Hvis ytringsfriheden nord for Ejderen skulle være under pres, var det ikke noget, man som sådan bemærkede onsdag aften på Christianshavn.

Her var bramfriheden inviteret med inden for i varmen, da det islamkritiske Trykkefrihedsselskab afholdt debataften i Dansk Forfatterforenings tætpakkede sal, hvor omkring 70 fremmødte – primært medlemmer af selskabet – bød hinanden venskabeligt velkommen.

Sød parfume fyldte rummet, mens et ’godt nytår’ muntert ekkoede langs stolerækkerne, og præst og politiker Søren Krarup forklarede sin sidemand, hvorfor politiker Søren Pind havde meldt sig ud af selskabets rådgivende organ:

»Han er nu en flink fyr. Men han skal jo gøre politisk karriere og tør ikke lægge sig ud med Venstre igen«.

Muslimerne ikke skydeskive
Muslimerne var som udgangspunkt ikke aftenens skydeskive, det var derimod en af de ihærdige kritikere af Trykkefrihedsselskabet: nemlig chefjurist i den borgerlige tænketank Cepos Jacob Mchangama.

LÆS ARTIKEL Pia K. bryder tavshed: Undsiger Lars Hedegaard

Sammen med professor Frederik Stjernfelt fra Aarhus Universitet leverede han i Weekendavisen i oktober en sønderlemmende kritik af Trykkefrihedsselskabet.

Nu var det tid til konfrontation.

Jacob Mchangama var flankeret af formanden for Trykkefrihedsselskabet, Lars Hedegaard, for i stedet for to mod to, som havde været den oprindelige opstilling, måtte debatten reduceres til én mod én.

Forklaringen var, at Frederik Stjernfelt havde meldt afbud på grund af formandens seneste udfald mod muslimer, der førte til udmeldelser af selskabet og dets rådgivende råd fra medlemmer – foruden Søren Pind gjaldt det blandt andre Naser Khader og præsten Kathrine Lilleør.

Himmelvendte øjne
Det betød, at Jacob Mchangama alene stod for at fremlægge sin kritik, mens salen leverede småudbrud og enkelte himmelvendte øjne mod de religiøse motiver på vægge og loft.

Mchangamas hovedanklage mod Trykkefrihedsselskabet var, at det – trods sit erklærede formål – i virkeligheden svigter ytringsfriheden.

På trods af at han blandt andet var enig i selskabets støtte til Jyllands-Posten og tegner Kurt Westergaard under Muhammedkrisen, var kritikken direkte.

Jacob Mchangama sagde:

»Trykkefrihedsselskabet har udviklet sig til en bevægelse, som først og fremmest har fokus på at bekæmpe islam, og som vægter dette formål højere end ytringsfriheden. Trykkefrihedsselskabets vægtning af kampen mod islam har resulteret i en række eksempler, hvor man ignorerer trusler mod ytringsfriheden, når de er rettet mod personer, som ikke deler Trykkefrihedsselskabets agenda, og at ledende medlemmer af Trykkefrihedsselskabet ligefrem støtter forslag, som strider mod ytringsfriheden og andre frihedsrettigheder«.

Den problematiske tavshed
Herefter nævnte Jacob Mchangama en række eksempler på sin kritik: blandt andet selskabets tavshed over for de konservatives forslag om et burkaforbud, som ifølge Justitsministeriet var i strid med grundloven:

»Tavsheden om burkaforbuddet er et godt eksempel på, at Trykkefrihedsselskabet ofte ikke er villigt til at støtte ytrings- og religionsfrihed, når det gælder islam, fordi det underminerer den kamp mod islam, som er Trykkefrihedsselskabets egentlige formål«, sagde Jacob Mchangama.

LÆS ARTIKEL Borgerlige smæk til Trykkefrihedsselskabet

Men især problematiserede han Trykkefrihedsselskabets ukritiske hyldest til den islamkritiske hollandske politiker Geert Wilders, der har en plads i selskabets internationalt rådgivende råd.

Foto:  Finn Frandsen Foruden at Wilders har forslået et koranforbud, går han ind for, at islam skal undtages religionsfrihedens beskyttelse, og at det bør forbydes at opføre nye moskeer.

Jacob Mchangama fortsatte:

»Wilders er i mine øjne ikke nogen frihedskæmper. Det er svært at forstå, at Trykkefrihedsselskabet ikke kan tage klart afstand fra Wilders holdninger ud over at bemærke, at man ikke er enig i koranforbuddet. Jeg synes, det er uforståeligt og utroværdigt at alliere sig med en mand, som gerne selv vil have ytringsfrihed, men vil fratage andre den«.

Trykkefrihedsselskabet har nu mistet sin troværdighed, mente Jacob Mchangama.

Og han sluttede sin tale af med at fortælle, at han og Frederik Stjernfelt nu selv barsler med et initiativ ved navn Fri Debat, der fremover skal forsvare ytringsfriheden »uden nogen underliggende dagsorden«.

Hedegaard på hjemmebane
At Lars Hedegaard var manden på hjemmebane, var tydeligt på grund af de mange »Ja. Ja. Hørt!«, der kunne høres fra stolerækkerne, mens han talte.

Han lagde ud med at understrege, at hans voldsomt omdiskuterede udtalelser om muslimer i et videointerview på det højrenationale website Snaphanen før jul (se faktaboks), intet havde med Trykkefrihedsselskabets officielle holdning at gøre, og at det i øvrigt gjaldt alle medlemmers udtalelser, når de ikke handlede om ytringsfrihed.

SE VIDEOInterview med Lars Hedegaard(eksternt link til bloggen Snaphanen, engelsksproget)

At han fortsat betragtede sig selv som frihedskæmper i en situation, hvor ytringsfriheden – ifølge ham – er under pres fra islam, stod klart, da han gentog sin tidligere kontroversielle sammenligning mellem nutidens Danmark og Tyskland før den nazistiske magtovertagelse:

»Hvad skulle man mene om en forfatter eller intellektuel i 1930’erne, der ikke brugte i hvert fald halvdelen af sin tid på nazismen?«

Burka ingen ytring
Forinden havde Lars Hedegaard imidlertid ladet vide, at en stillingtagen til et burkaforbud ikke lå inden for Trykkefrihedsselskabets arbejde – modsat hvad Jacob Mchangama ellers havde argumenteret for.

For at bære burka kunne ikke, ifølge Hedegaard, betragtes som en ytring:

»Hvis burkaen eller hijaben i det hele taget er en ytring, hvis ytring er det så? Er det den kvindes ytring, der går med burkaen, eller er kvindens burka en ytring af den mand eller den imam, der har fået hende til at gå med den?«.

Som svar på kritikken af Trykkefrihedsselskabets støtte til den islamkritiske hollandske politiker Geert Wilders, var det ligeledes imamerne, der stod for skud. Hedegaard sagde:

»Hvorfor ligger det ikke inden for Wilders’ ret til ytringsfrihed at være modstander af moskebyggeri i Holland, når erfaringerne viser, at imamer kan sige lige, hvad der falder dem ind, uden at nogen krummer et hår på deres hoved?«.

At Wilders desuden sidder i selskabets rådgivende råd, forklarede Hedegaard, var, fordi han er truet på livet for noget, han har sagt – ikke på grund af sine meninger.

Enlig outsider i salen
Debatten fortsatte, og publikum blandede sig livligt med deres egne holdninger til islam.

Flere gav også udtryk for harme over for Jacob Mchangama, og det eneste forsøg på en munterhed fra hans side (han bemærkede, at det var godt, at vi levede i et velfærdssamfund, når nu Trykkefrihedsselskabet baserer sig på frivilligt arbejde) blev ikke vel modtaget:

»Uforskammet!«, lød det højt fra en mand, der målløst tog sig til hovedet.

LÆS ARTIKEL Krarup: Hedegaard angrebet af kulturradikal mediemafia

En forsigtig midaldrende kvinde rejste sig nu op og fortalte med rystende stemme, at hun anså burkaen for uhyggelig:

Foto:  Finn Frandsen»Jeg synes, det er modbydeligt at komme ind i en forretning eller et supermarked, hvor der flagrer sådan et spøgelse rundt«.

»Moskeerne er vores kaserner«
Også alderspræsidenten i salen – en hvidhåret nobelt klædt mand med et sæt anarkistiske øjenbryn – rejste sig op og oplæste en passage fra en klumme fra Jyllands-Posten.

Her stod et fire år gammelt citat af den daværende tyrkiske premierminister.

Den hvidhårede citerede:

»Demokratiet er kun det tog, vi vil stige på for at nå vores mål. Moskeerne er vores kaserner, minareterne er vores bajonetter, moskeernes kupler er vores hjelme, og de troende vores soldater«.

Mens publikum klappede, fortsatte manden opildnet:

»Hvis ikke det er summen af islam og deres aggressivitet, må man være underbegavet helt ud i det umulige under det absolutte nulpunkt!«.

Hertil replicerede Jacob Mchangama, der desuden fortalte, at han er søn af en sekulariseret muslim fra Østafrika:

»Jamen, det er jo ikke os alle forundt at nyde den samme begavelse som alle medlemmerne af Trykkefrihedsselskabet. Jeg tror nu ikke, at man ud fra udtalelsen fra premierministeren kan udlede sandheden om islam«.

Paralleller til nazismen
Kun en enkelt blandt publikum bød ind med et kritisk spørgsmål til Lars Hedegaard.

En ung mand, der præsenterede sig som venstreorienteret, stillede spørgsmål til hans holdning til muslimske piger, der går med hijab, tørklæde eller burka:

»Jeg har problemer med den måde, du formulerer deres undertrykkelse for dem. Deres undertrykkelse er de jo nødt til at formulere selv. Det er deri, at ytringsfriheden ligger. Er der ikke et generelt problem i, at du ikke anskuer dem som selvstændige individer?«.

Nej, mente Lars Hedegaard, der igen drog en parallel til nazismen

»Hvis vi i 1942 var taget til Tyskland og havde spurgt nogle mødre på gaden: »Er du glad for at gå med davidsstjerne?«, havde de sagt: »Ja, det er jeg skide glad for«. Havde du spurgt en mand i en koncentrationslejr, havde han sagt: »Ja, det er den bedste koncentrationslejr, jeg har været i«. Du kan ikke bygge noget som helst på det. Jeg har talt med adskillige eksmuslimer, der fortæller, at de har fået tilbudt flere hundrede dollar om måneden for at gå med hijab. Når der er et element af tvang, kan du ikke vide, hvem der har gjort det frivilligt, uanset hvad de siger«.

Trykkefrihedsselskabet handler om islam
Ved aftenens slutning måtte Jacob Mchangama gentage flere gange, at han var langt mere optimist end Trykkefrihedsselskabets medlemmer.

Til en mand i salen, der beskyldte ham for at tale udenom, sagde han:

»Nej, men jeg deler ikke din opfattelse af islam. Det er fint at kritisere religiøse dogmer, men at tale om islam, som du gør, går jeg ikke med til«.

Og aftens indbudte gæst, Jacob Mchangama, tilføjede:

»Jeg synes, alle de her spørgsmål fint illustrer min pointe: at Trykkefrihedsselskabet først og fremmest handler om islam«.

Kommentér artiklen længere nede på siden

Omkring  70 personer, primært medlemmer af Trykkefrihedsselskabet, var mødt til debataftenen i onsdags. Foto: Finn Frandsen