De konservatives retsordfører Tom Behnke tænker sig ikke om, når han foreslår at stramme retsplejeloven for at beskyttede sigtede imod især Ekstra Bladet.

Det mener avisens chefredaktør Poul Madsen.

LÆS ARTIKELK-politiker vil lave lov mod Ekstra Bladet

»Det er ganske tydeligt, at han roder rundt i tingene med sine påstande om, at vi hænger folk ud. Det er noget forvrøvlet vås. Vi hænger ingen ud og har ingen intentioner om at gøre det. Vores mål er at kunne kontrollere politiets arbejde og domstolenes argumenter«, siger han og tilføjer:

»Offentligheden skal kunne kontrollere, at det, der foregår i retsplejen, sker på en god og fair måde. Og en af måderne er, at man er i stand til at fortælle om de folk, som politiet henter ind«, siger Poul Madsen.

Chefredaktør: Vi kan hjælpe sigtede
Han henviser til, at forsvareren i drabssagen fra Herning, hvor en ung kvinde blev myrdet, selv valgte ikke at nedlægge navneforbud. Angiveligt for at rense den sigtede, fordi han var uskyldig.

Avisen havde dog ikke selv talt med den sigtede om, hvorvidt han ønskede hjælp ved at blive sat på forsiden med navn og billede under overskriften med hans navn efterfulgt af: Sigtet for Maria-drabet.

»Vi kunne ikke komme i kontakt med ham, og forsvareren valgte at lade være med at nedlægge navneforbud. Men det betyder ikke nødvendigvis, at klienten ønskede at komme på forsiden af Ekstra Bladet«, vedkender Poul Madsen.

LÆS ARTIKELV: Hårdere straf for at hænge folk ud i pressen

Alligevel mener chefredaktøren, at det er nødvendigt at gøre det.

Vil forhindre uskyldige i dom
»Det eneste, vi ønsker, er, at uskyldige ikke bliver dømt. Derfor er offentlighed omkring hvem, politiet tilbageholder og kontrol af, om personen har gjort det eller ej, afgørende«, siger Poul Madsen.

Udover at Tom Behnke ønsker, at en anklager altid skal nedlægge navneforbud, hvis ikke forsvareren gør det, vil han have, at identiteten på en sigtet altid skal være anonymiseret fra anholdelsen og frem til grundlovsforhøret.

Det kunne nemlig forhindre sager, som da Rigmor Zobels navn blev nævnt på Ekstra Bladets website inden grundlovsforhøret, hvor der blev nedlagt navneforbud.

Tjekker politiets anklager
Hvorfor gjorde I det?

»Det, at hendes navn kom frem, gav os mulighed for at kontrollere politiets påstand om, hvorvidt hun faktisk havde begået alle de store forbrydelser, som hun blev sigtet for. Senere da hun blev dømt, viste det sig, at det havde hun ikke«.

LÆS ARTIKELEkstra Bladet: I orden at vise navn og billede

Men det er ikke sikkert, at hun syntes, I skulle offentliggøre hendes navn?

»Nej, det er ikke sikkert. Der er nok nogle sigtede, der kunne mene, at der bør være mere lukkethed omkring retsplejen. Men i sidste ende tjener det alle, at pressen har chancen for at kontrollere, at tingene sker på en god måde«.

Pressenævnet er nok
I stedet for en stramning af retsplejeloven, er det meget bedre at have den nuværende ordning, hvor Pressenævnet kan komme efter de medier, der ikke overholder de etiske retningslinjer, mener Poul Madsen:

»Har vi været for grove, eller har vi taget fejl, er der masser af muligheder for at retsforfølge os. Det er Pressenævnet, der bør tage sig af, om vi følger god presseskik. Man sætter nogle meget alvorlige principper på spil, hvis man for at beskytte nogle enkeltpersoner, der måske ikke engang selv har en interesse i det, skaber mere lukkethed«.