For nylig havde Lasse Jensen i sit altid tankevækkende program ’Mennesker og medier’ på P1 fokus på det forhold, at det meste i medierne efterhånden er styret af formater, som skal kunne eksporteres, fortsættes og udvides.

Hvilket har den konsekvens, at det enkeltstående, som blot er interessant, underholdende eller morsomt, men ikke nødvendigvis egnet til at blive pakket i seks afsnit og solgt på MIDEM-messen i en engelsksproget udgave, forsvinder fra sendefladen.

Ligesom man kan få de samme Magnum-ispinde i hele Europa, kan man også se de samme reality shows og de samme komedieserier, hvor end man slår sig ned og tænder for et fjernsyn.

Men det er ikke alle, der blot bøjer nakken for koncepttyranniet i især fjernsynet. Mange søger andre steder hen. Eksempelvis til steder som YouTube og lignende, hvor indholdet ikke nødvendigvis er skræddersyet af formatredaktører med segmentlys i øjnene.

Eller til den norske rikskringkastnings digitale legeplads NRK Beta, kaldet ’sandkasse for teknologi og nye medier’.

Det var blandt andet her, at den genialt morsomme video, hvor en munk for første gang præsenteres for en bog, blev til som et billede på visse menneskers stivnakkede modstand mod ny teknologi – i sketchen er hovedpersonen klart tilhænger af den langt mere brugervenlige og velkendte skriftrulle-teknologi.

Oslo-Bergen
NRK Beta har også lavet en lille ting, som man umiddelbart ikke skulle tro ville hverken rydde forsiderne eller grovhitte som en nyopdaget Michael Jackson-sang.

Man udstyrede toget på den billedskønne togrute fra Oslo til Bergen – regnes blandt verdens ti smukkeste jernbanestrækninger – med videokameraer, som så filmede den mere end syv timer lange tur. Ikke så meget pjat. Ingen jump cuts, ingen effekter, ikke noget som helst andet end fut-fut og så ellers norsk natur i kilometermål.

WWWDownload filmen på NRK's hjemmeside (eksternt link)

De norske tv-seere blev præsenteret for fænomenet i sin fulde udstrækning 27. november. Og de kunne slet ikke få armene ned af bar begejstring.

1,2 millioner kastede sig frådende over den mildest talt ikke videre action-spækkede oplevelse, og siden er diverse sammenklipninger samt den fulde version plus HD-versionen, som kun viser udsigten fra togførerkabinen, blevet et mega-monster-hit på nettet og et hedt samtaleemne på Twitter.

Kult kan man vel nærmest kalde den opmærksomhed, filmen er blevet til del. Hvis ikke det lige var, fordi den er blevet så populær.

Bevares, der er smukt i Norge. Imidlertid er syv timer foran skærmen længe, skulle man mene. Men det er måske slet ikke pointen. Måske handler det om, at noget, der så åbenlyst ikke er et format, ikke er en krimi, ikke er er en serie, er at foretrække frem for alt det purerede indhold, vi ellers præsenteres for.

For ’Bergensbanen’ handler end ikke om en togrejse i Norge. Den er en togrejse, og den formidler ganske enkelt en oplevelse og nogle visuelle indtryk uden hverken narrativ eller journalistisk iscenesættelse. Og det er der mange, som finder både henrivende og fantastisk.