Når politikerne møblerer om på det danske radiolandskab, kan det både høres ved morgenkaffen hjemme i stuerne og mærkes på prædikestolen i Københavns Domkirke.

I onsdags troppede domprovst Anders Gadegaard eksempelvis op i Danmarks Radio. Han var kaldt til møde og skulle tale med Torben Smidt Hansen, der er chefredaktør for Danmarks Radios P2.

Emnet var: Hvad skal der ske med ’Morgenandagten’?

I snart 80 år har statsradiofonien transmitteret andagt fra Københavns Domkirke. Og sådan er det stadig. Klokken 8.05 til 8.23 lyder præludium, et par salmer, opbyggelige ord og postludium. Det hele bliver sendt på DR’s P2.

Andagten på DAB-kanal
Nu snupper det nye borgerlige medieforlig så en af Danmarks Radios fire landsdækkende kanaler. Og andagten er – sammen med principielt alle andre radioudsendelser – kastet op i luften og skal lande et nyt sted i FM-sendefladen for DR fordelt på kun tre kanaler.

Eller falde uden for dem.

»Jeg kunne forstå på ham, at alle muligheder er i spil. Men at P3 og P4 er de kanaler, der bliver betragtet som bedst fungerende lyttermæssigt. Så for mig at se lignede det to overvejelser: at noget skulle smeltes sammen mellem P1 og P2. Og at noget skulle ud og ligge på digitale DAB-kanaler, hvilket er et problem for ’Morgenandagten’, fordi der er mange ældre lyttere«, siger domprovst Anders Gadegaard.

»Jeg synes jo selv, at andagten ville ligge som et godt lille break i morgennyhedsflowet på P1«.

Danskerne zapper ikke
Man kan mene, hvad man vil, om Danmarks Radios nuværende fire radiokanaler, men tilsammen rammer de befolkningen rent. I 2009 lyttede næsten 9 ud af 10 danskere til en eller flere af kanalerne hver uge.

Og meget af succesen bygger på de skarpe profiler, hvor lytterne ved, hvad de får, og derfor sjældent behøver skrue over på andre frekvenser.

»Nye tal viser, at kun 6 procent af P3’s lyttere zapper sig ind på kanalen. Resten lytter til P3, så snart de tænder for deres radio. Der er ikke nogen, der har behov for at zappe væk fra P3, for den skifter aldrig målgruppe«, siger DR’s medieforsker Dennis Christensen, der analyserer stationens lyttertal.

Klare profiler
P1 er taleradio med samfundsstof og aktualitet. P2 serverer klassisk og kultur. P3 og P4 leverer musik, underholdning og aktuelt stof, men retter sig mod forskellige aldersgrupper. P3 er for de unge på 20-39 år og P4 for dem på over 40.

De klare profiler er mulige, fordi DR tilbage i 2001 under SR-regeringen fik en fjerde radiokanal. Men nu, hvor den konservative kulturminister, Per Stig Møller, sammen med regeringspartierne, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance har besluttet at sætte en uafhængige radiokanal i æteren med op til 100 millioner kroner i støtte, bliver den frekvens altså igen taget fra DR.

Hiphop og Mozart
»De fire kanaler var et meget stort scoop for DR’s programpolitik«, siger lektor Henrik Søndergaard, der forsker i public service-medier ved Københavns Universitet.

»Folk bruger i høj grad radio som baggrundstæppe, mens de kører bil, stryger tøj eller går på arbejde. Og hvis folk lytter til hiphop, og man pludselig blander Mozart ind i det, vil man genere nogle lyttere. Så for DR handler det nu om at få pakket indholdet om, så man generer lytterne mindst muligt«.

LÆS OGSÅNy radio skal sende både klassisk og pop

En enkel løsning ville selvfølgelig være simpelthen at skippe hele indholdet på en af de nuværende kanaler – eksempelvis P2, som er den kanal, der har færrest lyttere. Men det kan DR ikke.

Der står nemlig direkte i den nye medieaftale, at DR forholdsmæssigt skal sende det samme indhold, men pakket ned på de tre kanaler. Oven i købet dikterer medieaftalen, at en stribe bestemte områder skal styrkes – blandt andet formidlingen af klassisk musik.

Hverken fugl eller fisk
Hvad så med at parre P3 og P4? Begge kanaler sender rytmisk musik, og mange programmer ligger i den lettere, underholdende genre. Men her er lytternes alder altafgørende for kanalernes popularitet, viser DR’s lytterundersøgelser.

»Hvis man tror, at man kan sammenlægge P3 og P4, har man efter min mening ikke sat sig godt nok ind i, hvad kanalerne står for, og hvor store forskelle der faktisk er i alder og livsstil for de to lyttergrupper«, siger Carsten Worsøe, der har været chef for P3 i seks år og netop skiftet job til Nordjyske Medier.

»Hvis du trækker den progressive rock ud af P3 og de mere traditionelle og dansktoporienterede ting ud af P4, får du en midterkanal, som hverken er fugl eller fisk, fordi den skal være fælles for så mange, der ikke har noget til fælles«.

LÆs OGSÅPer Stig: Ny radiokanal skal ikke slås med P3 og P4

Efter Carsten Worsøes mening er den mest logiske løsning at forsøge at samle indhold fra P1 og P2 på én kanal, selv om det eksempelvis vil slå hul i den sammenhængende aktualitetsflade, der er bygget op på P1. Public service-forskeren Henrik Søndergaard fra Københavns Universitet ligger på samme linje.

»Hvis man forener P1 og P2, vil man genere færrest, fordi der er færrest lyttere. Men selv om man kan ændre P1’s sendeflade, så der bliver plads til mere musik og kultur, bryder man et mønster, fordi folk tænder P1 for at blive orienteret om samfund og politik – ikke for at høre klassisk musik og om Det Kgl. Teater«, siger han.

Umuligt at forene de to størrelser
Netop en samling af indhold fra P1 og P2 har gennem ugen været fremme som DR’s formentlig bedste bud på en løsning. Hverken chefredaktørerne for de fire nuværende kanaler, mediedirektør Mikael Kamber eller generaldirektør Kenneth Plummer har villet udtale sig om overvejelserne de seneste par dage – men modellen er praktisk mulig, fordi P1 sender mange genudsendelser, typisk om aftenen og om natten.

Mediedirektør Mikael Kamber oplyser dog, at Danmarks Radios digitale kanaler på DAB også skal regnes med som en del af det samlede kanaludbud og er en del af strategien. Til det siger medieforskeren Mark Blach-Ørsten, der leder journalistuddannelsen på Roskilde Universitet:

»Det er et klassisk Danmarks Radio-argument, at man skal se på hele udbuddet af kanaler. For så kan man dække noget af på en mindre populær platform og sige, at vi dækker det dog her. Jeg ved ikke, om politikerne vil tillade DR at medregne DAB på den måde. DAB har jo ikke haft det store gennembrud i Danmark. Men det er en mulighed«.

Slagtning af P3 dur ikke
Spørgsmålet er så bare, om sådan en løsning lever op til medieaftalens krav om, at den klassiske musik skal styrkes. DR-bestyrelsens medlem Katrine Winkel Holm er lodret imod, ganske som næstformand Ole Hyltoft, der tidligere på ugen her i avisen foreslog at nedlægge P3, droppe en del af indholdet og flytte noget dansk musik over på P4.

LÆS OGSÅP2 kan ikke undværes - så DR-bestyrelsen må lukke P3

Som reaktion på det konstaterede bestyrelsesformand Michael Christiansen senere i Berlingske Tidende, at Hyltoft ikke havde forstået medieaftalen. Det nuværende indhold skal kunne findes på de tre kanaler. Så en slagtning af P3 dur ikke.

Det er altså den øvelse, som er i gang i DR, og som skal diskuteres på et bestyrelsesmøde i næste uge. Og selv om ingen i øvrigt ved, præcis hvad DR’s kommende konkurrent vil indeholde, kan brikkerne måske herefter begynde at falde på plads.

Blandt andet ’Morgenandagten’, som domprovst Anders Gadegaard var til møde om i onsdags.

Nedskæring koster lyttere
Faktisk lå ’Morgenandagten’ engang på P1 og ikke som nu på P2. Men i dag sender P1 en tretimers morgenflade kl. 6.09-9.00 med nyhedsstof og perspektiv. P1 trækker knap 90.000 lyttere på det tidspunkt, mens ’Morgenandagt’ på P2 samtidig har 40.000 lyttere.

Og ifølge DR Medieforskning, zapper en stor del af lytterne væk fra morgenandagten.

LÆS OGSÅ

Hvad enten man kan lide kristne andagter eller ej, bryder de en programflade. Den slags problemer vil være umulige at undgå, når fire kanaler skal blive til tre. Men som medieforsker Henrik Søndergaard fra Københavns Universitet konkluderer:

»Uanset hvad, kan man ikke gå fra fire til tre kanaler, uden at det koster lyttere. Men jeg går også ud fra, at det er det, politikerne har villet. DR skal fylde mindre i landskabet«.

LÆS ARTIKELIdeologisk kamp præger forhandlinger om medieforlig