Amerika har brug for Sarah Palin.

Hun er farlig, folkelig og Frankenstein. Og så er hun ifølge et par eksperter i branding – politisk og forretningsmæssig – så fantastisk et brand, at man skulle tro, det var løgn. Som om hun var lavet på et laboratorium.

»Hvis ikke hun allerede eksisterede, så måtte vi opfinde hende. Det amerikanske samfund er blevet sparet for en masse tid, energi og arbejde, ved at hun bare dukkede op. Ellers havde vi været nødt til at skabe præcis det, hun står for. Vi har brug for en offentlig person, der kan personificere alt vores had, vores begær, vores håb og vores frygt – især vores frygt. Så alle har et navn og et ansigt, som de enten kan se op til eller se ned på«, mener brandekspert Abram Sauer fra brandchannel.com.

Antielitær, antiintellektuel og amerikansk
Den tidligere republikanske vicepræsidentkandidat, der i alle de etablerede medier blev set som et totalt flop og en håbløs, uintelligent og letbenet klods om benet på præsidentkandidat John McCain, har efter valgnederlaget været i selvsamme mediers søgelys så godt som hver dag.

Og billedet af den jævne kvinde fra det fjerne Alaska er blevet mere nuanceret end bare det, at hun har umanerligt højt hår, siger mærkelige sætninger, gladeligt udstiller sin uvidenhed, blinker med øjet for at understrege sine pointer, elsker at gå på jagt, har en mand på snescooter, er imod abort og har fem børn – deriblandt en søn med Downs syndrom og en datter med en ekskæreste, der er i gang med at bygge hele sin karriere som halvnøgenmodel og skuespiller på sin meget offentlige udstilling af familien Palin.

I dag er Palin ifølge Eleonora Pasotti, professor i politik ved University of California i Santa Cruz og forfatter til bogen ’Political Branding in Cities’, meget veldefineret som politisk brand.

Det bygger på jævn fornuftspolitik, livet nær nationens ydergrænse, den rene amerikanske ånd, det antielitære – og frem for alt autenticitet og det antiintellektuelle.

Galningen eller geniet fra Alaska
Efter valgnederlaget forlod Sarah Palin til alles forbløffelse sin guvernørpost i Alaska før tid – officielt af hensyn til familien. Så kom bogen ’Going Rogue’, hvor hun stak knive i både ryg og mave på sin tidligere politiske kampfælle og hele det republikanske partiapparat.

Derefter begyndte hun at optræde som politisk kommentator på Fox News og gik aktivt ind i kampen mod præsident Obamas sundhedsreform. Nu har hun fået sit eget tv-program, og snart kommer der også en tv-serie om ’Sarah Palins Alaska’.

Og de seneste måneder er hun blevet de facto-hovedperson i det republikanske græsrodsoprør, Tea Party-bevægelsen. Der er i øvrigt også endnu en bog på vej.

Forrige søndag – tre dage efter hendes værtsdebut i det patriotiske helteprogram ’Real American Stories’ på Fox News – konstaterede New York Times, at Palin er blevet et stærkt brand og en millionforretning.

Bogen alene indbragte hende et forskud på over seks millioner kroner, og den er nu solgt i over 2,2 millioner eksemplarer. De otte afsnit af den kommende tv-serie vil ifølge medierapporter koste over fem millioner kroner pr. stk.

Det kan koste en halv million kroner at booke hende som taler. Hun har passeret 1,5 million fans på Facebook. Og da hun for nylig var gæst hos Oprah Winfrey – som ikke just tilhører det klassiske Palin-segment – registrerede talkshowet sit højeste seertal i to år.

En bizar skabning fra de ydre rum
New York Times’ skribent David Carr spørger med slet skjult foragt: »Hvad er det, resten af os ikke har fattet?«. Carrs bedste bud er, at Palin har en særlig form for autenticitet, som ingen medierådgiver ville kunne kreere. Brandeksperten Abram Sauer tør godt give flere bud. Men han lægger heller ikke skjul på, at han også selv er forvirret.

»Der er mange amerikanere, der ser Sarah Palin, ligesom I nok gør i Europa. Som en bizar skabning, der nærmest må komme fra det ydre rum. Og de fatter ikke, hvordan det kan være, at det her sker – at hun er blevet så berømt og respekteret«, siger Abram Sauer.

»Hun er galningen fra Alaska, som skyder ulve fra helikoptere og hvad-ved-jeg og ikke aner, hvad der står i forfatningen. Hun er på mange måder modstykket til det, mange vil have Amerika til at være – ikke bare politisk. Men dem, der ikke har magten, finder altid nogen, de kan kanalisere al deres vrede og frygt igennem. Hun er bare den perfekte svamp, der opsuger alt det, og hun ønsker desperat netop at være den person. Og så har hun medietække«, siger Sauer.

En politisk Frankenstein
Ifølge Sauer er en af Palins allerstørste kvaliteter, at hun er en first mover. Det er en, der er dygtig til at se, definere og udnytte nye strømninger før alle andre.

Det var det, hun under valgkampen gjorde, da hun præsenterede sig selv som hockey mom – altså mor til ishockeyspillende børn – i modsætning til de soccer moms, der var genstand for politikernes opmærksomhed ved forrige valg.

»Det er en meget selvbevidst gruppe, der tilbringer usædvanlig meget tid sammen med deres børn, som har valgt en sportsgren, der i store dele af USA er meget mærkelig. Det giver mening i Canada. Men i Californien og South Carolina og Florida er det at spille ishockey nærmest naturstridigt, fordi det er bagende varmt. Hun gik ind og identificerede sig med den voksende, hidtil oversete gruppe«, siger Sauer, der ser, at hun nu har gjort nøjagtig det samme med Tea Party-bevægelsen, som stod og havde brug for en leder.

Den ultimative ydmygelse for den tidligere politiske makker, John McCain, kom, da han for nylig fik hjælp fra Sarah Palin i sin valgkamp for at blive genvalgt til senatorposten for Arizona.

»Da Shelley skrev Frankenstein, tænkte hun den nok ikke som en politisk allegori. Men helt ærligt, hvis man ser på McCain og Palin, er det Frankenstein om igen. McCain skabte det her monster, som han nu er uløseligt bundet til og afhængig af, og som han ikke kan skaffe sig af med«, siger Sauer.

Det følelsesmæssige brand
Professor i politik Eleonora Pasotti tilslutter sig billedet af Palin som Frankenstein, der nu er både McCains og Det Republikanske Partis hjemmelavede fjende.

»Hendes brand er særlig effektivt over for denne her gruppe, der har følt sig fuldstændig overset. Tea Party-folkene har ikke nødvendigvis følt sig kaldet til at gå aktivt ind i politik før. Men nu har de fundet en ny identitet. Hun står for nogle værdier, der giver mening for dem og giver dem nyt selvværd. Det er et brand, hun har udviklet i opposition til det etablerede samfund – og også i opposition til partiet«, siger Pasotti og advarer mod den meget europæiske misforståelse, at man nødvendigvis er uintelligent, bare fordi man ikke er intellektuel.

Pasotti bemærker, at der politisk ikke er nogen særlig forskel på Det Republikanske Parti og Sarah Palin, som også stadig er erklæret republikaner. Men hun stikker af fra partiet, fordi hun har slået sig op på så personligt et brand.

»Hun baserer sig på meget følelsesladede budskaber. Sådan er det altid med kandidater med et stærkt brand«, siger Pasotti og noterer sig en markant forskel mellem europæisk og amerikansk politik. Amerikansk politik er ekstremt polariseret og har i sin struktur nærmest kun plads til to store spillere.

Villig til at stille op
»Polariseringen er et meget amerikansk fænomen. Man kan nærmest ikke forstå, hvordan nogen kan være i den modsatte politiske lejr af en selv. Man ser modparten som decideret dum eller gal og er fuldstændig ude af stand til at se, at der er logik og værdier i modpartens lejr. Når hun har tilsidesat partiet, betyder det også, at hun risikerer komme til at betale dyrt for det«, siger Pasotti og uddyber, at det kan blive svært for Palin at komme ind i partiet igen og blive accepteret som kandidat.

Både Pasotti og Sauer mener, at Sarah Palins bedste chancer for at komme tilbage i politik vil være som en såkaldt ’tredjepartiskandidat’. Sådan en har aldrig haft reel succes i USA. Sauer er heller ikke sikker på, at det egentlig er Palins ambition at stille op til præsidentvalget. Men Pasotti kan ikke se, hvorfor der ellers skulle være så meget opmærksomhed om en tidligere vicepræsidentkandidat.

»Jeg tror ikke, man kan skelne mellem et politisk og et forretningsmæssigt brand. Hendes brands succes baserer sig på spørgsmålet om, hvad hun skal bagefter. Om det her er forberedelse til et stort politisk ryk. Hvis folk var overbeviste om, at hun aldrig skulle være politiker igen, ville interessen hurtigt fordampe«, siger Pasotti, der ser et af Palins mest synlige særkender som udtryk for, hvor kalkuleret og modig hun er.

»Jeg har boet i USA siden 1996, og der er aldrig nogen, der har blinket til mig. Så når hun gør det hele tiden, så virker det helt langt ude. Det får mig til at tro, at det er meget bevidst. At det er et forsøg på at skabe kontakt gennem tv-skærmen. Det er meget frækt og modigt. Og risikabelt. Hun ville ikke blive ved med at gøre det, hvis ikke det virkede. Det er for mig et tegn på, at hun virkelig tror på sig selv«.

Sarah Palin sagde i februar i år til Fox News om sine mulige præsidentambitioner, at hun »er villig til at stille op, hvis jeg mener, at det er det rigtige for landet«.