Interessen er stor, men pengene er små.

Godt et år efter lanceringen af leksikonet Den Store Danske på nettet må Forlaget Gyldendal konstatere, at projektet løber ind i et uventet stort underskud. Økonomien hænger overhovedet ikke sammen for gratisleksikonet, selv om antallet af brugere har været stærkt stigende og lige nu er ved at nå 50.000 hver eneste dag.

LÆS OGSÅDansk megaleksikon går online

»Annoncepriserne på nettet er faldet kraftigt. Da vi gik i gang, var udgangspunktet, at vi skulle have 80 kr. for hver 1.000 visninger af annoncerne, men i dag er prisen i stedet 8 kr.«, siger Lars Boesgaard, som er direktør for Gyldendal Fakta.

Den Store Norske nød
Ligesom sine kolleger i den norske forlagsverden må han konstatere, at det er uhyggelig svært at få økonomien i et gratisleksikon til at hænge sammen, hvis det alene skal være finansieret af annoncer.

Kunnskapsforlaget, som det seneste år har haft Den Store Norske liggende gratis på nettet, har for nylig sendt et nødråb ud til de norske politikere, og beskeden har været klar. Uden offentlig støtte lukker Den Store Norske.

BESØG LEKSIKONETdenstoredanske.dk(eksternt link)

Eventyret med digitaliseringen af det norske nationalleksikon har været så dyr, at de to ejere af Kunnskabsforlaget, Norsk Gyldendal og Aschehoug, har tabt lige så mange millioner på den digitale version, som de gennem årene tjente på de meget populære bogudgaver.

Svært af få annoncører nok
Så galt står det ikke til hos danske Gyldendal, men Lars Boesgaard lægger ikke skjul på, at der er tale om et millionunderskud på forlagets gratisleksikon, og at der formentlig mindst vil gå tre-fire år, før økonomien går i nul, hvis man alene skal have pengene hjem på netannoncer.

»Hvis det skal lade sig gøre, skal vi vel op at have 150.000 brugere om dagen«, siger han.

LÆS OGSÅ Nyt megaleksikon kom skidt fra start

Ifølge Lars Boesgaard kan man ikke helt sammenligne situationen for Den Store Norske med forholdene for Den Store Danske. Han mener, dels at det har været en ulempe for Kunnskapsforlaget at have to ejere, dels at forretningsdelen for Den Store Norske efter hans mening aldrig er kommet op i fulde omdrejninger.

»Men situationen ligner da hinanden på nogle områder. Det er svært at få annoncer nok til, at det kan løbe rundt, og jeg kan også skrive under på alle argumenterne fra Den Store Norske om, at et samfund har brug for et leksikon, hvor man kan finde gennemtjekkede og verificerede oplysninger«.

»Det ville da være meget bedre for os, hvis vi kunne få offentlig støtte til sådan et medie, ligesom aviserne får del i mediestøtten, men sådan ser verden ikke ud, og derfor må vi selv finde en model«, siger Lars Boesgaard.

Redningsplanen hedder forøgelse
En af modellerne er at øge indholdet af informationer på Den Store Danske, så man alene ad den vej vil ramme langt flere brugere, når de søger på eksempelvis Google.

»Vi kommer i løbet af meget kort tid med nye initiativer, som meget kraftigt vil forøge indholdet på vores site«, siger Lars Boesgaard.

Siden Den Store Danske blev lagt ud på nettet i gratisudgaven, er indholdet blevet forøget. Ikke kun ved nye og opdaterede artikler fra leksikonredaktionens side, men også fra de brugere, som forlaget på bedste Wikipediafacon bad om at skrive med på opslagsværket, og 26.000 danskere har siden registreret sig som bidragydere til værket.

»Vi er kke bange for underskud«
»I dag kan vi se, at der er et behov for Den Store Danske, og vi har forvandlet et dødt bogværk til en levende informationsbase, men hvis ikke vi finder den rigtige model for leksikonet, kan vi selvfølgelig komme i en situation, hvor det bliver svært at føre det videre på det niveau, det fortjener. Det er da klart, men vi tror faktisk på det«, siger Lars Boesgaard.

LÆS DESUDENBedring på vej for sløvt megaleksikon

Gyldendals øverste chef, adm. direktør Stig Andersen, siger, at Den Store Danske formentlig aldrig bliver en kæmpeforretning for forlaget, men han er på den anden side heller ikke skræmt af det underskud, forlaget i dag må notere på det gratis leksikon.

»Det er altid svært med nye forretningsområder, men vi er ikke bange for underskud, så længe vi kan se lys for enden af tunnelen«, siger han.

Gyldendalkoncernen regner med at få et overskud i år før skat på 65 mio. kr.