generel dispensation?

»Jo, men hvis filmselskaberne har et problem med loven, så må de tale med beskæftigelsesministeren om det, og så må man lave lovgivningen om. Det er ikke mig, der har skrevet lovgivningen«.

Så du forholder dig bare til, at i dag er det ikke lovligt?

»Ja, lige præcis«.

Når I tager sådan en sag her op, signalerer I så ikke, at I ikke har reelle diskriminationsproblematikker at tage fat på?

»Det synes jeg, du skulle snakke med de her forældre om, der er så dybt krænkede, sårede og stødt. Vi har lige indbragt en anden sag om overfald på et avisbud for Den Europæiske Menneskeretsdomstol, fordi den danske anklagemyndighed ikke mente, at det var racisme. Det mener vi. Så den type sager tager vi også«, siger Niels-Erik Hansen og fortsætter:

»Jeg kan godt se, at avisbuddets mor er noget dårligere stillet, noget mere krænket, ydmyget og fornedret end de her forældre. Men jeg skal ikke stille mig til dommer over, om vi skal hjælpe den ene eller den anden«, siger Niels-Erik Hansen.

Producenter: En principiel sag
Producentforeningen, der repræsenterer danske film-, tv- og reklamefilmproducenter, mener, at der er tale om en principsag af stor betydning.

Det vil være skadeligt for den kreative proces, hvis man meget tidligt i processen skal søge om dispensation for at bruge bestemte etniske skuespillere eller statister.

Og det kan afholde folk fra at udvikle manuskripter, fordi de er bange for at få et nej, når de søger dispensation, siger sekretariatschef i Producentforeningen Klaus Hansen.

»Der er jo ikke nogen, der vil bruge en halv million kroner på at udvikle en ide, som måske ikke får dispensationen. Jeg synes, DRC overfortolker deres egen rolle og loven. Loven skal forhindre forskelsbehandling, og der er ikke nogen, der laver film med den intention at forskelsbehandle nogen. Så hvis Ligebehandlingsnævnet siger, at vi overtræder loven, så må loven laves om«, siger han.

Minister: Der er noget at komme efter
Ifølge beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) har de vrede forældre og DRC faktisk ret.

Som loven er i dag, skal filmselskaberne bede om dispensation, hvis de vil søge efter mennesker med en bestemt etnisk baggrund eller hudfarve.

»Men havner ansøgningerne på mit bord, vil man få den dispensation. Og jeg vil administrere dispensationerne så hurtigt og ubureaukratisk som overhovedet muligt. Giver det alligevel problemer, vil jeg undersøge, om vi kan give en generel dispensation til filmbranchen«, siger hun.