Annonce
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Medier 11. jun. 2010 KL. 11.25

Ny chef for Information vil ikke være en dobbeltwhopper

»Man skal have en risikovillighed« siger Mette Davidsen-Nielsen, Informations ny direktør.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Mette Davidsen-Nielsen

Født 1965.

Uddannet cand.comm. i 1993.

Karriereforløb: Medieforsker DR TV 1994-97, programredaktør DR 2 1997-2003, kanalchef DR 2 2003-2007. Selvstændig rådgiver og udvikler inden for medier og design 2007-2010.

Bestyrelsesformand for Danish Crafts. Tildelt Det Journalistiske Fellowship på Syddansk Universitet 2007.

Er gift og har to børn.

Research: Politikens Bibliotek

Der er system-bosser. Der er kreative krølhoveder. Og så er der dem – om end de ikke er mange – der er begge dele; dem, der både kan lede en flok medarbejdere og gøre det uden at forfalde til pænhed, forudsigelighed og snorlige regneark.

Mette Davidsen-Nielsen, tidligere chef for DR 2, hører til i den sidste kategori, mener dem, der har fulgt hendes karriere gennem mediebranchen.

Og netop hendes særlige kombination af lederevner og kreativitet får hun – i dén grad – brug for, når hun fra september tiltræder stillingen som administrerende direktør for dagbladet Information.

LÆS ARTIKELInformation udpeger ny direktør

For hvor stillingen på DR 2 var svendestykket, skal hun nu vise, at hun kan føre den traditionsrige, men ofte også omstridte avis igennem en tid med både recession og et mere og mere diffust mediebillede.

»Det er her, hun skal lave sit mesterstykke«, siger Anker Brink Lund, professor i medieledelse på Copenhagen Business School, der har bevaret en tæt kontakt med Mette Davidsen-Nielsen, siden hun som RUC-studerende arbejdede som hans forskningsassistent.

»Det er her, hun skal vise, at hun ikke længere bare er lovende«.

Kanal Klog
Dette blads læsere kan sikkert huske Mette Davidsen-Nielsen, som skarp og markant mediekommentator fra en tid, hvor hun var medlem af det panel, som på skift skrev søndagskommentaren ’Mellem linjerne’.

Det er her, hun skal lave sit mesterstykke. Det er her, hun skal vise, at hun ikke længere bare er lovende.

Anker Brink Lund, medieprofessor

For da blev der delt øretæver ud til et medie-Danmark, som efter hendes mening var lidt for præget af mænd med slips og hang til lette løsninger.

Samtidig er Mette Davidsen-Nielsen også kendt for at være en imødekommende leder, som er åben over for selv de mest udsyrede ideer.

»Hun er en meget rummelig person, der er god til at give af sig selv. Hun har plads til både det faglige og det menneskelige«, siger Peter Bro, leder af Center for Journalistik på Syddansk Universitet, der især kender Mette Davidsen-Nielsen fra hendes halve år som såkaldt fellow på centeret.

Public service-lyst
Da Mette Davidsen-Nielsen fik det overordnede ansvar for DR 2, havde kanalen en klar profil: den var keeeedelig på den virkelig langhårede måde.

Når kanalen i folkemunde gik under navnet Kanal Klog, var det fordi, den mestendels sendte programmer, hvor kulturpinger og ph.d’er kappedes om at komme til orde med deres uforgribelige og velunderbyggede meninger om tingenes sande tilstand.

Det lavede duoen Mette Davidsen-Nielsen og Gitte Rabøl om på. De opfandt begrebet public-service-himlen om DR 2, som skulle være et sted, hvor man ikke havde lektier for, og hvor der ikke var public service-pligt. Men public service-lyst.

DR 2 forvandlede sig fra at være DR 1’s ’skraldespand’ til en kanal med en selvstændig identitet og en appel til en bred seerskare. Under hende blev kugler støbt og affyret til ting som ’Drengene fra Angora’, ’Jersild og spin’ og ’Dolph og Wulff’.

Sagde selv op
Trods succesen valgte Mette Davidsen-Nielsen i 2007 – igen sammen med Gitte Rabøl – at forlade DR 2. De egentlige årsager er aldrig blevet helt klarlagt, men til Politiken sagde hun dengang, at der florerede to konspirationsteorier:

Hun er en meget rummelig person, der er god til at give af sig selv. Hun har plads til både det faglige og det menneskelige.

Peter Bro, leder af Center for Journalistik på Syddansk Universitet

At de to sagde op, fordi de ikke var skaldede 45-årige mænd, eller at de blev fyret på grund af Christoffer Guldbrandsens kontroversielle dokumentarfilm ’Den hemmelige krig’.

Begge dele benægtede hun imidlertid. I stedet henviste hun til, at en omstillingsparat og eksperimenterende kanal som DR 2 også på ledelsesniveau bør foretage hyppige udskiftninger.

Erfaring med nichemedier
På Information bliver øvelsen ikke mindre vanskelig end den var på DR 2. Den tidligere direktør Morten Hesseldahl blev direktør i DR sidste år.

Og siden Palle Weiss stoppede som chefredaktør i marts – fordi hans ønske om også at overtage direktørposten ikke blev efterlevet – har Bent Winther været konstitueret som chefredaktør.

Han ønskede at fortsætte i jobbet, men blev vraget, fordi han »ikke er den rette som chefredaktør i kombination med Mette Davidsen-Nielsen«, som Informations bestyrelsesformand Torben Möger Pedersen i går sagde til MediaWatch, hvor han også fremhævede sin nye direktørs evner:

»Med Mette Davidsen-Nielsen får Information en direktør med stor erfaring med nichemedier, en succes som DR 2 med i bagagen og betydelig erfaring med ledelse af kreative virksomheder, med markedsføring og aktiv branding«.

Ingen redaktørdrømme
Planen er nu, at Mette Davidsen-Nielsen til efteråret skal være med til at finde avisens nye chefredaktør, men spørger man Anker Brink Lund, burde pilen kun pege på én: Mette Davidsen-Nielsen selv.

Man skal have en risikovillighed, der gør, at man sætter en masse skibe i søen – og så være indstillet på, at nogle af dem ikke sejler.

Mette Davidsen-Nielsen

»De burde have lavet en dobbeltwhopper, hvor hun både blev direktør og ansvarhavende chefredaktør. Det kommer til at blive hendes store problem: At hun vil mangle en legitim adgang til de redaktionelle beslutningsprocesser – det er uklogt, at man ikke giver hende det,« siger han.

Mette Davidsen-Nielsen selv har dog ingen planer om også at gå efter chefredaktør-jobbet. Hun har ikke en avisbaggrund og har, som hun siger »ikke elastikker om skjorteærmerne«. Hun peger på sine egne gode erfaringer med at arbejde i ledelses-team fra DR 2:

»Jeg tror meget på, at det gode argument vinder«, siger hun.

Storrumsgenerationen
Endnu vil hun ikke sætte alt for mange ord på, hvor hun ser Information bevæge sig hen i fremtiden – men hun vil gerne sige, at aviser i dag bliver nødt til at tage chancer for at finde nye måder at tjene penge på og fastholde læsere.

»Man skal have en risikovillighed, der gør, at man sætter en masse skibe i søen – og så være indstillet på, at nogle af dem ikke sejler«.

Hun begynder i stillingen fra 1. september, men fik allerede i går vist sit nye kontor i Store Kongensgade.

»Et rigtigt kontor!« siger hun og griner. »Sådan et har jeg aldrig haft før. Jeg er jo fra storrums-generationen«.

Annonce
Annoncer
Foto: Joel Ryan/AP/AP

Mads Mikkelsen vinder i Cannes

Den danske skuespiller løber med stor pris på verdens fineste filmfestival.

Kunst
27. maj. KL. 17.41
Jarlen. Han er den næste i rækken af kendte, der udstiller sine malerier. Lige så slemt som fodmalere, der plager folk om at købe deres værker, mener Djævlens Advokat. - Foto: JACOB EHRBAHN (arkiv)

Jarlen: Det har været mit kors her i livet at skulle bære det navn

Jarl Friis-Mikkelsen bliver først lidt stram i masken, da Djævlens Advokat nævner hans navn.

Håndbold
27. maj. KL. 16.57 opdateret KL. 17.09
kigge-væk. Mikkel Hansen lagde flere gode indlæg til stregspillerne under kampen mod Füchse Berlin. - Foto: ERNST VAN NORDE

Superspil af Hvidt gav AGK 1,5 millioner

AG København rejste sig flot og sejrede sig til tredjepladsen i Champions League.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV

01:03

27. maj. KL. 11.30 TV Soluna: Jeg kommer aldrig til at glemme det

Det sker
sandfolket. Forberedelserne til det store slag i sandet er i fuld gang. - Foto: Joachim Adrian
27. maj. KL. 15.00

Festivalchef: »Det smukkeste ved sandskulpturer er, at de skal dø«

ibyen anbefaler

restaurant & cafe