De fleste af os ville ikke være i tvivl, hvis vi gik ind i en forretning, tog tre musik-cd’er og et par dvd’er med vores yndlingsfilm og gik gennem kassen uden at betale.

Det er ulovligt.

Men er det også ulovligt, når vi på nettet finder Michael Jacksons gamle musikvideo til ’Thriller’ og downloader den?

Og var det tyveri, da nogle af os fandt et billede af en kendt person og lagde det ind i stedet for vores eget, da Facebook havde dobbeltgænger-uge?

Ja!

Og det er helt sikkert ulovligt, når vi finder JayZ’s nyeste album på nettet og downloader det uden at betale.

Eller henter filmen ’Avatar’, via en fildelingstjeneste, fordi vi bare ikke kan vente på at se den i biografen eller ikke har mulighed for at købe eller leje den på nettet endnu.

Det er stort set lige så ulovligt som at stjæle i en butik. Det føles bare ikke sådan. Det ligger jo lige der. Bare nogle få klik, og så er det på computeren.

Og der er ingen, der opdager det.

Men alle dem, der har skrevet musikken, manuskriptet, instrueret filmen, postet millioner i produktion og markedsføring, alle dem, der har rettighederne, de bliver snydt.

Eller gør de?

Føler sig ikke snydt
Rasmus Nielsen fra kunstnergruppen Superflex føler sig ikke snydt.

Tværtimod har han og Superflex længe lagt deres kunst, hvad enten det er musik, film eller noget tredje, ud på nettet, så man gratis kan hente den.

For det bliver kopieret alligevel, og hvorfor så ikke sørge for, at kvaliteten er i orden.

»Trækker man det skarpt op, så er der to muligheder: Enten lader man tingene flyde frit på internettet, eller også slukker man for det. Gennemgår man samtlige computere, vil der være helt eller delvist ulovligt materiale på 95 procent af dem«, siger han.

Kamp mod piratkopiering
Det er masser af kunstnere uenige i.

Deres organisationer har sammen med de store multinationale rettighedshavere som pladeselskaber og filmselskaber i årevis kæmpet for en mere effektiv indgriben over for piratkopier på nettet.

Og deres kamp ser ud til at lykkes. I hvert fald på overfladen.

Frankrig har indført ordningen three strikes out, hvor man får tre advarsler, og så kapper myndighederne internetforbindelsen.

Storbritannien har netop strammet deres lovgivning, så hastigheden på lovovertræderes internetforbindelse kan sænkes, eller man helt kan slukke for den. Ligesom bøderne for piratkopiering er skruet voldsomt i vejret.

Mildere danske midler
Herhjemme ønsker rettighedshaverne den noget mildere brevmodel, hvor folk får advarsler med posten, hvis Antipiratgruppen opdager, at de deler musik, film, spil eller andre programmer, der er beskyttet af ophavsret, med andre på nettet.

Virker advarslerne ikke, så kommer der et erstatningskrav.

»Hvis vi fortsat vil have produceret kvalitetskulturprodukter, er det helt afgørende, at der kommer penge tilbage til dem, der har skabt og produceret tingene. Hvis folk ikke betaler, men bare downloader ulovligt, så tørrer det ud«, siger advokat Peter Schønning, der blandt andet repræsenterer pladeselskabernes brancheorganisation, Ifpi.

I flere lande er pladeselskabernes indtægter nærmest halveret på 10 år.

Modstanden stiger
Spørgsmålet er, om de midler, der tages i brug, fører meget mere overvågning af hver enkelt borger med sig.

Og om det i virkeligheden er et forsøg på at kvæle det fri internet, som vi hidtil har kendt.

I takt med, at det lykkes at lukke for adgangen til fildelingstjenester som Pirate Bay og få regeringer til at stramme lovgivningen, stiger modstanden blandt internetentusiaster, menneskerets- og forbrugerorganisationer.

For den kamp, som rettighedshaverne er ude i, vil medføre større og større kontrol med den enkelte borgers ageren på nettet, mener de.

Kamp for fortiden
Piratgruppen og ligesindede opfatter kampen mod piratkopiering som en kamp for fortiden og tidligere tiders dominans på markederne.

Det handler ganske enkelt om, at rettighedshaverne og industrien ikke kan eller vil forstå internettets natur. At de vil stække den unikke mulighed for at dele viden, information og kultur, som internettet giver.

LÆS OGSÅ Pirate Bay-dom er virkningsløs

Don Quijote og Osama bin Laden
»Det er en lidt mærkelig kamp, der foregår. For på en måde er den allerede overstået«, mener Rasmus Nielsen fra Superflex.

»Rettighedsorganisationerne repræsenterer ikke mig. De er som en blanding af Don Quijote, der slås mod vindmøller, og Osama bin Laden, der sidder i sin hule og vil skrue tiden tilbage til middelalderen. De forsøger at geninstallere en fortid, der er passé. Vi lever i en anden virkelighed. Internettets struktur er, at det er en gigantisk, global, decentraliseret kopimaskine«, siger han.

Selv om Superflex lægger deres kunst gratis på nettet, så lever de også af at sælge det.

De to ting er ikke uforenelige, fremhæver Rasmus Nielsen. Ligesom filmen ’Avatar’ er et godt eksempel på, at piratkopiering og milliardindtjening sagtens kan gå hånd i hånd.

’Avatar’ er den mest piratkopierede film nogensinde, men er også den film, der har indspillet flest penge i biografen.

Forstår ikke internettet
Ifølge Rasmus Nielsen er de mange millioner på retssager og det store lobbyarbejde for at få strammet lovgivningen, finde piraterne og øge sanktionerne et tegn på, at rettighedshaverne ikke forstår internettet.

Nøjagtig som den amerikanske filmindustri ikke forstod mulighederne i videomaskinen.

Man påstod, at videomaskinen var lige så farlig for filmindustrien som Bostonkvæleren for kvinder, der var alene hjemme.

Og så lagde man sag an mod Sony for at få den stoppet.

Sagen endte i den amerikanske højesteret, og videoen blev med kun en stemmes overvægt erklæret lovlig til brug i hjemmet.

Videoen og videomaskinen blev siden et af de største guldæg for filmindustrien.

Slås for fildeling
Piratgruppen, der slås for retten til frit at dele ting på nettet, vil gerne have loven om ophavsret lavet om, så man ikke kan chikanere folk, der deler ting på nettet.

LÆS OGSÅ It-advokat: Der er ikke ytringsfrihed på nettet

Talsmand Troels Møller fremhæver, at flere undersøgelser har vist, at folk, der piratkopierer, faktisk også er dem, der bruger flest penge på musik, film, spil og computerprogrammer.

»Vil vi have det åbne internet, som samfundet nyder så utrolig meget godt af, så må vi acceptere de præmisser, som internettet stiller. Det er godt for samfundet, at vi kan dele og sprede viden og kultur på tværs af landegrænser lynhurtigt og få øjnene op for nye ting, vi ellers aldrig ville opdage, fordi der sad en industri og bestemte, hvad der skulle frem. Internettet giver skaberne mulighed for at komme i direkte forbindelse med forbrugere og fans. De bliver mindre afhængige af pladeselskaber og andre mellemmænd«, siger han.

Ingen penge at tjene
Troels Møller mener, at rettighedsindustrien må opgive at tjene store penge på digitaliseret kunst og kultur.

»Den digitale udvikling har gjort, at pladeselskaber for eksempel ikke er lige så nødvendige som tidligere. Ophavsretten blev primært skabt for, at den ene skaber kunne beskytte sit værk mod plagiater. Nu bliver den brugt af nogen, der køber rettighederne, mod forbrugerne. Men digitaliseret kunst og kultur kommer til at flyde frit, og det betyder, at man ikke kan tjene penge på det i traditionel markedsmæssig forstand«, siger han.

Ifølge Piratgruppen vil musikere for eksempel komme til at tjene flere penge på koncerter og mindre på at indspille musik og udgive det.

»At pakke musikken ind og sælge den er en parentes i historien. For 150 år siden levede musikere jo udelukkende af at spille musik«, siger han.

Folk vil gerne betale
Folk vil fortsat betale for noget. Det er salget af biografbilletter et godt eksempel på, for selv om de bliver dyrere, og der bliver piratkopieret og delt film på nettet som aldrig før, så satte omsætningen på det globale biografmarked rekord i 2009.

»Folk vil gerne betale for oplevelsen at gå i biografen, til koncert eller for alt mulig merchandise, der er knyttet til musik, film, spil eller anden kultur«, siger Troels Møller.

Og folk ville såmænd også være parate til at betale for film og musik på nettet, hvis der var udviklet nogle nemme betalingssystemer, og tingene var let tilgængelige med det samme.

Piratgruppen mener, at kunstnere fremover skal honoreres ved hjælp af donationer fra fans.

Internettet er blevet en kampzone, hvor piraterne hidtil har formået at hverve flere og flere tilhængere, på trods af reklamekampagner og retssager mod pirater.

Men advokat Peter Schønning, der står i spidsen for Antipiratgruppen, giver ikke meget for argumenterne om, at det er imod internettets natur at begrænse det.

»Internettet har ikke nogen natur og adskiller sig ikke fra den almindelige verden. På internettet gælder også almindelige regler om at opføre sig ordentligt. Internettet kan jo godt fungere, selv om man betaler for sine ting. Det er jo ikke sådan, at systemet bryder sammen, hvis man for alvor begynder at betale for musik og film på nettet. Alle ideer om, at ’information wants to be free’, er jo bare langt hen ad vejen et skalkeskjul for, at man ud af almindelig nærighed ikke vil betale for produkterne«, siger han.

Mangel på respekt
Peter Schiønning mener, at det er mangel på respekt for kunsten, når pirater foreslår et donationssystem i stedet for faste priser, og at det med økonomiske briller »ikke bare er urealistisk, men helt ude i hampen«.

Uanset om man kan lide det eller ej, så vil det være fuldstændig umuligt at stoppe piratkopiering og deling af materiale på nettet, mener piratgruppen og andre tilhængere af et frit internet.

Og rettighedshaverne har gennem hele historien været fokuserede på at beskytte den indtjeningsform, de kender, og derfor altid nægtet at flytte sig eller flyttet sig alt for langsomt i takt med udviklingen, hævder de.

Langsomme aktører
Da pianorullen kom frem i 1800-tallet og kunne få klaveret til at spille selv, udløste det ramaskrig fra pianisterne, for det ville jo gøre dem arbejdsløse.

Samme bekymring lød, da radioen kom og kunne spille musik, for det ville jo formindske indtjeningen hos musikere og pladeselskaber.

Da tv kom i 1950’erne, var man overbevist om, at det var filmens og biografens død, for hvorfor skulle nogen gide gå i biografen, når de kunne se levende billeder derhjemme.

Båndoptageren var heller ikke populær, for nu kunne folk jo lige pludselig overspille plader til hinanden uden at købe dem.

Og som tidligere nævnt gik filmindustrien i sort over udsigten til, at forbrugerne med videomaskinen kunne kopiere film og andre programmer fra tv.

I dag skyder de samme aktører så på internettet og forsøger at beholde gamle forretningsmodeller, lyder det fra kritikerne.

For selv om musik blev downloadet i stor stil på internettet allerede i slutningen af 1990’erne til stor bekymring for pladeindustrien, så var det ikke pladeselskaberne eller musikindustrien, der fandt på en løsning til det ny medie, men derimod Apple, der med Itunes og tilhørende Ipods udviklede en enkel betalingsform og kom til at sætte sig tungt på markedet for salg af digital musik.

Og det skete først i 2004, da masser af mennesker allerede havde vænnet sig til ulovlige downloads.

Nu er internetforbindelserne på vej til at blive så hurtige, at film kan downloades på få minutter eller streames ind på computeren.

Alligevel er det umuligt at få fat i premierefilm lovligt, for de skal jo først tjene penge hjem i biografen og senere på dvd.

Ønsker man for eksempel at se en ny dansk film på computeren, går der minimum et halvt år fra premieren, til det er muligt.

Utålmodige brugere
Den tålmodighed har netbrugere ikke. De har vænnet sig til, at tingene findes på nettet med det samme.

Og derfor må rettighedshaverne finde nye måder at tjene penge på i stedet for at holde fast i gamle forretningsmodeller, forsøge at få mere overvågning af nettet og forfølge dem, der deler tingene med hinanden, lyder det fra piratgrupper og it-entusiaster.

Industrien må på omgangshøjde og indrette sig efter virkeligheden. Cd’en er uddøende, dvd’en er uddøende.

Forbrugerrådet bakker op
Samme holdning har Forbrugerrådet. Rettighedshaverne fokuserer alt for meget på at kriminalisere folk og alt for lidt på at udvikle nye forretningsmodeller tilpasset internettet og de nye forbrugsmønstre.

»Brevtrusler og overvågning er det helt forkerte hjørne at tage fat i. Hvorfor ikke finde nye måder at få betaling til kunstnerne på ved at gøre det attraktivt og let for forbrugerne at betale? Overvågning og trusler er en misforståelse af, hvordan nettet fungerer, og hvordan den digitale verden er ved at udvikle sig. Og det er en trussel mod det frie internet«, siger chefkonsulent i Forbrugerrådet Martin Salamon.

Og selv om Forbrugerrådet ikke mener, at man skal opgive ophavsretten på internettet eller lade være med at forfølge folk, der er i stor stil uploader piratkopier og deler eller sælger dem på nettet, så er der grund til at undersøge, om ophavsretslovgivningen, som vi kender den i dag, skader mere, end den gavner.

Uhyrlig ophavsret
»Det er jo uhyrligt, at man kan forlænge ophavsretten til et værk til 70-80 år efter kunstnerens død. Det handler udelukkende om at beskytte nogens – og ikke nødvendigvis musikerens eller kunstnerens – ret til at tjene penge. Fokus er skiftet fra, hvordan man sikrer, at der hele tiden er skabende kunst, der kommer ud til så mange som muligt, til hvordan man får udnyttet sin monopolrettighed mest muligt«, siger Martin Salamon.

Han fremhæver Mozart som et eksempel på en komponist, der tog noget fra en anden komponist, der måske havde taget det fra en folkesang, og så blev det pludselig skøn musik. Og sådan bygger stort set al kunst og kultur oven på noget andet.

»Men havde ophavsretten fungeret som i dag, så havde Mozart ikke turdet gøre det«, siger Martin Salamon.

Hvem stopper tyven?
It-fagforeningen Prosa er også bekymret over de mange tiltag, der skal stække piratkopiering på nettet eller sikre, at man kan lukke hjemmesider, hvor man mener, at der foregår noget ulovligt.

Højesterets dom, der fastslår, at danske internetudbydere skal lukke for adgangen til The Pirate Bay, er stærkt problematisk, mener Prosa, fordi man gør internetudbyderne ansvarlige for, hvad der sker på netsiderne, og tvinger dem til at lukke adgangen til sider.

Det svarer til, at man gør staten ansvarlig, hvis en mand kører rundt med tyvekoster på motorvejen, mener Prosas formand Niels Bertelsen:

»Og det tvivler jeg på, at man ville gøre. Hvorfor skal det så gælde for den elektroniske infrastruktur?«.

Mere overvågning på vej
Prosa mener, at man er på vej ud i større og større overvågning af, hvad der sker på nettet, og det krænker hver enkelt borgers retssikkerhed, fordi vi på den måde bliver gjort kriminelle på forhånd.

Omvendt kan Niels Bertelsen godt forstå, at musikindustrien og andre er trætte af piraterne, der ulovligt kopierer ting og lægger det ud på nettet.

»Den der forfejlede påstand om, at fordi det ligger på nettet, så er det frit tilgængeligt, den skal imødegås. Det er tyveri. Det er ganske almindelige kriminelle handlinger, de foretager sig. Og det skal man kunne gribe ind over for. Spørgsmålet er bare, hvor langt skal man gå. Og der mener vi, at advarsler, slukning af internettet eller mere massiv overvågning er alt, alt for langt«, siger Niels Bertelsen.

LÆS OGSÅ Højesteret: Pirate Bay skal fortsat blokeres

Prosa mener derimod, at man skal lave attraktive alternativer til piratkopiering, øge oplysningen om, at piratkopiering er tyveri, og så ellers nøjes med at gå efter de helt store, organiserede lovovertrædere.

Pirateriet stiger
Men selv om der er udviklet lovlige alternativer som Itunes og TDC Play, så fortsætter og stiger pirateriet, påpeger rettighedshaverne og Dansk Industri.

Det kan simpelthen ikke lade sig gøre at konkurrere med gratis, mener John R Kristensen, der er chefkonsulent hos Dansk Industri.

Han sidder i lighed med Martin Salamon i piratudvalget under Kulturministeriet og er en af dem, der arbejder for, at der skal sendes breve ud til folk, der uploader filer ulovligt.

»Den takt, pirateriet stiger med, er hurtigere end den takt, man kan lave forretningsmodeller i. Man kan ikke sætte sig i hjørnet og vente på, at det stopper af sig selv. Hvis ikke der er nogen, der løfter et rødt kort en gang imellem, så er der intet, der løser piratproblematikken«, siger han.

»Der er tendens til at tænke pirateri meget snævert, men det handler også om eksempelvis software. Microsoft hævder, at de taber millioner af dollar, fordi folk downloader deres Office-pakke. Vi mister den økonomiske fremtid, hvis vi eroderer hele den industri, der ligger bag beskyttet materiale. Det kan vi dokumentere, for vi kan se, at virksomheder taber kæmpe omsætning, når deres produkter bliver piratiseret«.

Hurtig handling
Derfor skal der handling til. Hurtigst muligt. Og derfor støtter Dansk Industri op om brevmodellen.

»Erfaringer fra andre lande viser, at det at få besøg af postvæsenet har en mere præventiv effekt end at få besøg af fogeden. For det første er postvæsenet hurtigere, og tidligere har man også fanget nogle fisk, der ikke vidste, at det, de gjorde, var ulovligt. Spørgsmålet er, om man ikke kan gøre det på en smukkere måde end tidligere?«, siger han.

Nogle undersøgelser viser, at op mod 70 procent af piraterne siger, de vil stoppe, hvis de får et brev om, at de er i myndighedernes søgelys, fordi de foretager sig noget ulovligt.

Ingen effekt
Men i Frankrig, hvor man sidste år indførte loven om tre advarsler og så kappes internetforbindelsen, har det foreløbig ikke haft nogen effekt på pirateriet, konstaterer den første mindre undersøgelse.

Tværtimod er piratkopiering steget med tre procent, viser undersøgelsen fra universitetet i Rennes.

Piraterne benytter blot nye veje, der endnu ikke er omfattet af loven – som eksempelvis illegale streamingtjenester.

Ingen råber halleluja
Men hvad med kunstnerne. Kan du overleve? Ifølge piraterne ser vi bare industriens jerngreb, der er ved at løsnes om de trængte, talentfulde kunstnere og musikere, og som nu har verdens bedste mulighed for at tjene penge på koncerter, fordi de kan sprede musikken gratis på nettet.

Men hos Dansk Musikerforbund er der ikke ligefrem hallelujastemning over udviklingen.

»Når du er kendt og bliver profileret på forskellig vis, så laver folk en forbindelse i hjernen, der forbinder det med penge. Men sandheden er, at de fleste musikere tjener meget lidt, og dem, det går rigtig godt for, kan måske holde en gymnasielærerløn«, siger direktør Martin Arnoldsen.

»Musikere tjener penge på en stor palet af indtægter, og koncerter har ikke været en erstatning for tabt pladesalg. Når en kilde tørrer ud, fordi hele skidtet bliver piratkopieret, så mangler du en kilde til at erstatte den«.

Derfor er ophavsretten og kampen mod piratkopiering stadig vigtig for kunstnerne, pointerer Martin Arnoldsen:

»Det er et pudsigt fænomen i den her verden: Vi lever af at klippe hinanden i større og større grad – vi lever af immaterielle ting – ikke af møbler for eksempel. Samfundsændringer gør, at ophavsretten bliver vigtigere og vigtigere. Det vil også sige, at presset for at opretholde den bliver vigtigere, for det får en mere fundamental karakter. Hvis du vil producere noget og eksistere, så er du nødt til at tjene penge på det, du skaber«.

Faktisk er Martin Arnoldsen overbevist om, at flere og flere skal leve af immateriel skaben som musik, film, tekst, software og den slags.

Nettet bliver reguleret
»Hvis det er den vej, det går, så kan jeg ikke tro på, at nettet forbliver ureguleret«, siger han.

Dansk Musikerforbund er med i Antipiratgruppen og støtter brevmodellen, selv om mange musikere ifølge Martin Arnoldsen ikke er helt glade for, at man forfølger de mennesker, som faktisk kan lide og downloader deres musik.

»Men det er også underligt, at de godt kan lide musikken, men ikke gider betale, så kunstnerne kan opretholde deres liv. Der er en meget stor modsætning, men for kunstnerne er det problematisk, så derfor håber vi også på at skabe de muligheder, der afliver det problem. Der er frygtelig mange forretningsmodeller i omløb, og i længden vil det nok gøre, at det bliver mindre interessant at piratkopiere. Hvis tilgængeligheden er kæmpestor, og der er betalingssystemer, der ikke virker begrænsende, så har du den rigtige model – og der udvikles på livet løs på dem«, siger han.

Alligevel vælger mange mennesker piratkopier, selv når de kan få materialet gratis uden at gøre noget ulovligt.

Da Radiohead udsendte albummet ’In Rainbows’ i slutningen af 2007, lagde de det ud på nettet, så fans frit kunne downloade det og selv bestemme prisen.

Bedst sælgende album
De kunne også helt undlade at betale. Alligevel blev også det album downloadet langt mere som piratkopi via sider som The Pirate Bay, hvor mange fans åbenbart var vant til at finde musikken.

Men albummet blev også udgivet på cd til normal pris og strøg helt til tops på salgslisterne og er et af de bedst sælgende Radiohead-albums nogensinde.

Læs flere kulturnyheder på pol.dk