Annonce
Medier 24. mar. 2010 KL. 13.23

Læserne raser: Idiotisk at skære DR 2-satiren

Skær i nyhedsbudgettet og drop 'X Factor', mener politiken.dk's læsere.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

En æra er - næsten - slut hos DR 2.

I over 10 år har kanalen tilbudt en række populære, egenproducerede satireprogrammer, men fra næste år tyder meget på, at satirebutikken lukker ned, bortset fra et enkelt WulffMorgenthaler-projekt.

LÆS ARTIKELDR har ingen penge til satire

Udsigten til et satiretomrum har fået politiken.dk's læsere til at rase. I skrivende stund har 170 læsere kommenteret artiklen her, og langt de fleste skælder ud på DR.

»Det er jo fuldstændig idioti. Igennem årene har DR 2-satire næsten været platform for uvurderlige kulturskatte såsom Drengene fra Angora, Mandrilaftalen, Dolph og Wulff osv. Det har været et springbræt for de største komikere. Det er jo decideret åndssvagt«, skriver Frederik Larsen fra Korsør.

Læserne: Ikke flere nyheder
DR's mediedirektør Mikael Kamber vil i stedet bruge pengene på at få »nyhederne ud til hele landet og give seerne en bedre global dækning«, sagde han i går i et interview med DR Kultur.

Det får Gitte Bay fra Frederiksberg - og mange andre læsere - til at reagere således:

»Det er en katastrofe - intet mindre! Hvem orker snart flere nyheder? Hvorfor skal det altid være 'seriøse' nyheder, og dermed det i nogles øjne mere lødige, der prioriteres højere end humoren? DR mister seere og traditioner på det her. Vi er MANGE, der har glædet os til Rytteriets genialiteter og det langt mere end til endnu en gang fortærsket 'Breaking News'«.

LÆS DESUDENProducent: DR overlader satiren til TV 2

»DR's nyheder er blevet ren underholdning - det er ikke skarpt, det er middelmådigt og provinsielt. Skarp humor derimod, er langt vigtigere for mennesker end slappe nyheder. DR2 har en stolt tradition for skarp og vigtig satire - derfor skal det dø, lige som alt andet der hæver sig op over det gennemsnitlige. Sådan er det. DR2 satire - RIP (sammen med radioteatret, Jazz Live etc.)«, istemmer Bjørn Ginman fra København S.

Og Thomas Bo fra København tilføjer:

»Hvorfor flere penge på nyheder? Hvem gider bruge DR til nyheder i internettets tidsalder? Nedlæg DR Nyheder og spar en hulens masse penge«.

'Væk med X Factor og sporten'
Læserne har en række forslag til andre områder, hvor DR kunne spare i stedet.

»DR's måde at prioritere på er en skandale! Drop dog håndboldkampene, Aftenshowet eller X Factor - alt sammen udsendelser, vi kan få andetsteds. Hvorfor i alverden skære ned på det eneste originale ikke-drama, der bliver produceret? Og fri os for guds skyld for lokalnyheder! Det her er jordens dårligste idé«, mener Mia Pedersen fra Århus C.

»Det er synd. Satire er (efter min mening) DR's vigtigste varemærke, og det er lige præcis her, at DR er lysår foran konkurrenterne. Mandrillen, Gramsespektrum, Tjenesten, Banjos, osv.. Alt det gode kommer fra DR. Synes i stedet de skulle spare på sporten. De genudsender blot det som 3Plus og TV 2 lige har sendt«, skriver Martin Hansen fra København Ø.

Og Carsten Lindegaard fra Smørum skriver:

»Skær lidt ned på nyhederne (eller lad ihvertfald være med at udvide), skrot X Factor og lignende bras, og lad os få noget sjov i stedet«.

Få støtter beslutningen
Nikolaj Schultz fra Odense har lavet samme øvelse som overtegnede journalist: Nemlig at læse samtlige kommentarer sammen. Hans konklusion er denne:

»13 siders kommentarer. Stort alle begræder nedlæggelsen af DR Satire. Det må da vise DR, at det er en helt forkert prioritering. Satire er investering, der giver underholdning mange år frem i tiden. Folk griner jo stadig af Mandrillen og De Uaktuelle Nyheder, mens ingen vil kan huske, hvad DR2 Uland sendte for en uge siden. Jeg håber virkelig, at beslutningen vil blive genovervejet«.

LÆS OGSÅKomikere: DR 2 var vores rugekasse

Et lille fåtal støtter dog DR's beslutning.

»Mandrillen var toppen. Så kom kopierne. Og nu har satiren kørt i tomgang alt for længe. Måske er det sundt at tage det af, så der er en bidende nødvendighed (TALENT) når satiren en dag vender tilbage til DR2.Desuden behøver satiren ikke være så overproduceret som den bliver på DR2. Kan godt forstå de mangler penge når de skyder så meget i det. lad os få noget råt talent. Synd for Rytteriet dog«, mener Jack Jameson fra København Ø.

Og Kurt Larsen fra Vimmerslev tilføjer:

»Fint med mig. Sidst jeg grinte af en DR-produktion var, da Poul Thomsen frivilligt blev bidt af en hveps i Dus med Dyrene i 1981. Måske man kunne lukke nogle flere af DRs mange mange afdelinger, og bruge skattepengene på den fattigdom som eksskalerer i disse nyliberale år«?

Annonce
Annoncer
Politik
27. maj. KL. 10.54

Regeringen vil lade ledige betale for sin skattereform

Førtidspensionister samt modtagere af dagpenge og kontanthjælp mister tre milliarder kroner på skattereform.

EURO 2012
27. maj. KL. 12.09
etter? Thomas Sørensen er landsholdets førstemålmand, men en usikker præstation i kampen mod Brasilien før han blev taget ud med en skade har skabt diskussion om, hvorvidt han skal beholde førertrøjen. - Foto: Jens Dresling (arkiv)

Skadet og usikker Thomas Sørensens EM-deltagelse er i fare

Landsholdsmålmand Thomas Sørensen er lige nu ukampdygtig med en rygskade, og EM-pladsen kan være i fare.

Kultur
27. maj. KL. 11.30

Soluna: Jeg kommer aldrig til at glemme det

Den danske grand prix-deltager gør status efter sin skuffende fjerdesidsteplads.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV

01:03

27. maj. KL. 11.30 TV Soluna: Jeg kommer aldrig til at glemme det

Det sker
natur. 'Stormfulde højder' er en filmoplevelse, der sætter sig i sanserne. - Foto: Fra film
26. maj. KL. 20.00

Nyfortolket klassiker skal ses med et åbent sind

ibyen anbefaler

restaurant & cafe