Da mediemogulen Rupert Murdoch i foråret annoncerede, at han ville tage betaling for onlineindholdet på sine to britiske flagskibe, The Times og Sunday Times, blev han ikke levnet mange chancer.

Ingen gider jo at betale for at læse netnyheder.

Men efter at de to aviser nu har krævet betaling af deres online-læsere i mere end en måned, er konklusionen imidlertid anderledes mild:

Nok har thetimes.co.uk mistet op mod 80 procent af læserne, men den rest, der er tilbage, er lukrativ nok for Murdoch-koncernen News Corporation, til at forretningsmodellen virker.

LÆS OGSÅ Murdoch rejser betalingsmur på nettet

»Murdochs betalingsmure ser indtil videre ud til at være en større succes, end folk forudså«, siger Robin Goad, researchdirektør i det private britiske analysefirma Exerian Hitwise, der har fulgt udviklingen tæt:

»Så længe Times Online kan beholde bare ti procent af sin tidligere trafik, er forretningen stadig kørende. De enkelte læsere er nemlig blevet mere værd – ikke bare fordi de nu betaler for indholdet, men også fordi News Corporation ved en masse om læserne, efter at de har registreret sig – adresse, hobbyer. Og det betyder, at annoncerne kan sælges dyrere«, siger Robin Goad.

New York Times
Rupert Murdoch er langtfra den eneste, der eksperimenterer med nye forretningsmodeller på nettet.

Specialiserede medier som Financial Times og The Economist har længe haft succes med at tage betaling for onlineartikler, hvor læsere får adgang til den slags ekspert- og nicheindhold, de ikke kan støve op andre steder.

LÆS OGSÅLæserne flygter fra The Times efter netbetaling

Og nu forsøger også brede omnibusmedier at gå den vej:

Tidligere på året bekendtgjorde The New York Times eksempelvis, at også den legendariske amerikanske avis vil rejse en såkaldt betalingsmur om indholdet på NYTimes.com til januar næste år.

Danske chefer skeler til New York Times
I Danmark forsøger topcheferne i de store avishuse også at løse udfordringen fra nettets gratiskultur.

I JP/Politikens Hus vil administrerende direktør Lars Munch følge New York Times’ model tæt – på den amerikanske avis er det planen at tilbyde læserne et vist antal artikler gratis og derefter opkræve penge hos dem, der overskrider grænsen og læser flere artikler.

»Det kunne sagtens være en model, hvor man både fastholder det brede publikum, men også får det mere forbrugende publikum til at betale lidt for det. Den model lyder ikke helt dum«, siger Lars Munch.

LÆS OGSÅ New York Times indfører brugerbetaling på nettet

Han tilføjer, at som markedet ser ud i dag, er det imidlertid nemmest at tjene penge på nicheprodukter.

JP/Politikens Hus tager eksempelvis allerede i dag penge for indholdet på Mediawatch, der leverer nyheder om mediebranchen, og – i den kulørte ende – for online-adgang til Side 9-pigen.

»Som alle andre udgivere har vi indset, at vi skal tage betaling for indhold på nettet. Men som de fleste andre har vi også indset, at det næppe er de generelle nyheder, som i årevis har været gratis, vi kommer til at tage betaling for«, siger han.

Gratisindhold og betaling kombineres
Hos Berlingske Media er administrerende direktør, Lisbeth Knudsen, enig i den betragtning:

»Vi tror ikke på at lægge generelle nyheder bag lås og slå. Dertil er der for stærke spillere som statsinstitutionerne, Danmarks Radio og TV 2, der lægger gratis indhold ud – så det er ikke muligt«.

LÆS OGSÅ Medierne står på afgrundens rand

I stedet vil Berlingske Media forsøge sig med en såkaldt freemium-model, hvor gratisindhold og betaling kombineres.

Eksempelvis er Berlingskes løbesite løbnu.dk i færd med at blive testet: Her kan man få adgang til visse dele af sitet gratis, mens man må ty til kontokortet, hvis man vil have strikket et personligt træningsprogram sammen.

Berlingske måtte dog droppe deres betalingsavis 'ugen.dk', der kostede 19 kroner og bestod af 60 til 80 artikler om politik, sport, kultur, udland og teknologi.

LÆS ARTIKELBerlingske dropper betalte netnyheder

Magasinet lukkede i midten af juli.

Licensmedier tager trafikken
I det voksende marked for smartphones og e-bøger øjner Berlingske-chef Lisbeth Knudsen også en mulighed for at tage betaling for såvel applikationer som download:

»Det nye mobilmarked for iPhones, iPads og Kindles viser, at der er en betalingsvilje derude. Hvis indholdet er det rigtige, hvis attraktionsværdien er tilstrækkelig høj, så er villigheden der også til at betale«, siger hun.

SKRIVHvordan skal netaviserne tjene penge?

I Danmark har avisbranchen længe lagt pres på politikerne for at få dem til at begrænse især DR’s tjenester online.

Når danskerne én gang har betalt for indholdet via licensen, kan public service-stationen umuligt tage penge for indholdet en gang til – og det sætter, argumenterer avisbranchen, de private medievirksomheder i en urimelig konkurrencesituation, når de ønsker at tage betaling for deres indhold på nettet.

BBC er den usynlige elefant
Det samme gør sig gældende i Storbritannien, hvor avisernes største konkurrent er den licensfinansierede statskanal BBC.

Som Robin Goad fra Exerian Hitwise siger:

»Murdoch gør et godt forsøg med at få folk til at betale for indhold. De andre avischefer håber jo, det lykkes for ham, så de kan følge efter. Men BBC er den usynlige elefant i rummet. Aviserne skal lave kvalitetsindhold, der er bedre end bare godt – ellers går folk bare over på BBC og læser nyhederne gratis. Det er en stor udfordring«.