Ekstra Bladets journalistiske dækning af kriminalsager - såsom drabssager - får nu de konservative til at kæmpe for en ændring af loven for at beskytte sigtede i sager »af en vis karakter«.

Partiets retsordfører Tom Behnke har afleveret tre forslag til justitsministeren, der har til formål at stramme retsplejeloven.

SKRIVSkal sigtede beskyttes bedre mod medierne?

Et af punkterne er, at når en person bliver anholdt og sigtet, skal vedkommende være beskyttet af navneforbud, indtil en dommer har vurderet, om forbuddet skal opretholdes eller ej.

Rigmor Zobels navn kom ud for tidligt
Som det er i dag, er det først ved grundlovsforhøret, at dommeren beslutter, om der skal være navneforbud.

Det fik Rigmor Zobel at føle, da Ekstra Bladet lagde hendes navn ud på avisens website inden grundlovsforhøret. Senere blev navnet dog fjernet.

LÆS ARTIKELZobel overvejer at trække medier i retten

Det er primært Ekstra Bladet, der er skyld i behovet for at ændre reglerne, fastslår Tom Behnke:

»Når der især er en vis avis, der ikke kan finde ud af at styre sig, må vi politisk reagerer for at beskytte borgerne i det her land«, siger han til politiken.dk.

Behnke kender ikke andre sager
Tom Behnke kan dog ikke »på stående fod« komme i tanke om andre konkrete sager, hvor Ekstra Bladet har bragt identiteten på en sigtet person allerede før grundlovsforhøret.

»Men det tror jeg bestemt, der har været. Jeg tænkte dog ikke på konkrete sager, da jeg formulerede forslagene«, siger han og tilføjer:

»Det nye er, at efter vi har diskuteret sagen fra Herning (hvor den unge Maria Møller Christensen blev dræbt, red.), er det tydeligt, at det er blevet helt almindeligt at hænge ukendte personer ud, bare fordi man kan«, siger Tom Behnke.

LÆS ARTIKELS kræver hårdere straf til uetiske medier

Han henviser til, at Ekstra Bladet puttede et billede på forsiden med navn på den sigtede - der senere viste sig at være uskyldig.

Ekstra Bladet har for lav en moral
Men Ekstra Bladet bragte jo først identiteten på den sigtede efter grundlovsforhøret. Så hvad er så grundlaget for dine forslag?

»Pointen er, at det handler om moral og etik. Manden bliver hængt ud, blot fordi Ekstra Bladet kunne gøre det, og fordi forsvareren ikke nedlagde navneforbud«.

LÆS ARTIKELLæserne: Ekstra Bladet er en sensationslysten lorteavis

Men avisen overtrådte jo ingen regler?

»Man behøver jo ikke hænge personer ud, bare fordi man kan. Men det er rigtigt, at forslaget om navneforbud, inden man kommer for en dommer, ikke ville have gjort en forskel i den sag«.

Hvorfor siger du så, at Ekstra Bladet er udgangspunktet for forslagene?

»Fordi forslag nummer to ud af de tre ville have grebet den sigtede, der blev hængt ud. Nemlig forslaget om, at anklageren fremover skal begære navneforbud i sager af en vis karakter, hvis forsvaren ved en fejl ikke gør det, som det var tilfældet i Herning-sagen«.

»Det sikrer, at dommeren altid vil tage stilling til spørgsmålet, inden en person hænges ud på forsiden«, siger de konservatives retsordfører.

Teknologi giver behov for strammere regler
Ud over Ekstra Bladet er det tidens teknologiske udvikling med internettet, der gør, at der er brug for en skærpet praksis, mener Tom Behnke:

»Medierne har mulighed for hurtigt at komme ud med en nyhed. Og har man først været på forsiden, hjælper det jo ikke med et navneforbud senere. Så er katten ude af sækken. Den mulighed var der ikke i gamle dage - for 10-15 år siden. Der skulle artiklen først skrives, og avisen trykkes«, siger Tom Behnke.

Han fastslår samtidig, at han ikke er ude på at indføre censur.

LÆS ARTIKELEkspert: Det vil kræve censur at hindre krænkelser i pressen

»Selvfølgelig skal aviserne skrive historien om et voldsomt røveri, eller hvis en far har slået sin familie ihjel. Men det er lige meget for læseren, om det er Ole, Jens eller Niels, der har gjort det«.