Annonce
Annonce

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Medier 8. nov. 2009 KL. 13.40

Danskerne drukner i nyheder

Folk propper sig med nyheder og kan ikke huske det store bagefter, viser undersøgelse.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Nyhedsstrømmen i Danmark

I uge 46 i 1999 kom der 32.000 redaktionelle enheder af nyhedskarakter fra danske uafhængige medier. I 2008 var tallet 75.000.

Antallet af journalister på de danske medier er stort set uændret i samme periode.

Dagbladsredaktionerne er fortsat hovedleverandør af nyheder med 71 procent af originalproduktionen.

Det vil nok komme bag på de færreste, at strømmen af nyheder, som skyller ind over danskerne, er steget over de seneste 10 år.

Alene de mange webmediers bidrag er enormt.

Men at antallet af nyheder fra de uafhængige medier er mere end fordoblet fra 1999 til 2008, er overraskende.

Selv for forskerne bag en ny omfattende medieundersøgelse, der nu udgiver bogen 'Hvor kommer nyhederne fra'.

Flere originale nyheder
I undersøgelsen sammenlignes den danske nyhedsstrøm i uge 46 i både 1999 og i 2008, og hvor antallet af det, medieforskerne kalder 'redaktionelle enheder af nyhedskarakter', i løbet af den pågældende uge i 1999 var 32.000, var den i 2008 eksploderet til 75.000.

»Vi vidste selvfølgelig, at der var kommet flere, men at væksten har været så massiv, er kommet bag på os. Også fordi der ikke kun er tale om øget kopiering og gengivelse af de samme nyheder på forskellige medier. Der produceres ganske mange flere originale nyheder end for 10 år siden«, siger en af medieforskerne bag undersøgelsen, Anker Brink Lund.

Han stiller samtidig spørgsmålet, om befolkningen er ved at være så proppet med nyheder, at man har nået et mætningspunkt.

Både i 1999 og 2008 spurgte forskerne således danskerne, om de kunne nævne én eller flere vigtige nyheder inden for det seneste døgn.

Kvalitet drukner i kuriositeter
Det kunne to tredjedele af de adspurgte for 10 år siden, mens antallet sidste år var faldet til 51 procent.

»Danskerne bombarderes med nyheder, men når vi beder dem nævne den eller de vigtigste, bliver der meget stille i røret. Derfor må vi stille spørgsmålet, om målet for medierne ikke nærmere er at satse på kvalitet fremfor kvantitet. Eller om målet er 150.000 nyheder på en uge, når vi laver undersøgelsen om 10 år igen«, lyder det retorisk fra Anker Brink Lund.

Han tilføjer, at der fortsat laves lige så meget kvalitetsjournalistik som for 10 år siden:

»Problemet er bare, at det drukner i de mange kuriositeter og det, vi kalder nå-heder«, siger han.

Varedeklaration
Derfor rejser Anker Brink Lund spørgsmålet, om den offentlige mediestøtte i fremtiden burde tildeles efter det, han kalder en publicistisk varedeklaration.

Eller sagt med andre ord:

Om pengene burde gå til de medier, der satser på kvalitetsjournalistik.

Tekst-tv styrer
Desuden gør undersøgelsen op med en myte - nemlig om hvad danskernes primære nyhedskilder er.

Her har de mange webmedier endnu ikke slået noget så gammeldags som tekst-tv, som 60 procent af danskerne hver dag får nyheder fra.

Til sammenligning opsøger 40 procent aldrig eller kun sjældent nyheder på nettet.

Endelig viser undersøgelsen, at 71 procent af originalnyhederne produceres af dagbladsredaktionerne.

ritzau

Annonce

POLITIKEN – Dagens overblik, analyser og det bedste fra sportens verden

Læs Politiken hver dag BESTIL I DAG

- Få dine daglige kulturnyheder på mail

Annoncer
Uddannelse
13. feb. KL. 09.24

Rektorer: Studerende kan bare læse pensum igen

Rektorer afviser studerendes ønske om mere tid med underviserne.

Film
13. feb. KL. 08.38
Stjernerække. Uma Thurman er på rollelisten i filmen 'Fragments', hvor hun sammen med en række andre kvindelige stjerner portrætterer Marilyn Monroe. - Foto: JIM COOPER/AP

Stjerner vækker Marilyn til live i ny film

50-året for det amerikanske ikons død markeres med ny dokumentarfilm, hvori kendte kvinder skal læse op af skrifter om Monroe.

Danmark
12. feb. KL. 22.50

800.000 danskere er på overførselsindkomst

Der blev gjort for lidt under opsvinget i 2004 til 2008 for at hjælpe folk i gang, vurderer fagfolk.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Gys! I vinterferien kan du bl.a. tage børnene på Zoologisk Museum, hvor de kan se istidsdyr såsom mammutten. - Foto: MARTIN BUBANDT
11. feb. KL. 11.39

Guide: Gør vinterferien helt vildt kreativ

ibyen anbefaler

restaurant & cafe