gENERATIONSCLASH. Det gik først skævt, da den ene kom hjem fra en rejse, og veninderne stod klar med et banner og ordlyden: 'Velkommen hjem, gamle luder': Forældrene stod også klar i lufthavnen og var ikke nær så begejstrede. - Foto: Tegning: Jørn Villumsen

Velkommen i butikken: På hylderne er talesproget, lige fra det mest højstemte dansk til fuck-terminologi, fynske dialekter og street-smart lingo a la Nørrebro.

Kunderne er folkeskolens ældste klasser og gymnasieuddannelserne. Sammen med deres lærere kan de i Københavns Universitets nye talesprogsbutik shoppe viden om sproget og undersøge forskellige samfundsgruppers holdninger til, hvad der er godt og dårligt dansk.

LÆS OGSÅSjusk med sproget er en fordel

Det er sprogforskere fra universitetets Sprogforandringscenter, der sammen med to kandidatstuderende har etableret ’butikken’, foreløbig som et pilotprojekt, men de forestiller sig, at gymnasier og folkeskoler vil benytte sig så meget af tilbuddet, at ordningen kan finde midler til at blive permanent.

Talesprogsbutikken består af en netportal, hvor eleverne kan læse om talesproget og lytte til eksempler, ligesom de kan skrive til forskere og sprogstuderende for at få svar på spørgsmål om det danske sprog.

Derudover kan dansklærere få ideer til opgaver, projekter og undervisning, eller de kan tilkalde ’talesprogskaravanen’: en flok ph.d.-forskere, der med det nye projekt har sagt ja til at rejse ud på gymnasier og folkeskoler for at holde oplæg for eleverne om, hvad talesproget er for en størrelse.

Lærerne dyrker litteraturen
»Der er et klart behov for det. Talesproget er stærkt nedvurderet i undervisningen«, mener en af initiativtagerne, sprogforsker Janus Spindler Møller fra Københavns Universitet.

»Gymnasielærerne har tendens til at prioritere litteratur langt højere end undervisningen i sprog og kommunikation«.

Det er en erfaring, han har gjort sig, allerede inden talesprogsbutikken blev åbnet i september: Som led i sin forskning er han rejst ud til gymnasieklasser for at holde foredrag og undervise, og ved de lejligheder har gymnasielærere ofte fortalt ham, at de står famlende over for at undervise i talesprog.

»Lærerne mangler værktøjer, og derfor forsøger vi nu at give et fagligt funderet undervisningstilbud, så der er noget konkret at tage udgangspunkt i«, siger Janus Spindler Møller om initiativet, der er blevet til med støtte fra Danmarks Grundforskningsfond.

Talesprogsbutikken.hum.ku.dk, som portalen hedder, har til formål at åbne for en forståelse af, hvordan talesprog adskiller sig fra skriftsprog, og hvordan sproget udvikler sig.

Forskerne bag portalen ønsker at skærpe elevernes sans for forskellige holdninger til sproget og åbne deres øjne for, at bestemte samfundslag benytter sig af bestemte »koder i talesproget«, som Maja Christine Wester siger. Hun er en af de studerende fra sprogfagene, der har været med til at åbne Talesprogsbutikken.

»Det, der er accepteret talesprog et sted, bliver misforstået et andet sted. Det er en diskussion, vi gerne vil åbne for, og vi håber, at eleverne vil fortsætte, også når de er færdige med vores forløb«, siger hun.

LÆS OGSÅ43 ord er i fare for at uddø

Janus Spindler Møller giver et par eksempler på, hvad der fænger hos teenagerne. Han har eksempelvis haft en klasse involveret i at »undersøge brugen af bogstavet s«, som han siger: De unge lyttede til bånd med eksempler på, hvordan s’et blev udtalt henholdsvis som i ’tøser’ eller som i ’tøzer’.

Det viste sig, at de på få sekunder var i stand til at aflæse karakteristiske sprogtræk og høre, hvor i samfundet talesproget hørte hjemme.

Og eleverne blev selv overraskede over, at de hørte det let læspende s som feminint eller bøsset, hvis det blev udtalt af en, der talte gængs tv-avis-dansk, mens de oplevede den samme s-lyd cool, hvis den blev udtalt af en, der talte gadesprog a la Nørrebro.

Sammenstød
Et andet eksempel, unge elever har fundet interessant, er en undersøgelse foretaget af en af Janus Spindler Møllers kolleger.

Han viste, hvordan fire veninder internt og i kærlig mening kaldte hinanden ’ludere’, uden at nogen tog anstød af det.

Det gik først skævt, da den ene kom hjem fra en rejse, og veninderne stod klar med et banner og ordlyden: ’Velkommen hjem, gamle luder’: Forældrene stod også klar i lufthavnen og var ikke nær så begejstrede.

»Der var et clash mellem, hvordan sproget var ment, og hvordan det blev modtaget, og det clash vil vi gerne have de unge til at forholde sig til«.

Hvis gymnasielærerne håber, at de nu får en række sprogforskeres hjælp til at blåstemple og fastholde et smukt, klassisk dansk, bliver de skuffede. Forskerne i Talesprogsbutikken tager ikke stilling, men forholder sig rent analytisk til talesproget. Deres intention er at få eleverne til at gå på opdagelse i sproget – ikke at docere korrekt dansk:

»Vi er ikke ude i et nationalromantisk ærinde, hvor vi hævder, at det sprog, der tales af én aldersklasse og én samfundsgruppe i én egn af landet, er bedre end alt andet. Det, der opleves korrekt et sted, kan være ukorrekt i andre sammenhænge«, understreger Janus Spindler Møller.

Det er ikke det samme som at sige, at det er revnende ligegyldigt, hvordan de unge taler hvor, understreger han.

»Det handler om at give de unge et redskab til selv at se kritisk på sproget. Vi vil gerne hjælpe dem til at kunne vurdere, hvordan forskellige former for sprog kommunikerer hvor«.

Sprogbutikken er åben dagligt i internettets åbningstid.