Danske skoleelever, der i diktaten skriver 'gymnasie', 'ministerie' og 'mysterie', vil fremover undgå røde fejlstreger under ordene.

For det bliver snart lige så rigtigt at skrive 'akvarie' som 'akvarium'.

Til et møde på fredag vil Dansk Sprognævns repræsentantskab få fremlagt en anbefaling om, at cirka 40 ord, der lige nu ender på '-ium', fremover også gerne må slutte med '– ie'.

Sprogbrugen ændrer sig
»Grunden til at det giver mening, at man tillader begge dele, er at er en udbredt praksis, danskerne har. Den faktiske sprogbrug ændrer sig markant, og så ændrer vi ordbogen«, siger direktør for dansk sprognævn, Sabine Kirchmeier-Andersen.

Dansk Sprognævn har før haft ønske om at tillade dobbeltformer af den type. I 1986 var det planen at indføre cirka 70 'ie-former', men beslutningen blev udskudt. Blandt andet fordi det tidligere kun var unge eller folk, der talte såkaldt 'lavsprog', der brugte endelserne. Hvorimod brugen af '–ie'-formerne i dag er udbredte i hele samfundet.

Et eksempel er ordet 'gymnasie', som bliver brugt på Undervisningsministeriets hjemmeside.

Et aktivt sprog er sundt
Direktøren for Dansk Sprognævn forklarer, at ordene med den nye bøjning ændrer sig fra den latinske form til en mere dansk form. Og det er en god ting, mener hun:

»Det er sundt, at vi tager ordene ind i sproget og tilpasser dem til det danske sprog. Vi danskere låner mange ord fra udlandet, og når vi gør dem mere danske, er de ikke så fremmede mere«, siger Sabine Kirchmeier-Andersen.

»Det viser jo, at sprogbrugerne arbejder med sproget og begynder at bruge den danske systematik. Det er ikke slendrian, og det betyder ikke, at folk ikke mestrer sproget«, understreger hun.

Over for eller overfor?
Langt fra alle ord, der ender på '-ium', får lov til at udvikle dobbeltformer. Kemiske ord som 'aluminium' skal eksempelvis fortsat skrives, præcis som det bliver i dag.

Nævnets repræsentantskab skal også diskutere, om sammenskrivning af ord som 'bag ved' ('bagved'), 'inden for' ('indenfor') og 'over for' ('overfor') skal tillades.

»Om det står i et eller to ord har ingen praktisk funktion, så man kan lige så godt lade begge dele gælde. Det er meget svært at skelne mellem dem for sprogbrugerne«, siger Sabine Kirchmeier-Andersen.

Gruppen, der i morgen skal fremlægge sit arbejde, består af redaktørerne af retskrivningsordbogen og en arbejdsgruppe nedsat af Sprognævnet.

Beslutningen om ændringerne bliver taget til efteråret, og de vil, efter al sandsynlighed, være at finde i Retskrivningsordbogens nye udgave, der udkommer i efteråret 2011.