Skagensmalerne, Tycho Brahe, Tordenskjold, Slaget på Reden, Københavns bombardement og Trankebar.

DR’s dramaafdeling har i det seneste par år været vidt omkring i danmarkshistorien for at finde netop den periode, de personer eller den begivenhed, der vil være bedst egnet til den historiske tv-serie, som DR netop har fået 100 millioner kroner til i det nye medieforlig.

Men der er ingen tvivl om, at DR’s dramachef, Ingolf Gabold, får ekstra spark i stemmen, når talen falder på slaget ved Dybbøl i 1864. Et sviende nederlag ikke bare til Danmark, men også til hele den danske selvforståelse, som ifølge dramachefen egner sig fortræffeligt til et stykke public service-dramatik.

En ordentlig gang kanonbulder
Og som han det seneste par år har interesseret sig for med henblik på en historisk tv-serie. Eller siden han i 2008 læste historikeren, forfatteren og journalisten Tom Buk-Swientys dokumentariske bog ’Slagtebænk Dybbøl’.

»Det er ingen hemmelighed, at ’Slagtebænk Dybbøl’ er en stærk kandidat til DR’s nye historiske dramaserie. Og jeg kunne da godt tænke mig en bred fortælling om almindelige mennesker, om enker, om kærester og en ordentlig gang kanonbulder«, siger han.

Produktionsselskabet Miso Film har nu købt rettighederne til bogen, ligesom selskabet også har sikret sig rettighederne til efterfølgeren ’Dommedag Als’, der først udkommer til efteråret. Selskabet vil på baggrund af bøgerne lave en helaftensspillefilm, som Ole Bornedal skal instruere.

DR og Miso Film har desuden holdt adskillige møder – senest i onsdags – om muligheden for at gå skridtet videre og omsætte materialet til en historisk tv-serie på DR.

Grum historie
For nederlaget i 1864 er ifølge Gabold »et stort nationalt traume«, som det ville være interessant at undersøge. Især i dag, hvor Danmark ikke bare er en del af Europa, men også en del af globaliseringen.

»I vores dramatik vil vi gerne holde et spejl op for seerne, som de kan blive klogere af at kigge i, og som gør, at de forstår sig selv i forhold til de historier, der bliver fortalt. Hvem er vi? Hvor stærke og hvor svage er vi? Hvad er vores specielle vilkår, og hvad kan vi regne med i forhold til vores omverden? Det ville være interessant at undersøge, i hvor høj grad 1864 er en del af den danske psyke og mentalitet. Og hvor meget af det overmod og mindreværd, vi har som danskere, der stammer fra nederlaget i 1864«, siger Ingolf Gabold.

LÆS ARTIKELDR overvejer at bruge millioner på sønderjysk drama

Ifølge ham er 1864 en grum historie om danskerne og vores måde at opleve os selv og omverdenen på.

»I 1864 mente vi jo, at vi var meget stærke udenrigspolitisk og havde en række allierede rundt om i verden, som nok ville komme os til hjælp. Det gjorde de bare ikke. Og vi endte med et sviende nederlag, fordi vi ikke tog imod den våbenhvile, Bismarck tilbød os. Og vores statsminister endte med at stikke halen mellem benene og stikke af til New Zealand«, siger han.

Flere historier på tegnebrættet
Men endnu er intet altså afgjort. Ifølge kulturdirektør i DR Morten Hesseldahl er der »flere historier på tegnebrættet«, som DR skal tage stilling til, før man til efteråret beslutter sig for, hvilket projekt de 100 millioner kroner skal skydes ind i.

Projektet, som i længere tid har optaget DR Drama, skal godkendes af både ham og af DR’s nye mediedirektør, Mikael Kamber, og de har udskudt beslutningen til efter sommerferien.

»Dybbøl har været inde i billedet fra før min tid i DR, og Tom Buk-Swienty har skrevet nogle virkelig gode bøger, men der ligger endnu ikke noget manuskript. Nu må Ole Bornedal prøve at redegøre for, hvordan han kan forestille sig en historie folde sig ud, så den passer til os. Så kigger vi på det.

LÆS ARTIKELOle Bornedal tænder på slaget ved Dybbøl

Miso Film laver under alle omstændigheder en spillefilm, og det kunne da være en mulighed, at vi går med både i en spillefilm og en tv-serie, ligesom man gjorde med den svenske ’Arn’ for et par år siden. Men vi har altså også dialog til anden side«, siger Morten Hesseldahl.

En anden idé, som DR Drama har arbejdet med, er at lave en historisk tv-serie om Skagensmalerne.

»De er internationalt kendte, og jeg ville kunne få en international finansiering, fordi de er kendt fra Sotheby’s og Christie’s kunstauktioner. Det er et fantastisk liv i de her globaliserede mennesker, der falder ind med Skagens befolkning og lever i symbiose med dem. En dejlig kulinarisk, lidenskabelig og romantisk historie«, siger Ingolf Gabold.

Vanvittig dyrt
Og yderligere finansiering bliver der under alle omstændigheder brug for. For faktisk er 100 millioner kroner ikke nogen herregård, når det gælder historisk dramatik. Alene at gå tilbage til 1950’erne, som DR gjorde det i ’Krøniken’, bragte prisen på et enkelt afsnit op på 5 millioner kroner.

»Historisk drama er vanvittig dyrt. I det øjeblik vi ikke har folk rendende rundt i nutiden, men går ind i periodedramatikken i eksempelvis ’Krøniken’, så skal der sys specielle kostumer og laves parykker, vi skal pille vejskilte, cykelstativer og telefonbokse ned og male de hvide midterstriber på vejene over. Så hvis vi eksempelvis skal ned og illudere 1864, tror jeg godt, man kan forestille sig, hvor omfattende det er«, siger Ingolf Gabold.

DR har tidligere allieret sig med tyske ZDF som har skudt penge i mange af de danske tv-dramaserier, og et gæt er, at det også ville være mere end oplagt i en serie, der skulle finde sted i Sønderjylland, og hvor tyskerne er en del af historien.

Et nationalt traume
Men i første omgang er der altså en helaftensspillefilm om Dybbøl på bordet, som Ole Bornedal selv skriver manuskript til sammen med manuskriptforfatter Jeppe Gjervig Gram, og som DR også skyder penge i. Og ifølge bøgernes forfatter, Tom Buk-Swienty, er der den dag i dag et behov for et dansk selvopgør med Dybbøl.

»Det nationale traume, krigen gav os, kan sammenlignes med amerikanernes Vietnamtraume. Bare med den store forskel, at USA tog et selvopgør med den krig, de aldrig skulle være gået ind i. Det gjorde danskerne aldrig. Selv om Danmark langt hen ad vejen selv skaffede sig krigen på halsen, blev 1864 til fortællingen om det uskyldige Danmark, der blev løbet over ende af de aggressive prøjsere. Man tog aldrig selvopgøret, og derfor tror jeg stadig, at krigen spøger i vores fælles ubevidste«.

LÆS ARTIKELVi må se monstret fra Dybbøl i øjnene

Ifølge Tom Buk-Swienty er 1864 også historien om, hvordan det moderne Danmark blev til.

»Danmark, som vi kender det i dag, blev langt hen ad vejen født ud af det forsmædelige nederlag. Den selvforståelse, vi har som danskere, er til dels barn af den enormt dramatiske oplevelse, den tabte krig var. Vi skal huske på, at Danmark var lige ved at gå under dengang, hvad jeg dokumenterer i min kommende bog, ’Dommedag Als’«.

Danmarks år 0
Før 1864 havde danskerne en stærk selvforståelse. Man havde vundet Treårskrigen, hvilket udløste en bølge af national begejstring – og ifølge Tom Buk-Swienty også en »næsten grotesk grad af selvovervurdering«.

»Vi gik fra at være en magt og et multinationalt rige til at blive reduceret til et af de mindste lande i Europa. Historien om 1864 er historien om Danmarks år 0. Med krigen gik det gamle Danmark under – helstaten Danmark, som havde tilknyttet Slesvig og Holsten, og et nyt Danmark, den lille nationalstat, opstod. I den forstand kan man tale om et før og efter med året 1864. Så vil vi for alvor forstå, hvem vi er, må vi starte her ved år 0«.

Den tabte krig gav os ifølge Tom Buk-Swienty også en dansk frygt for det fremmede og for udlandet.

»Men i den proces, der følger med at genopfinde sig selv, opstår der også et bemærkelsesværdigt fredeligt land, som ret hurtigt får en moderne demokratibevægelse. Alt, hvad der har med andelsbevægelse, højskolebevægelse og meget af det, der er distinkt dansk, bliver også til dels født ud af trangen til at genopfinde sig selv som nation«.

God timing
Hans bog ’Slagtebænk Dybbøl’ har solgt i mere end 30.000 eksemplarer, og når han i dag holder foredrag om 1864 rundt om i landet, kommer folk strømmende til for at dele deres egne 1864-historier med ham.

»De taler om deres forfædre, der var med i krigen. Det er helt utroligt at mærke, hvordan disse historier stadig lever i familier overalt i landet. Så måske er det tid til én gang for alle at lukke spøgelset ud«.

Det sker nu i hvert fald i en spillefilm. Og hvis DR beslutter sig for at folde Dybbøl ud i en tv-serie, kan timingen næsten ikke være bedre. I 2014 er det 150-året for det danske nederlag, hvilket passer med, hvor lang tid det omtrent tager at stable en historisk tv-serie på benene.