Vi var vel omkring 70 journalister fra hele verden, der – nærmest bogstaveligt – stod på nakken af hinanden omkring indgangsdøren til et hotel i udkanten af den hollandske regeringsby, Haag.

Alle skubbede og råbte for bedre at kunne se, høre og måske komme igennem med et spørgsmål til de to serbiske advokater, der lige var kommet til byen for at repræsentere deres tidligere præsident, Slobodan Milosevic, da han 28. juni 2001 var blevet overført til Den Internationale Krigsforbryderdomstols fængsel i byen.

Pludselig lød der en stemme ovenfra, og klyngens mumlen forstummede. En kvinde var kravlet op på en høj trappestige bagerst i journalistklumpen, og hun behøvede ikke hæve stemmen særlig meget, før hendes spørgsmål gik klart og tydeligt igennem.

De to advokater, som hidtil havde benyttet en serbisk journalist som tolk, kunne også pludselig finde ud af at svare kvinden på engelsk.

Sådan har det de seneste 27 år i stigende grad været, når tv-stationen CNN’s Christiane Amanpourer ankommet med sin pondus (og – med årene – stadig flere folk til at bære stigen).

Flere store journalistpriser i bagagen
Amanpour er ikke den klassiske, upartiske journalist. Hun har kæmpet sig op ad karrierestigen ved i første omgang at være en insisterende, sprogbegavet (engelsk, fransk og farsi) og energisk kvinde, der ville med helt ud til fronten i det normalt mandsdominerede kobbel af krigskorrespondenter.

Positionen i verdens brændpunkter har givet hende naturlig adgang til alverdens ledere, og interviewet er med tiden blevet hendes stærkeste varemærke og anledning til flere store journalistpriser.

Hendes meget medlevende stil, de sommetider holdningsmættede spørgsmål og et stærkt fokus på intervieweren selv får dog også puritanerne i branchen til at rynke på næsen.

For CNN er hun blevet en institution i institutionen og en fast del af det internationale brand. Det er derfor noget af en revolution, at hun til august flytter over til konkurrenten, ABC, som vært for et af USA’s vigtigste politiske debatprogrammer søndag morgen, ’This Week’.

Det handler om tilstedeværelse
Verden lærte for alvor Christiane Amanpour at kende i forbindelse med Iraks invasion af Kuwait i 1990, hvor hun og CNN gav os alle sammen en helt ny opfattelse af nyheds-tv. Siden dengang har CNN’s ’chief international correspondent’ altid været der, hvor verdens største historie var.

Det har handlet om at være til stede – ved fronten og på skærmen – døgnet rundt. Og så skader det selvfølgelig ikke at have et markant udseende, et specielt navn og en god, personlig historie.

Og Christiane Amanpour er på mange måder det, journalister kalder ’en god historie’.

Hun er født i London i 1958 som datter af en iransk luftfartschef – Mohammed – og engelske Patricia. Kort efter hendes fødsel flyttede familien til Teheran i Iran, hvor de levede et privilegeret liv under shahen. I en alder af 11 år blev hun sendt hjem til England på katolsk kostskole.

Journalist ved et tilfælde
Det med journalistikken var lidt af et tilfælde. Egentlig ville unge Christiane læse til læge, men karaktererne var ikke gode nok. Så først blev hun bartender.

Mens lillesøsteren, Lizzie, kom ind på journaliststudiet i London. Men Lizzie gav hurtigt op. Og eftersom studiepengene var betalt, og familiens økonomi, status og situation samtidig blev hårdt ramt af revolutionen i Iran, overtog storesøster studiepladsen for dog at få noget ud af pengene. Og så var det, hun fandt sit kald.

I uddannelsesmagasinet Edutopia forklarede hun selv i 2007 sit karrierevalg:

»Jeg troede egentlig bare, jeg skulle have tiden til at gå. Men der på skolen i Fleet Street fik jeg min første smagsprøve på, hvad journalistikkens nye verden havde at byde på. Jeg husker bedst, da jeg blev udstyret med en båndoptager og mikrofon og blev sendt ud på gaden for at lave ’voxpop’, hvor jeg skulle bede ’manden på gaden’ om at reagere på forskellige begivenheder. (...) Jeg var bange for at stille dumme spørgsmål. Men fandt også de interview dybt interessante, fordi jeg etablerede forhold – korte, ganske vist – til folk. Det er grundstenen i journalistens arbejde: at trække folk frem og vise deres menneskelighed«.

En af USA's bedst betalte journalister
Fra London gik turen videre til journaliststudier i USA.

Og efter et par småjob for lokale tv-stationer dér, fik hun i 1983 hyre hos den amerikanske kabel-tv-opkomling CNN. Siden er hendes stjerne bare steget, og det er ikke en overdrivelse at sige, at Amanpour har interviewet stort set alle de mænd og kvinder, der har noget at skulle have sagt i verden.

Undervejs har muslimens datter med den katolske skolegang også giftet sig med en markant politisk kendis – jødiske Jamie Rubin, der var talsmand for det amerikanske udenrigsministerium under præsident Bill Clinton.

Kritikerne i branchen taler gerne om, hvordan størrelsen på Amanpours entourage og sminkevogn er vokset i takt med den stigende stjernestatus, mens afstanden til ’manden på gaden’ er blevet stadig større.

I de mange omtaler, der de seneste dage har været i amerikanske medier, forbigår det heller aldrig kollegernes opmærksomhed, at 53-årige Amanpour med en årsløn, der for længst har passeret de 10 millioner kroner, er en af USA’s bedst betalte journalister.

Amanpour: Stor udfordring
ABC’s nyhedschef, David Westin, har i en e-mail til sine medarbejdere sagt, at Amanpour som vært skal tilføre det traditionsrige tv-program »et internationalt perspektiv«.

Mens hun selv i sine kommentarer til jobskiftet har erkendt, at hun ikke er specielt velbevandret i programmets kernestof, amerikansk indenrigspolitik.

»Jeg er klog nok til at se, hvor stor en udfordring det bliver. Men jeg anede heller ikke meget om udfordringerne ved krigsreportager, før jeg stod midt i dem«, siger Amanpour til avisen USA Today.