Det var en mandag i slutningen af januar, da de sidste efterskælv efterhånden havde rystet sig fri af jordskorpen i Haiti, at John Travolta startede sin private Boeing 707 i Miami og fløj til Port-au-Prince.

Med i flyet havde han 4 ton dåsemad og medicin.

Samt en gruppe frivillige fra Scientology, der ifølge avisen Miami Herald mestrede en særlig berøringsterapi, de ville bruge på de overlevende.

LÆS ARTIKELJohn Travolta flyver nødhjælp til Haiti

På det tidspunkt havde en anden filmstjerne, Sean Penn, allerede været på øen i nogle dage. Han havde besøgt en lægeklinik, et sted for madudlevering og delt vandfiltre ud.

Nu sonderede han terrænet, for det var hans plan personligt at sætte sig i spidsen for en nødhjælpsgruppe.

Penn og Jolie
Sean Penn gav et interview til ABC News og mange andre medier, hvor han iført slidte jeans, cowboystøvler og en mørkeblå T-shirt udtalte:

»Det er et ødelagt område. Folk lider, og mange mennesker gør deres bedste – det amerikanske militær og humanitære hjælpegrupper – for at hjælpe«.

Så dukkede Angelina Jolie op.

Glemt var rygterne om knas med manden, Brad Pitt, nu handlede det om katastrofen.

Som en af FN’s goodwill-ambassadører fik Jolie en grundig personlig briefing af organisationens øverste ansvarlige i Haiti, Edmond Mulet. Hun blev spurgt om sin analyse af situationen og sagde blandt andet:

»At give folk evnen til at arbejde for deres egen fremtid er så vigtigt på nuværende tidspunkt. Det hjælper til at give dem håbet tilbage og respekterer deres værdighed«.

Superstjerner flokkedes til Haiti
Og Demi Moore dukkede op. Susan Sarandon dukkede op.

Ben Stiller, Gerard Butler og den colombianske popstjerne Shakira dukkede op. Selv Julio Iglesias fløj til Haiti.

Og selv om landets præsident, René Préval, ellers måtte siges at have rigeligt om ørerne, tog han sig tid til et møde og en pressekonference med sangeren, som til gengæld lovede at gå ind i et skolebyggeri.

Midt i det hele undrede enkelte medier sig godt nok over, at alverdens superstjerner flokkedes til øen på den måde.

Men som den amerikanske læge og nødhjælper Ronald Waldman udtalte til Miami Herald:

»Angelina Jolie kommer til Haiti, og det næste, du ser, er, at hun bliver interviewet af CNN. Hvor mange gider tænde CNN for at se på mig?«.

Haiti.  Sean Penn. Foto: APLægger beslag på opmærksomheden
Engang nøjedes de fleste kendisser med at arrangere velgørenhedskoncerter eller selv udskrive checks med mange nuller på.

Men nu turnerer hollywoodnavne og popstjerner verden rundt, som om de var fredsmæglere eller specialister i humanitært hjælpearbejde.

Og de kræver – eller får i hvert fald ofte – en tilsvarende opmærksomhed. Efter den britiske forfatter og journalist Marina Hydes mening på en måde, som fjerner verdens fokus fra saglige løsninger og gør langt mere skade end gavn.

»Vi må begynde at spørge os selv, om en karakterskuespiller eller en leadguitarist også er den bedste til at udlægge aids-debatten, storpolitik, Afrika og miljøspørgsmål – og om det er rimeligt, at de lægger så meget beslag på mediernes og politikernes opmærksomhed«, siger Marina Hyde.

LÆS ARTIKELKendte giver millioner til Haitis ofre

Hun skriver kritiske analyser og kommentarer om kendisser i avisen The Guardian og har udgivet bogen ’Celebrity’, hvor hun dokumenterer den mærkværdige rolle, stjernerne har fået.

Marina Hyde

Britisk journalist og forfatter.

Født 1974. Uddannet i engelsk ved universitetet i Oxford.

Klummeskribent på den britiske avis The Guardian siden 2000, hvor hun bl.a. skriver klummer om samfundsudvikling generelt og om kendte personer. Har udgivet bogen ’Celebrity. How Entertainers Took Over the World and Why We Need an Exit Strategy’ om kendiskulturen og de kendtes forsøg på at redde verden.

Nomineret til årets klummeskribent 2010 i Storbritannien.

Hun kalder fænomenet for ’kendiskrati’.

De kendte opfører sig nemlig, som om de havde professionel indsigt og politisk indflydelse.

»Kendisser kan da være meget brugbare for konfliktsky regeringer, for der er noget ufarligt ved at blive oplyst om Afrika af en, der reelt bare er god til at synge. Og politikere kan stå sammen med en berømthed og suge lidt af deres aura til sig. Men det er et dysfunktionelt forhold, som ikke hjælper nogen, ikke skaffer ekstra penge og meget ofte har et element af hykleri og magtmisbrug over sig«, siger hun.

Ville kysse hvem som helst
Kendiskratiets mest absurde scene er Mellemøsten.

I begyndelsen af 2006 drog skuespilleren Sharon Stone på officielt besøg til Jerusalem.

Sammen med selveste Shimon Peres afholdt hun en pressekonference, ligesom premierminister Ehud Olmert tog tid ud af kalenderen til at være hendes formelle vært i byen.

Men ud over nogle lumre og for freden ret irrelevante replikker om, hvor meget hun altid havde følt sig tiltrukket af jødiske mænd – »mørke og lærde«, som de er – gik Sharon Stones konkrete indsats for fred tilsyneladende ud på at være en slags »spejl«, som kunne minde parterne om deres egne drømme og ønsker for processen.

Madonna i fredsproces
»Den eneste magt, jeg har, er at minde dig om noget, som er i live i dit eget hjerte«, forklarede hun blandt andet – men gav dog også ét konkret bud på en fredsløsning under besøget:

»Jeg ville kysse næsten hvem som helst for at skabe fred i Mellemøsten«.

Man skulle tro, at en tidligere nobelprismodtager som Shimon Peres havde fået nok af amerikanske celebriteter efter det besøg.

Haiti.  angelina jolie. Foto: AP Men året efter tog han imod Madonna under tilsvarende ståhej. Efterfølgende opsummerede Peres’ talsmand:

»Præsidenten og Madonna diskuterede, hvordan man kan fremme fredsprocessen samt forsoning og tolerance i verden«.

DiCaprio og Peres
Også hollywoodstjernen Leonardo DiCaprio rejste til Israel og holdt det obligatoriske møde med Shimon Peres for at diskutere freden.

»Shimon fortalte Leo om sin fælles israelsk-jordansk-palæstinensiske økonomiske udviklingsplan«, forklarede talsmanden uden at nævne, hvilke oplysninger eller politiske råd DiCaprio kunne give til gengæld.

Imens havde den palæstinensiske side af konflikten blandt andre haft besøg af popsangeren Ricky Martin – samt skuespilleren Richard Gere, der tonede frem på tv-skærmene i stuerne på Vestbredden og opfordrede alle til at stemme ved selvstyrevalget i 2005.

Hvem er Richard Gere?
»Hej, jeg er Richard Gere, og jeg taler for hele verden ...«, begyndte opfordringen.

I det mindste var menige palæstinensere i stand til at forholde sig kritisk til kendisinvasionen – for eksempel udtalte en tilfældig sæbefabriksarbejder til nyhedsbureauet Reuters:

»Ud over Abu Mazen ved jeg ikke engang, hvem kandidaterne er – og da slet ikke denne Gere. Vi har ikke brug for, at amerikanere blander sig. Vi ved, hvem vi vil stemme på. Ikke som dem – de har valgt en tumpe«.

Ingen emotionel løsning
Spørger man Marina Hyde, er det netop dén kritiske attitude til kendiskratiet, der er brug for. Af flere grunde.

Først og fremmest fordi stjerner æder taletiden fra politikere og eksperter og trækker den saglige debat ned på showbizplan.

»Engang havde vi faktisk en forventning om at blive oplyst af folk, der arbejder med en sag 365 dage om året og ikke bare de fem eftermiddage, de stiller op for FN som goodwill-ambassadører. Men vi får snart en generation, der vokser op med, at berømtheder skal stå i spidsen for alle vigtige formål i verden«, siger Marina Hyde.

»Mange tror åbenbart, at hvis du viser et billede af Angelina Jolie, forklarer det en sag og vækker folks interesse. Men på grund af de job, de kendte har – skuespillere, sangere, musikere – er de ofte følelsesladede mennesker med meget lidt fokus på fakta. Verdens problemer kræver analytiske løsninger – ikke emotionelle. Samtidig er det et kæmpe problem for de nødhjælpsorganisationer, som faktisk helst er fri for kendismaskinen, fordi de føler, at de er nødt til at bruge kendte som blikfang for at blive hørt«.

Haiti.  Julio Iglesias. Foto: APUnderminerer den gode sag
Modargumentet er så naturligvis, at kendte jo faktisk får opmærksomhed.

Og at stjerner på den måde kan lokke folk til at involvere sig og give penge til gode formål.

Men Marina Hyde påpeger, at den procentdel af indkomsten, mennesker i USA og Europa giver til velgørenhed, ikke har ændret sig nævneværdigt de seneste fire-fem årtier.

Pengene bliver bare skaffet på en anden måde, med kendte som mellemled.

Samtidig ender stjernerne meget ofte med at underminere den gode sag. Tom Cruise har kørt kampagner imod CO2-udledning, men drøner samtidig rundt i en håndfuld private fly.

Jennifer Aniston erklærede på et tidspunkt, at hun børster tænder i brusebadet for at skåne Jordens sparsomme ressourcer, men fik fløjet sin amerikanske frisør tværs over Atlanten under et europabesøg.

Madonna, FN... og Gucci
Og U2’s forsanger, Bono, som er godgørenhedens frontmand og ivrigt har lobbyet over for den irske regering i ulandsspørgsmål, flyttede omgående sit bands pengesager til Holland, da kunstneres favorable skatteforhold i Irland blev ændret.

I 2008 stod Madonna bag et hiv/aids-velgørenhedsarrangement på plænen ved FN-bygningen i New York. Begivenheden viste sig dog samtidig at skulle fejre åbningen af en ny Guccibutik på 5th Avenue.

En af gæsterne, Tom Cruise, forklarede efterfølgende, at han var der, fordi det var en vigtig sag – og »et fedt tøjmærke«.

»Madonnas undskyldning var, at det altid er kontroversielt, når nogen prøver at ændre ting«, siger Marina Hyde, »men til det vil jeg svare hende: Nej, det er kontroversielt, når du bruger De Forenede Nationers ejendom til at sælge håndtasker. Generelt mener jeg, at FN ikke forholder sig kritisk nok til berømthederne. Og at organisationer og politikere skal tænke over, om de i virkeligheden skader et dybt seriøst formål ved at involvere stjerner på den måde«.

Haiti.  Shakira. Foto: APBrug for exitstrategi
Så måske har kendiskratiet taget overhånd.

Og vi har, som Marina Hyde udtrykker det, brug for en ’exitstrategi’. Men hun medgiver, at det bliver en opgave, der nærmest er på niveau med at skabe fred i Mellemøsten – blandt andet fordi pressen bærer en stor del af ansvaret.

»Desværre er medier dovne – jeg ved det, for jeg arbejder der selv – og kendte mennesker er en genvej til at sælge aviser og få seere. Da BBC i sidste måned viste en dokumentar om menneskehandel, brugte de Lindsey Lohan – en fotomodel og skuespiller – som hovedfigur. Men jeg er da komplet ligeglad med hendes rejse til Indien. Der findes folk, som arbejder med kvindehandel eller hiv/aids og meget andet, der er enormt interessante og karismatiske personer«, siger Marina Hyde.

»Både medierne og organisationer burde koncentrere sig om at lede efter den næste Desmond Tutu. Der er jo faktisk mennesker, som har fortjent at blive kendte på deres sag«.

LÆS OGSÅ Se og Hør-redaktør: Antallet af kendte er eksploderet

I sin bog nævner Marina Hyde også flere eksempler på, at almindelige mennesker – for eksempel pårørende til soldater i Irakkrigen – faktisk kritiserer, at stjernerne omklamrer alvorlige sager på den måde.

Og hendes pointe er, at stjernerne ikke skal holde op med at bekymre sig om verdens problemer. De skal bare lade være med at tro, at de selv kan være eksperterne.

»Stjernerne er folk, der både kan og ofte også vil give penge til gode formål. De tror så, at deres tid er mere værdifuld«, siger Marina Hyde.

»Men der må vi venligt sige: Nej, desværre. Vi vil faktisk hellere bare have jeres penge«