To år efter at montagen på DR lukkede under store protester, fortsætter P1 med at gøre programmerne mere aktuelle og tilgængelige.

I disse måneder bliver kanalen omlagt, så det bliver nemmere for lytterne at følge med uden at dedikere deres fulde koncentration til radioen.

»Vi har et paradigmeskift på kanalen. Både i forhold til programmer og i forhold til lyttere«, siger kanalchef Anders Kinch-Jensen.

»De senere års lytning på kanalen har ændret sig, vores lyttere er mere moderne og erhvervsaktive og bruger radioen som en aktivitet i hverdagen i stedet for i weekenden«.

LÆS ARTIKELP1 dropper de lange programmer

Siden den store sparerunde i DR i 2008 har P1 intensivt udspurgt lyttere og potentielle lyttere, hvad de forventer af kanalen.

Og her er det samfundsstoffet, der står øverst på ønskelisten.

Ændring.  Lyttere sidder ikke længere stille og hører radio i fritiden. Derfor skal kanalen i stedet tilpasse sig travle folk på farten, mener P1's kanalchef, Anders Kinch-Jensen. Arkivfoto: Rasmus Baaner»Lytterne bruger den som aktuel perspektiverende kanal og vil have skarpere interview og større mod. P1 skal have funktion i folks dagligdag«, siger Anders Kinch-Jensen.

Derfor skal alle programmer nu forsøge at koble sig til aktuelle samfundsmæssige problemstillinger.

Grundig journalistik
»Før var programmerne mere almendannende. De var som udgangspunkt mere tidløse, i et roligere tempo og mere sanselige. Men behovet hos lytterne i dag er ikke tidløse og sanselige programmer, men grundige og journalistiske produkter«, siger han.

Men så taber I også noget, når I skærer i det sanselige?

»Det er klart, at hvis man skærer en type radio væk, så er der nogen, der bliver kede af det. Men lytterne siger, at kanalen er blevet mere mangfoldig, efter at vi begyndte at skifte. Banen er smallere, men variationen inden for banen er større«.

Der er vel også folk, der begræder det?

»Nogen gør. Vi har hardcore lyttere, som ikke har problemer med at høre lange programmer. Men vi får også mange nye lyttere. Vi er bedre til at møde lytterne, hvor de er. Det er stadig sanseligt, men i mindre grad end tidligere. Der var radioen monteret og sanselig, fordi den blev lyttet i en sofa«, siger han.

LÆS OGSÅ Montagen har fundet nyt hjem på nettet

»Vi giver stadig oplevelse og dybde, og du bliver ikke nødvendigvis klogere af at skulle bruge mere energi på at forstå et program, som man skulle med montagen«.

Forsker frygter ensretning
Radioforsker Marianne Ping Huang fra Københavns Universitet er enig i, at folks brug af radioen har ændret sig, men hun mener ikke, at P1 skal blive for strømlinet.

»Man kan komme til at lyde rasende bagstræberisk, men jeg har meget tilovers for den eksperimenterende lydradio. En specialitet, der var internationalt værdsat«, siger hun.

»Jeg kan godt forstå ræsonnementet, at det er et succeskriterium, at flere lytter, og der er krav om aktualitet. Flere nyheder, bedre nyheder i en strøm af aktualitet. Men man skal passe på, at P1 ikke kommer til at ligne alle de andre flader. Der skal være et sted, hvor der er nogen, der får lov til at lege. Det er til gavn for alle sendeflader«.

LÆS ARTIKEL Podcasts har givet nyt liv til radioen

Hun frygter, at P1 vil have svært ved at udvikle sig, hvis ikke der er programmer, der udfordrer radiomediet.

»Der har været sandkasser, der skaber udvikling i resten af sendefladen. Der har været rigtig mange eksperimenter i DR og P1, som har haft betydning for fremtidens radio. Hvis det ikke findes på P1, findes det ingen steder«, siger hun.

Den avantgardistiske grovfil
At radio er blevet et sekundært medie, som man lytter til, samtidig med at man laver noget andet, mener hun ikke er et argument for at gøre radioen mindre sanselig.

»Det handler om, at radioen etablerer et lydrum for dig. Det kan den også, mens du vender frikadeller. Det skal ikke være sådan, at lytteren sætter sig ned og folder hænderne. Man kan også godt komme ind i rummet, uden at man bliver kørt med den store avantgardistiske grovfil«.

Men det koster jo mange penge at lave den slags radio.

»Ja, det gør det jo. Og jeg siger ikke, at man behøver at afspærre en hel etage for at eksperimentere. Men man skal i det mindste have et kosteskab«.