Annonce
Medier 6. maj. 2010 KL. 13.25 opdateret 6. maj. 2010 KL. 18.10

Syge danskere blogger om døden

Sygdomsramte bruger internettet som dagbog og skriver åbent tanker om sygdom og død ned.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

I slutningen af april døde den 25-årige canadiske kvinde Eva Markvoot.

Hun havde lidt af sygdommen cystisk fibrose de sidste fire år, og hun vidste, at hun skulle dø.

Faktisk vidste flere tusinde mennesker det. Eva Markvoot bloggede nemlig om sit liv som dødssyg, og tusindvis af mennesker fulgte hendes indlæg.

WWWEva Markvoots blog '65 Red Roses' (eksternt link)

Da hun døde, blev begravelsen livetransmitteret på bloggen efter Eva Markvoots ønske, og historien om canadierens blog gik verden rundt og blev bl.a. bragt på CNN’s hjemmeside.

Langtfra den eneste
Men Eva Markvoot er ikke den eneste, der bruger internettet som dagbog.

I Danmark er der flere og flere, der åbent fortæller om deres liv med dødelige sygdomme.

Ud over hundredvis af private blogs og hjemmesider har Kræftens Bekæmpelse etableret hjemmesiden www.blogomkraeft.dk, hvor patienter blogger om deres liv med sygdommen, mens www.livsnettet.dk , der er en hjemmeside for folk, der gennemgår livsforandrende omstændigheder, åbnede for et år siden og har fået 5.500 bloggende medlemmer siden da.

»Det er en tendens, der er vokset, og vi kommer uden tvivl til at se meget mere til den slags blogs i fremtiden«, siger Jakob Linaa, der er internetforsker ved Aarhus Universitet, og som har beskæftiget sig med sygdomsblogs.

Han mener, at den nye type blogs er et tegn på, at grænserne mellem offentligt og privat flytter sig i takt med, at Facebook og andre sociale netværk er blevet en del af vores hverdag.

Jeg stoppede lidt op med at »leve«, var ikke blevet træt af livet, men mere af mit liv

Steen Hossman på www.hossman.dk

Selv døden, der er et af de største tabuer i vores kultur, er nu ved at blive offentlig. Og det er ikke nødvendigvis skidt, mener Jakob Linaa.

»Man kan bruge bloggene til at finde trøst og support hos andre mennesker, og samtidig har man også mulighed for at få den opmærksomhed, som de fleste mennesker i vores tid efterstræber«, siger han.

Dagbog mod kræften
59-årige Steen Hosmann fra Fredericia er en af de danskere, der har valgt at fortælle hele Danmark om sin sygdom.

Da han blev syg af tarmkræft i august måned sidste år, oprettede han hjemmesiden www.hossmann.dk, hvor besøgende kan se billeder af Steen Hossmann selv og hans familie og ikke mindst læse hans dagbog mod kræften.

»Jeg stoppede lidt op med at »leve«, var ikke blevet træt af livet, men mere af mit liv«, står der et sted på siden.

»Skide ubehageligt skal jeg hilse og sige, når jeg skal være ærlig«, står der et andet sted om sygdommen.

Steen Hossmann havde aldrig haft en hjemmeside før, men var ikke i tvivl om, at han ville have en, da kræften ramte.

»Normalt er en dagbog en, man lægger ned under sengen, så folk ikke kan læse i den, men jeg gør det modsatte. Jeg synes, det er dejligt at andre folk vil læse i den, og jeg håber, at folk, der besøger hjemmesiden, kan bruge mine erfaringer til noget. Hvis bare én af læserne får noget ud af det, er det det hele værd«, siger Steen Hossmann, der har haft besøg af mere end 4.000 forskellige brugere på sin hjemmeside.

Døden er spændende læsning
Netop de mange mennesker, der besøger hjemmesiderne, har Michael Hviid Jacobsen beskæftiget sig med.

Han er studieleder på Humanistisk Palliation ved Aalborg Universitet, en uddannelse, der beskæftiger sig med omsorg ved døden, og har forsket i, hvordan døden håndteres på internettet.

Ifølge Michael Hviid Jacobsen findes der forskellige typer af læsere.

Der er intet i bloggingkulturen, der ikke kan skrives om, og her kan man kan dykke ned i de ting, man normalt synes er lidt grænseoverskridende

Michael Hviid Jacobsen

Der findes læsere, der selv er syge, og som på den måde kan spejle sig i bloggerne, men en stor del af læserne er helt almindelige nysgerrige mennesker.

»De synes, det er lidt spændende og fascinerende at læse de her blogs, fordi døden immervæk stadig er lidt forbudt. Der er intet i bloggingkulturen, der ikke kan skrives om, og her kan man kan dykke ned i de ting, man normalt synes er lidt grænseoverskridende«, siger han.

Et pusterum
Uanset motivation til at læse indlæggene giver besøgene på hjemmesiderne og bloggene de skrivende en form for bekræftelse:

»Det skaber et fællesskab og giver en identitet at skrive om sin sygdom. Man kan finde ligesindede, og mens pårørende måske bliver mætte af at høre om ens sygdom, er nettet altid tilgængeligt«, siger han.

Også Anne-Mette Arvad Hansen, der er ansvarlig for Kræftens Bekæmpelses blog om kræft, mener, at det er givtigt for de syge at blogge om deres tanker i forbindelse med sygdommen.

»Vi har åbnet bloggen, fordi vi gerne vil skabe rum for den personlige fortælling. Det er utrolig vigtigt for patienterne at sætte ord på deres historie, og vi oplever, at de får et pusterum, når de skriver deres indlæg. Man føler sig ikke så alene i verden, når der er folk, der læser ens blog og lytter til én«, siger hun.

Annonce
Annoncer
Vinterberg.dk. Den danske instruktør er i København på dagen, hvor hans film 'Jagten' kan vinde de gyldne palmer. - Foto: Francois Mori/AP

Thomas Vinterberg er i København på 'palmedagen'

Mads Mikkelsen har forladt filmoptagelser i Bukarest for at deltage i prisuddelingen i Cannes.

Kunst
27. maj. KL. 17.41
Jarlen. Han er den næste i rækken af kendte, der udstiller sine malerier. Lige så slemt som fodmalere, der plager folk om at købe deres værker, mener Djævlens Advokat. - Foto: JACOB EHRBAHN (arkiv)

Jarlen: Det har været mit kors her i livet at skulle bære det navn

Jarl Friis-Mikkelsen bliver først lidt stram i masken, da Djævlens Advokat nævner hans navn.

Håndbold
27. maj. KL. 16.57 opdateret KL. 17.09
kigge-væk. Mikkel Hansen lagde flere gode indlæg til stregspillerne under kampen mod Füchse Berlin. - Foto: ERNST VAN NORDE

Superspil af Hvidt gav AGK 1,5 millioner

AG København rejste sig flot og sejrede sig til tredjepladsen i Champions League.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV

01:03

27. maj. KL. 11.30 TV Soluna: Jeg kommer aldrig til at glemme det

Det sker
sandfolket. Forberedelserne til det store slag i sandet er i fuld gang. - Foto: Joachim Adrian
27. maj. KL. 15.00

Festivalchef: »Det smukkeste ved sandskulpturer er, at de skal dø«

ibyen anbefaler

restaurant & cafe