Annonce
Medier 9. apr. 2010 KL. 19.01

Haagerup: Venskab har ikke en kæft med sagen at gøre

DR's dækning af Okman-affæren kørte efter bogen, fastslår nyhedsdirektør.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
34 kommentarer send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Det spillede ingen rolle, at Ditte Okman var veninde med den studievært, der var på arbejde, da DR fravalgte at bringe en historie om Okmans fratrædelse på selve dagen.

Det fortæller DR's nyhedsdirektør, Ulrik Haagerup, til politiken.dk.

»Der ligger hele tiden den underlæggende dagsorden, at der skulle være en sammenhæng mellem vores studievært og den redaktionelle prioritering, og det faktum, at vedkommende kender den pågældende, nu tidligere, medarbejder i Venstre. Men det har ikke en kæft med det at gøre«, siger Ulrik Haagerup.

LÆS ARTIKEL Mediefolk støtter udskældt tv-vært (103 læserkommentarer)

De fleste andre større medier bragte på dagen historien om, at Ditte Okman fratrådte sin stilling i Venstre.

Prioriteringen fik TV 2's politiske redaktør, Henrik Qvortrup, til at notere sig, hvem der var studievært på DR søndag aften - Mette Walsted Vestergaard, veninde til Ditte Okman.

LÆS ARTIKEL DR laver »underlig« prioritering i Facebook-sag

Ulrik Haagerup fortæller, at han efter søndagens udsendelse har snakket med både redaktionssekretæren, TV-avisens chef og Mette Walsted Vestergaard.

Alle tre har fortalt nyhedsdirektøren, at det ikke var venskabet mellem de to kvinder, der lå til grund for prioriteringen af sagen.

Ikke til et selvstændigt indslag
Ifølge Ulrik Haagerup bragte DR fokus på sagen via mediets radioavis og hjemmeside, men tv-delen prioriterede anderledes - blandt andet fordi, at 21-udsendelsen på grund af påsken kun varede i 13 minutter, hvilket er kortere end normalt.

»Jeg har hele tiden sagt, at vi ikke prioriterede sagen til at være til et selvstændigt indslag. Der har ikke været tale om noget forbud af at omtale sagen«, siger nyhedsdirektøren.

LÆS OGSÅ DR: Vi prioriterede vigtigere historier

Han fortæller, at det var den redaktionssekretær, der var på vagt, der besluttede, at indslaget ikke skulle prioriteres søndag aften.

Det var ikke den samme redaktionssekretær, som var på arbejde om mandagen, og som besluttede, at TV-avisen skulle bruge 23 sekunder på en 'kort nyt', der er en tv-værts oplæsning til et billede.

»Rigtig god tabloidhistorie«
Ulrik Haagerup mener kun, at sagen er interessant, fordi det er blevet påstået, at der skulle ligge andet end nyheds- og væsentlighedskriterier til grund for DR's valg.

»Det her er en rigtig god tabloidhistorie«, siger han

Det sagde du også om Ditte Okman-sagen, inden I bragte den?

»Du skal forstå, at der forskel på at lave et stort indslag og så nævne det i en kort nyt«, siger Ulrik Haagerup.

LÆS OGSÅ DR-chef forsvarer vært på TV-avisen

Han siger, at historien i princippet også kunne have været på programmet søndag aften, men understreger igen, at det var redaktionssekretærens prioritering.

Fin prioritering
Ulrik Haagerup vil ikke kalde prioriteringen 'rigtig'. Men han fortæller, at han bakker op om den beslutning, der blev taget af redaktionssekretæren.

Set i bakspejlet, ville du så hellere have haft, at indslaget havde kørt søndag aften?

»Næh. Næh«.

Hvorfor ikke?

»Fordi jeg ikke synes, at det er jordens vigtigste emne. Redaktionssekretæren bruger sit krudt på noget andet, og det synes, jeg er fint«.

Var det den rigtige prioritering, at indslaget ikke var med i søndagens udsendelse?

»Det var fint. Og det var også helt okay, at den kom med dagen efter«.

Men var det rigtigt prioriteret?

»Det, synes jeg, var fint«, siger Ulrik Haagerup.

Annonce

God tone i debatten

Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter, og brug klagefunktionen, hvis du støder på bandeord, krænkelser eller personangreb.

Læs reglerne for kommentarer LUK OG SKRIV KOMMENTAR
Annoncer
Politik
27. maj. KL. 10.54

Regeringen vil lade ledige betale for sin skattereform

Førtidspensionister samt modtagere af dagpenge og kontanthjælp mister tre milliarder kroner på skattereform.

EURO 2012
27. maj. KL. 12.09
etter? Thomas Sørensen er landsholdets førstemålmand, men en usikker præstation i kampen mod Brasilien før han blev taget ud med en skade har skabt diskussion om, hvorvidt han skal beholde førertrøjen. - Foto: Jens Dresling (arkiv)

Skadet og usikker Thomas Sørensens EM-deltagelse er i fare

Landsholdsmålmand Thomas Sørensen er lige nu ukampdygtig med en rygskade, og EM-pladsen kan være i fare.

Kultur
27. maj. KL. 11.30

Soluna: Jeg kommer aldrig til at glemme det

Den danske grand prix-deltager gør status efter sin skuffende fjerdesidsteplads.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV

01:03

27. maj. KL. 11.30 TV Soluna: Jeg kommer aldrig til at glemme det

Det sker
bøf. Burgerne hos Vesterbros originale burgerrestaurant er blandt de bedste i byen. - Foto: Peter Hove Olesen
26. maj. KL. 10.31

Gammel homosauna serverer byens bedste burgere

ibyen anbefaler

restaurant & cafe