Annonce
Medier 28. maj. 2010 KL. 14.34

Per Stig: Ny radiokanal skal ikke slås med P3 og P4

Nyheder, kultur- og debatprogrammer skal bære den nye radio. Plus musik.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Først var ideen at skabe en stærk konkurrent til DR’s kloge radiokanal P1.

Så sagde kulturminister Per Stig Møller (K), at Danmarks nye radiokanal skal have »samme programprofil« som den succesfulde norske kanal Radio Hele Norge, hvis brede folkelige opbakning især har rod i den popmusik, kanalen spiller.

Og nu understreger kulturministeren, at den nye radiokanal ikke kommer til at konkurrere med DR om de popglade lyttere på P3 og P4, men i stedet skal fungere som en »ny indgang til public service«.

Den norske model

Regeringen, DF og Liberal Alliance blev onsdag enige om et smalt medieforlig, der betyder, at Danmark får en ny, licensfinansieret radiokanal, der skal drives af en privat virksomhed – og skabe konkurrence til DR’s radiomonopol på public service.

Radioen skal, populært sagt, blande snak og musik, ligesom de med stort held gør det på den kommercielle public service-kanal i Norge, Radio Hele Norge.

LÆS DEBATINDLÆGGET Monopolbrud giver bedre radio

»Nyheder, kultur- og debatprogrammer skal bære den kommende public service-kanal, der også skal spille musik for at skabe bredde og åbne kanalen op for flere potentielle lyttere«, skriver kulturministeren således i et debatindlæg i dagens Politiken.

Under forhandlingerne om den nye radiokanal tog politikerne ellers udgangspunkt i de betingelser og krav, som den norske regering har stillet til Radio Hele Norge.

Men selv om den kommercielle kanals folkelige gennemslagskraft netop beror på et pop-repertoire af den brede slags, ønsker Per Stig Møller altså ikke at duplikere denne del af den norske succes.

Klassisk hjemsted
Heller ikke Dansk Folkepartis medieordfører, Karin Nødgaard, ønsker sig en »ren hitparade«.

Selv om radioeksperter har advaret imod at lave en kanal, der satser på lidt af det hele, ser hun ikke noget til hinder for, at den nye kanal skal spille både dansktop, rock, pop, klassisk musik – og også gerne programmer med et udbud af den danske sangskat.

»Det er mit store håb, at den klassiske musik får en ny og ekstra base med denne kanal«, siger Karin Nødgaard.

LÆS ARTIKEL Per Stig skal arbejde ny radio på plads i en fart

Hun peger samtidig på, at kanalen også skal have hjemsted for de øvrige musikgenrer:

»Vi lægger op til en bred musikprofil – og det kan jo være alt fra dansktop til klassisk. De dygtige mediefolk, der skal drive kanalen, må kunne leve op til det krav«.

Norsk radio: Syv procent
Ifølge Radio Hele Norges chefredaktør, Kalle Lisberg, er det imidlertid svært at forestille sig en kanal med en god bid klassisk musik, der kan opnå markedsandele på meget mere end syv procent.

Det er mit store håb, at den klassiske musik får en ny og ekstra base med denne kanal

Karin Nødgaard medieordfører (DF)

Den succesrige norske radio er et blandingsprodukt, der trækker store lytterskare til deres nyheds-, debat- og aktualitetsprogrammer ved at krydre snakken med populærmusik.

LÆS OGSÅ Danske politikere drømmer om norsk radio

Derfor er kanalen da heller ikke ligefrem »de intellektuelles« favoritradio, som Kalle Lisberg formulerer det.

Forskellige ønsker til kanalen
Venstres Ellen Trane Nørby fastholder, at Radio Hele Norge er et glimrende eksempel på, at nyheder, debat og snakkeprogrammer med held kan blandes med musik.

Samtidig erkender hun, at de fire partier i forligskredsen har mange – og også forskellige – ønsker til en ny radiokanal, og at der derfor bliver god grund til at lytte til det udvalg af fagfolk, som forligskredsen vil bede strikke en endelig radioprofil sammen.

»Der er forskellige ønsker til radiokanalen, og derfor er det vigtigt, at vi får kvalificeret grundlaget, som vi skal tage vores endelige beslutning ud fra«, siger hun.

LÆS ARTIKEL Berlingske byder på ny radiokanal

Hun advarer samtidig sine kollegaer i forligskredsen imod at stille alt for mange detailkrav til en ny radiokanal.

»Vi skal passe på med, at det ikke bliver så specifikt, at det bagefter er umuligt at leve op til for dem, der skal drive kanalen«.

Liberal Alliance: News vs. Deadline
Spørger man Liberal Alliances medieordfører, Simon Emil Ammitzbøll, har han da heller ingen særlige ønsker til radiokanalens musikprofil.

Til gengæld forestiller han sig, at den nye kanal skal være en »P1-konkurrent med en friskere, bredere approach«.

»Det skal blive radioens svar på, hvordan TV 2 News konkurrerer med DR 2’s Deadline«, siger han.

»Både News og Deadline har lange, fyldestgørende interview og baggrunde – men i helt forskellig stil. Jeg forestiller mig, den nye radiokanal kan udfordre P1 på samme måde«.

Annonce
Annoncer
Vinterberg.dk. Den danske instruktør er i København på dagen, hvor hans film 'Jagten' kan vinde de gyldne palmer. - Foto: Francois Mori/AP

Thomas Vinterberg er i København på 'palmedagen'

Mads Mikkelsen har forladt filmoptagelser i Bukarest for at deltage i prisuddelingen i Cannes.

Kunst
27. maj. KL. 17.41
Jarlen. Han er den næste i rækken af kendte, der udstiller sine malerier. Lige så slemt som fodmalere, der plager folk om at købe deres værker, mener Djævlens Advokat. - Foto: JACOB EHRBAHN (arkiv)

Jarlen: Det har været mit kors her i livet at skulle bære det navn

Jarl Friis-Mikkelsen bliver først lidt stram i masken, da Djævlens Advokat nævner hans navn.

Håndbold
27. maj. KL. 16.57 opdateret KL. 17.09
kigge-væk. Mikkel Hansen lagde flere gode indlæg til stregspillerne under kampen mod Füchse Berlin. - Foto: ERNST VAN NORDE

Superspil af Hvidt gav AGK 1,5 millioner

AG København rejste sig flot og sejrede sig til tredjepladsen i Champions League.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV

01:03

27. maj. KL. 11.30 TV Soluna: Jeg kommer aldrig til at glemme det

Det sker
sandfolket. Forberedelserne til det store slag i sandet er i fuld gang. - Foto: Joachim Adrian
27. maj. KL. 15.00

Festivalchef: »Det smukkeste ved sandskulpturer er, at de skal dø«

ibyen anbefaler

restaurant & cafe