Selv for voksne kan det være svært at skelne mellem privat og offentlig samtale, når den foregår på nettet.

Det fik Danmark at se, da partiet Venstre for et par uger siden fyrede en kommunikationsmedarbejder, der havde været lovlig åbenmundet på Facebook.

Men når nutidens børn bliver voksne, skulle de gerne være bedre til at begå sig i den digitale verden. Derfor har Undervisningsministeriet kort før påske udsendt et hæfte med fælles mål omkring it i folkeskolen.

Evig mobning
Et af de fire nedslagspunkter i hæftet er kommunikation i cyberspace og handler blandt andet om, at eleverne skal lære at vurdere konsekvenserne af, hvad de skriver derude.

»Forældrene kender ikke altid til brugen af sociale medier, og børnenes brug af dem. Derfor er det væsentligt, at man tager det op i skolen. Børnene skal lære at kommunikere med hinanden i det fysiske rum og på samme måde også i det virtuelle rum«, siger Birgitte Holm Sørensen, professor på DPU, Aarhus Universitet.

Hun har siddet med i ekspertpanelet bag retningslinjerne og er samtidig også formand for Medierådet for børn og unge.

»Skolen har en opdragende funktion. Børnene er meget tid i skolen. Alle, der har at gøre med børn professionelt, må bidrage til at lære dem at bruge nettet etisk og sikkert. Det er ligesom, vi har færdselsundervisning og seksualundervisning i skolen, uden at det hører til fagrækken. Det er et emne i sig selv«.

Børns brug af internettet kan nemlig skabe konflikter både i skolen og fritiden.

Mobning eksisterer på Facebook og Arto, præcis som det gør i skolegården. Forskellen er bare, at drillerierne kan blive stående på nettet for evigt, så alle kan se dem, mens de hårde ord ved cykelstativerne ekkoer ud.

LÆS OGSÅ»SHIT! Hvordan sletter man????«

Men det er ikke kun som opdragere, at lærerne skal beskæftige sig med emnerne, for virtuelle værktøjer bliver også brugt mere og mere i undervisningssammenhæng.

Derfor skal ungerne også lære om eksempelvis citatregler, kildekritik og copyright i forhold til det faglige arbejde – så de ved, hvor man finder troværdig information og ikke henter beskyttede billeder og bruger dem på hjemmesider.

Blander sig ikke i fritid
Ministeriets mål bliver hilst velkommen af Danmarks IT-vejlederforening. Formand Malte von Sehested mener, at skolesystemet bør omfavne de nye medier frem for at afvise dem.

»Der kan komme konflikter, som vi også skal arbejde med i skolen. Hvis der har været slåskampe i skolegården, så forbyder vi heller ikke skolegården. Vi skal opdrage børnene, så de lærer at begå sig«.

Men hvorfor skal I blande jer i, hvad børnene laver i fritiden?

»Vi skal ikke blande os i, hvad de laver i fritiden, hvis det ikke påvirker skolen. Men vi skal heller ikke ignorere, hvad de laver i fritiden. Der er en forskel«.

Er der ikke en masse gamle lærere, der ikke interesser sig for nettet?

»Selvfølgelig er der nogle, der ikke interesserer sig for det. Vi er ikke opdraget med det på samme måde – og det er selvfølgelig et problem. Men et medie som Facebook har fået alle aldersgrupper på«.

Men er det ikke et problem, hvis eleverne er bedre til at bruge it end lærerne?

»Nej, for lærerne kan det didaktiske. De er bedre til at finde ud af, hvordan eleverne kan lære noget med det her. Der er en række it-kompetencer, som er helt tåbelige ikke at trække ind i skolen. De kan bruge det til at lære nogle fag bedre«.

Sproget bliver et andet
Det er dog ikke kun det sociale rum, der er anderledes på nettet. Faktisk er det selve sproget.

Hos Dansk Sprognævn er Marianne Rathje ved at starte et forskningsprojekt, hvor hun undersøger, om børn og unges fritidssprog smitter af på den måde, de skriver på i skolen.

Der er tidligere lavet en svensk undersøgelse omkring det, som viste, at det sprog, der blev brugt på nettet og i sms’er var et andet skriftsprog, end det i skoleopgaver – et sprog, der var langt mere mundtligt.

»I starten troede man, at man lavede forkortelser for at holde sproget inden for en sms, men i dag holder det ikke mere. De unge afsnupper endelserne i et kreativt forsøg på at efterligne det mundtlige«, siger hun.

Marianne Rathje fortæller, at der samtidig hersker en sproglig justits på nettet.

»Man må godt stave forkert, hvis det er en stilart og ikke fejl. Der er stadig normer, men det er nogle andre end i de traditionelle medier«.