Kongehuset har god grund til at være glad for DR Dokumentars portræt ’Kongehuset indefra’.

Og det selv om tilrettelægger Anders Agger viser de kongelige familiemedlemmer under mere afslappede forhold, end vi er vant til at se dem.

Med en erklæret hensigt om at give »eksklusiv adgang til de inderste cirkler« af kongehuset lover programmet et anderledes indblik i verdens ældste monarki.

Men hvad er det, vi får at se? Uhørte hemmeligheder, royale dramaer og store eksistentielle kvaler med den kongelige pligt?

Nej, snarere får vi et kig ind i en familie, der nok er mere velhavende og privilegeret end resten af landets befolkning og lever isoleret i sin egen kongelige bimmelim, men som kæmper med hverdagens små dramaer, der på mange måder ligner vores egne.

Almindelig hverdag
Dronningen og kronprinsessen diskuterer hat eller ej på statsbesøg i Grønland, kronprinsen henter ungerne i ladcyklen og kommer hjem til den for småbørnsfamilier så berømte ulvetime, og prins Henrik fortæller om at være bedstefar til en moderne skilsmissefamilie.

Kongefamilien er en familie med alt, hvad det indebærer, og dele af deres hverdag ligner den ’almindelige’ danskers hverdag, selv om de har et noget usædvanligt arbejde.

DEBAT Kongerøgelsen har kvalt DR’s kritiske sans

Men er det virkelig den mest interessante historie at fortælle?

Kunne man ikke have håbet på, at netop en dokumentar kunne have givet seerne en overraskelse større end, at dronning Margrethe ikke taler i mobiltelefon eller skriver mail?

Poleret overflade
’Kongehuset indefra’ er en lækker, velproduceret dokumentar.

De appetitlige skift mellem stiliserede stillfotos og levende billeder ledsages af en moderne lydside af knitrende electronica, som afbrydes af klaver og smørsmurte strygere, når der skal skrues op for den kongelige patos.

Enkelte beskrivende passager vises i sort-hvid eller i mindre billedformat, så de ligner private smalfilmsoptagelser fra familiealbummet, men egentlig privat bliver det aldrig.

Det er kongefamiliens medlemmer alt for veldresserede til at tillade, og deres mange års træning i mediehåndtering sikrer, at overfladen forbliver blank og intakt.

Glemmer lilleprinsens navn
Anders Agger har masser af taletid med kongehusets medlemmer og formår en sjælden gang at få nogle gode scener i hus, som da prinsesse Marie i seriens tredje afsnit, der vises i aften, fortæller om den lille prins Henriks dåb, og prinsessen glemmer det ene af lilleprinsens fire fornavne og knækker sammen af grin.

LÆS ARTIKELPrinsesse Marie glemte sønnikes navn

Eller da Mary indrømmer, at hun endnu ikke kan se sig selv i rollen som dronning.

Tættere på kommer vi – foreløbig – ikke, og i stedet bliver tiden fyldt ud med kedsommelige klip fra det græske statsbesøg og andre officielle pligter.

Seriens flotte billeder lever fint op til titlen, ikke mindst billederne af de berømte balkonscener set fra bagsiden med en cigaretrygende dronning og to bjæffende gravhunde, men indholdsmæssigt kommer programmet ikke bag facaden.

Royal skødehund
Kongehuset er en familie, men det er også en mellemstor virksomhed, der styres professionelt af kabinetssekretærer, hofchefer og kommunikationsfolk. Foto  fra udsendelsen.

Derfor er ’Kongehuset indefra’ i lige så høj grad et portræt af den selvhøjtidelige stab, der omgiver familien, og som dirigerer rundt med højhederne, som var de marionetdukker i et royalt Stratego-spil.

Hvis styrken ved ’Kongehuset indefra’ er de flotte billeder, er det dokumentarens svaghed, at den ikke bringer nye sandheder frem i lyset, men tværtimod konsoliderer den historie, kongehuset formodentlig selv ønsker at fortælle.

Det er sandsynligvis prisen for at få »eksklusiv adgang«, at man må se sig selv reduceret til royal skødehund, der stryger de kongelige med håret og indrammer dem i kælne kommentarer frem for kritik.

Nationalromantisk reklamekampagne
En diskussion af kongehusets eksistensberettigelse er ikke på dagsordenen i ’Kongehuset indefra’, der med sit ukritiske blik er med til at fastholde den sympati, kongefamilien i forvejen nyder.

På spørgsmålet, om dronningen forstår den diskussion, afstemningen om den nye tronfølgelov afstedkom, svarer hun:

»Der er sol, og der er regn«, og det tågede udsagn får lov at stå som gyldigt svar på Aggers helt igennem relevante spørgsmål til kvinden, der har været landets formelt øverste leder i 38 år.

Debatten har ingen plads her i den nydeligt nationalromantiske reklamekampagne for kongehuset anno 2010.