Nede i et hjørne af DR Byen lugter der af savsmuld.

Det er dernede, hvor håndværkerne bygger kulisser til de dramaserier, som millioner af danskere plejer at tidsindstille aftenkaffen efter – ’Forbrydelsen’, ’Ørnen’, ’Rejseholdet’, ’Krøniken’. Den slags.

For tiden er det kulisserne til den kommende serie ’Borgen’, der lugter af frisksavet træ.

En gyde af DR Byen er blevet bygget om, så den ligner en af de Christiansborggange, hvor tv-serien skal foregå – lysekroner, tunge guldrammer og okseblodsfarvede vægge inklusive.

DR’s generaldirektør, Kenneth Plummer, peger ned ad gangen.

»Se«, siger han. »Det ligner jo fuldstændig Christiansborg«.

»Meget skadeligt for DR«
Det er ingen hemmelighed, at dramaserierne er lidt af en succeshistorie for DR. Her kan man bryste sig af fire Emmyer og seertal af den slags, der tømmer gaderne for søndagsliv.TAXA.  56 afsnit sendt første gang 1997-99. Højeste seertal på et enkelt afsnit: 1,5 millioner. Foto: DR

Og det er præcis den succeshistorie, Kenneth Plummer frygter vil nå sit sidste kapitel, hvis politikerne får held til at gennemføre den plan for fremtidens DR, som de har lagt op til.

Planen vil, ifølge Plummer, medføre besparelser på et sted mellem to og tre hundrede millioner kroner, og risikerer – ikke mindst – at smadre den dramaafdeling, som DR møjsommeligt har bygget op.

»Vores dramaproduktion vil komme i farezonen«, siger Plummer. »Og det vil være meget skadeligt for kvaliteten af DR«.

Omlægning vil koste 130 mio.
Regeringens planer, der er sivet til pressen, lægger op til at svække DR på en række områder. Især vil tre forslag gøre et ordentligt indhug i DR-butikken:

• DR skal ikke længere drive P2.
• Public service-puljen – der fordeler licensmidler til andre tv-kanaler end DR – skal være større.
• Og endelig skal DR forpligtes til at købe produktioner hos private producenter for omtrent det dobbelte af, hvad der er tilfældet i dag – i alt 250 millioner kroner.

Især det sidste punkt kommer til at gøre ondt, hvis det bliver virkelighed, mener Plummer. For ifølge generaldirektøren vil det ikke alene gøre indhug i de millioner, DR havde tænkt sig selv at producere tv for.

LÆS ARTIKEL DR skal købe flere programmer ude i byen

Selve omlægningen vil også koste penge – omtrent 130 millioner kroner, vurderer Plummer – blandt andet fordi det ikke ligefrem er gratis at nedlægge stillinger.

Risiko for »mange« fyringer
Og netop nedskæringer vil blive umulige at undgå, hvis regeringens planer kommet til at stå ved magt.

Plummer vil ikke sætte tal på endnu, men der vil formentlig blive tale om »mange stillingsnedlæggelser«.

»Det er illusorisk at tro, man kan lave så store besparelser, uden at det får konsekvenser for antallet af stillinger i DR«, siger han.

Rejseholdet.  32 afsnit sendt første gang 2000-2003. Højeste seertal på et enkelt afsnit: 2,2 millioner. Foto: DR»Det er klart, at alle i DR vil kæmpe røven ud af bukserne for at gøre det så godt som muligt inden for de rammer, vi nu engang har. Men regningen kommer seerne til at betale«, fortsætter Plummer.

Han advarer imod at tro, at øget konkurrence nødvendigvis vil føre til bedre kvalitet. Fra hans tid i Nordisk Film ved han, at en DR-produktion koster det samme som en produktion fra en privat producentvirksomhed.

LÆS OGSÅ Ideologisk kamp præger forhandlinger om medieforlig

»I DR sætter vi pris på vores gode samarbejde med eksterne producenter – og jeg kan godt forstå, at de synes, det er fantastisk, hvis de får noget mere arbejde fra DR. Men formålet med DR som kulturinstitution må være at give vores brugere det bedst mulige – ikke at være en facilitator for industripolitik«.

Hvad mener du med det?

»Målsætningen med DR er ikke at sikre private produktionsselskabers indtjening; målsætningen må være at sikre kvalitetsindhold. Så meget og så godt som muligt«, siger han.

Fra ’Taxa’ til Emmy
Men kan danskerne ikke være ligeglade med, hvem der producerer indholdet – oplevelsen afhænger vel ikke af, om der står DR, Zentropa eller Nordisk Film i enden af et program?

»Jeg siger ikke, at de eksterne producenter ikke kan finde ud af det. Men vores dramaafdeling har igennem mere end 10 år udviklet og raffineret vores produkt. Som et velsammenspillet fodboldhold står vi bedst rustet til at levere det ypperste inden for drama«.

Krøniken.  22 afsnit sendt første gang 2004-07. Højeste seertal på et enkelt afsnit: 2,7 millioner. Foto: DRI dag fungerer DR’s dramaafdeling som et kreativt ’power house’, siger Plummer.

Med sin faste stab af manuskriptforfattere og producere har afdelingen sat standarden for kvalitetsdrama, siden ’Taxa’ rullede over skærmen.

»Det er klart og tydeligt, at det er en succesformel, vi har fundet. Vi laver ting af uhørt høj kvalitet, som oven i købet kan eksporteres. Vores drama er noget af det mest populære tv i vores nordiske nabolande; i Tyskland har serier som ’Ørnen’ og ’Forbrydelsen’ været kæmpe succeser. ’Forbrydelsen’ er sågar solgt til remake i USA. Vi har vundet fire Emmyer!«.

LÆS ARTIKEL Plummer: DR straffes for sin succes

Bliver regeringens planer for fremtidens Mediedanmark virkelighed, er det imidlertid netop dramaafdelingen, der risikerer at stå for, vurderer Plummer.

For drama er dyrt at producere. Og det vil seerne få at mærke.

LÆS ARTIKEL Medieforhandlere går i gang igen onsdag

»Det kan betyde, at der kommer mindre drama. Og hvis vi bliver tvunget til at udlægge produktionen, så er jeg ikke sikker på, at kvalitetsniveauet kan holdes«.

Et nationalt problem
Skal du ikke bare erkende, at I – sammen med TV 2-regionerne – ikke nødvendigvis har monopol på licensmidlerne?

»Jeg synes, det er fuldt ud legitimt at diskutere, hvordan man får mest ud af licensen. Men vi er i en situation, hvor udenlandske aktører får en stærkere og stærkere position på det elektroniske danske mediemarked. Derfor er det vigtigt at skabe nogle stærke modvægte til de store internationale virksomheder«, siger han.Forbrydelsen.  20 afsnit sendt første gang i 2007. Højeste seertal på et enkelt afsnit: 2,1 millioner. Foto: DR

»Den nationale mediedagsorden burde være at sikre et stærkt DR, TV 2 og stærke TV 2-regioner. Hvis man begynder at smøre smørret for tyndt ud over brødet, så risikerer man, at der til sidst ikke er nogen, der er stærke nok til at stå imod de udenlandske aktører. Og så har man – synes jeg – et nationalt problem«.

Men det er vel også et problem, at I ikke kan fastholde de unge?

»På P3 har vi rigtig godt fat i dem. Og vores drama har også fat i dem – en serie som ’Livvagterne’ har fantastisk godt tag i dem. Men det er klart, at vi bruger meget krudt på at finde ud af, hvordan vi kommer til at stå stærke hos dem. Det er imidlertid svært, for de unge er meget globale og fragmenterede i deres medieforbrug«.

Fat i de unge
Er det ikke præcis argumentet for at sprede licensmidlerne ud til andre end jer? At lade pengene følge målgruppen i stedet for institutioner?

Ørnen.  4 afsnit sendt første gang 2004-06. Højeste seertal på et enkelt afsnit: 1,7 millioner. Foto: DR»Nu er vi jo trods alt nogle af dem, der dækker den gruppe bedst. I løbet af en uge bliver vi brugt af 98 procent af den danske befolkning på tv, net og radio. Men de unge bruger mindre tid på DR end andre, og det er noget af det, vi kommer til at have allermest fokus på i de kommende fire år«.

Som det ser ud nu, skal I af med en radiokanal, public service-puljen skal øges, og I skal købe flere ting uden for huset. Hvorfor har politikerne set sig sure på jer?

»Jeg tror ikke, der er nogen, som har set sig sure på os. Men det kan virke en anelse paradoksalt, at hvis man som offentlig institution gør det godt, skal man svækkes«, siger han. Inden han tilføjer:

»Man decentraliserer jo heller ikke hjerteafdelinger«.