Det er ikke rart at høre nogen tale nedsættende om afrikanere eller jøder.

Men de skal have lov til at sige det, for det går i sidste ende kun ud over dem, der fremsætter ytringerne selv, mener det nye debatnetværk Fri Debat.

»I et velfungerende demokrati er den type ytringer kun med til at marginalisere de folk, som udtaler dem«, siger Jacob Mchangama.

Opfordring til ulovligheder er grænsen
Han er medstifter af Fri Debat, der blandt andet vil have afskaffet både blasfemi- og racismeparagrafferne i dansk lovgivning.

Dybest set mener Mchangama, at grænsen for ytringsfriheden går der, hvor folk opfordrer til vold, terror eller andre klare ulovligheder. Alt andet skal bekæmpes med ord.

Sammen med en snes andre debattører mener Mchangama, at Fri Debat er et nødvendigt supplement til PEN og Trykkefrihedsselskabet, selv om også de kæmper for ytringsfriheden.

DEBATEr ytringsfriheden et alibi for islamofobi?

»Vi er klar til at samarbejde med dem, men vi mener også, at de hver især har nogle blinde vinkler, så der er behov for et alternativ. PEN vil blandt andet forbyde hate speech, som falder ind under racismeparagraffen, men det er efter vores opfattelse en begrænsning af ytringsfriheden«, siger Jacob Mchangama.

»Folk skal have retten til at sige ting, som er grove, krænkende og forhånende. Diskussionen må man så tage i en fri debat, for man kan ikke straffe folk for deres tanker«, mener han.

Bestyrelsesmedlem stopper
På debatsiderne i dagens udgave af Politiken skriver Mrutyuanjai Mishra kritisk om såvel det nye Fri Debat som om Trykkefrihedsselskabet.

Sidstnævnte har han indtil nu været med i bestyrelsen for, men han vil nu stoppe, fordi man efter hans mening giver for meget taletid til den yderste højrefløj.

LÆS OGSÅBorgerlige smæk til Trykkefrihedsselskabet

Og når det gælder Fri Debat, mener han, at en ophævelse af racismeparagraffen giver mulighed for, at alle kan sige hvad som helst.

Og han mener, de historiske eksempler med etniske udrensninger i Eksjugoslavien skræmmer.

Burkaen som frit valg
Jacob Mchangama fra Fri Debat siger, at de historiske eksempler også skræmmer ham, men han kan også finde eksempler, hvor forbudsparagraffer har haft modsat virkning.

»Under Weimarrepublikken i Tyskland blev redaktøren af det nazistiske Der Stürmer to gange dømt for grove udtalelser om jøder. Det brugte han til propaganda for bladet, som steg i oplag. Der var også sagen, hvor Hitler fik forbud mod at udtale sig offentligt i to år, hvorefter han blev fremstillet på plakater som et offer med plaster for munden«, siger han.

Når det gælder Trykkefrihedsselskabet, mener Jacob Mchangama, at den blinde plet i forhold til ytringsfriheden kommer frem, når det gælder islam. Eksempelvis brugen af burka.

»Vi går ikke ind for burkaen, for den er efter vores mening totalitær, men det må være et frit valg hos folk, så længe de ikke opfordrer til vold. Der går flere ledende medlemmer af Trykkefrihedsselskabet åbenbart ind for, at man godt må undertrykke for eksempel religiøse symboler, når bare det drejer sig om islamisme«, siger Jacob Mchangama.

Ligesom med pornoen
Han er klar over, at racismeparagraffen i dansk lovgivning bunder i FN’s konvention om race, men han mener, det er muligt at få den fjernet.

»Engang var vi også bundet af en konvention om at bekæmpe pornografi. Alligevel legaliserede vi som de første pornoen. På et tidspunkt må man vælge, hvad man mener er vigtigst«.

Fri Debats første offentlige møde foregår på mandag på Borups Højskole i København.