Annonce
Medier 3. jun. 2010 KL. 10.11

Rapport: Piratkopiering koster 75 milliarder

Piratkopiering medfører næsten 200.000 færre job i den kreative industri i EU.

Annonce

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Pirateri er ikke blot dyrt for musikindustrien, film og tv-branchen og softwareudviklere.

Faktisk medfører det også tab af hundredtusindvis af arbejdspladser i EU, konkluderer en undersøgelse, som Tera Consultans har lavet for erhvervslivets verdensorganisation, International Chambers of Commerce.

1,2 millioner job forsvinder
Ifølge undersøgelsen medførte piratkopiering i 2008 et tab for den kreative industri i EU på næsten 75 milliarder kroner, svarende til 185.000 arbejdspladser.

Og tabet vil vokse eksplosivt i fremtiden, forudses det. Film og tv-programmer vil blive piratkopieret i langt større omfang end i dag, ligesom litteratur i takt med udviklingen af e-readers som Kindle og iPad også vil blive ramt hårdt.

LÆS OGSÅMusikbranchen tjener lige så godt som altid

Hvis det hele er gratis, kan man ikke blive ved med at klippe de skaldede

John Robert Kristensen, DI

I det mest konservative scenarie påfører piratkopiering den kreative industri et tab på 240 milliarder kroner i 2015, svarende til 600.000 job.

Men det er mere sandsynligt, at tabet løber helt op i 420 milliarder kroner og 1,2 millioner job, fordi ulovlige streamingtjenester, hvor man ikke downloader, men blot lytter til musik eller ser film uden at betale, vil gribe om sig, vurderer Tera Consultants.

Undersøgelsen forventer, at 10 procent af den ulovligt kopierede musik og omkring 5 procent af de ulovligt downloadede film ville blive købt i stedet, hvis der ikke fandtes piratkopier.

Pengene løber væk
Hos DI bekræfter undersøgelsen deres bange anelser.

»Jeg har set en lignende undersøgelse før. Den følgeindustri og underleverandører, der er til det her, beskæftiger mange mennesker. Hvis det hele er gratis, kan man ikke blive ved med at klippe de skaldede – på et tidspunkt forsvinder den industri«, siger John Robert Kristensen, der er chefkonsulent i DI og med i Kulturministeriets ophavsretsudvalg.

LÆS OGSÅInternettet er en gigantisk kopimaskine

Vil de tabte penge ikke bare blive kanaliseret ind i andre kreative erhverv og skabe en masse nye job der?

»På den korte bane er det nemme svar, at når pengene forsvinder fra én lagkage, så forsvinder de over i en anden. Det er bare ikke sikkert, at de går til de kreative erhverv. Det er en farlig slutning at drage, for de penge, man sparer på musik og film, kan lige så vel blive i lommen eller vandre over i en helt anden industri, som eksempelvis kan ligge i Japan. Det er ikke godt for Danmarks bruttonationalprodukt«, siger han.

Lovlig tilgængelighed
Professor i medieret ved Amsterdam Universitet Nico van Eijk køber dog ikke præmissen.

Han har stået i spidsen for flere undersøgelser om pirateri og økonomi og mener, det er yderst tvivlsomt, at der ville blive brugt flere penge, hvis piratkopieringen ikke fandtes.

Samlet bliver der ifølge Nico van Eijk brugt lige så mange penge på de kreative brancher som altid.

Forbrugerne spreder bare deres forbrug over flere ting end tidligere – spil er for eksempel et relativt nyt område og tager selvfølgelig noget salg fra de andre kreative industrier. Ligesom folk i dag bruger flere penge på koncerter og merchandise og mindre på indspillet musik.

LÆS OGSÅMusikbranchen tjener lige så godt som altid

En ny undersøgelse, som den hollandske professor har stået i spidsen for, viser i lighed med en australsk undersøgelse, at folk faktisk gerne vil betale for digital musik, film, spil og programmer, hvis der var en billig legal måde, der var lige så let tilgængelig, som det er at hente tingene i piratkopier.

»Problemet er ofte, at tingene ikke er tilgængelige lovligt eller også har en pris, der ligger langt over, hvad folk synes, det er værd«, siger Nico van Eijk.

Pirater vil gerne betale
I undersøgelsen, der er baseret på interview med 2.000 netbrugere, har forskerne blandt andet spurgt, hvor meget piraterne er villige til at betale for et album, en film eller et spil, de virkelig gerne vil eje.

75 procent af piraterne var villige til at betale knap 60 kroner for et album, godt 35 kroner for en film og godt 50 kroner for et spil – altså væsentligt under den pris, produkterne udbydes til digitalt.

»Og så må producenterne indrette sig efter udbud og efterspørgsel«, siger Nico van Eijk.

Den hollandske undersøgelse viser også, at de mennesker, der ulovligt piratkopierer musik, film og spil, faktisk også er dem, der bruger flest penge på at købe de samme produkter.

LÆS OGSÅHver tredje ung tager piratkopier

Pirater og ikke-pirater bruger stort set lige mange penge på at købe musiknumre. Men piraterne bruger flere penge på merchandise og koncerter end ikke-pirater. Folk, der piratkopierer film og spil, bruger væsentligt flere penge på også at købe de produkter.

Det skyldes selvfølgelig, at mange af piraterne er musik-, film- og spilelskere, der typisk køber mere og køber flere relaterede produkter, men også downloader mere ulovligt.

Selv om piraterne samtidig er de bedste kunder, så retfærdiggør det ikke, at de downloader ting ulovligt, mener DI.

»Hvis jeg stjæler en Mars-bar og deler den med dig, og du så køber én, så stiger salget af Mars-barer. Men det er stadig på baggrund af en ulovlig handling, og det er det, jeg ikke kan lide. Piratpartier og lignende synes, det er retfærdigt at stjæle lidt med venstre arm og give lidt med højre, men der siger jeg, at det ville være smartere, hvis man i stedet for at stjæle fandt nogle modeller, som var til gavn for alle«, siger John Robert Kristensen.

Spilindustrien har det godt
Nico van Eijk mener i lighed med mange piratgrupper, at de kreative industrier selv er ude om mange af problemerne, fordi de er for langsomme til at tilpasse sig den nye virkelighed.

Spilindustrien et godt eksempel på det modsatte, fremhæver professoren. Den har været hurtig til at tilpasse sig, er kommet med nye produkter hele tiden og haft konstant stigende omsætning.

»Og så har den koblet sine produkter sammen med konsoller som Nintendo og PlayStation. Den model har været ret fordelagtig«, siger Nico van Eijk.

LÆS OGSÅNy kopisikring straffer de lovlydige

Han tror ikke, at strammere lovgivning, hårdere straffe og en større offensiv mod pirater fra lovgivernes side, som det er sket i Frankrig og Storbritannien, kan bremse udviklingen.

»Det er naivt. Og det vil ikke virke. Det er også meget, meget sjældent, at samfund vælger at kriminalisere og forfølge en væsentlig andel af borgerne«, siger van Eijk.

LÆS OGSÅEU og USA frigiver omstridt aftale om piratkopiering

Den farligste konsekvens er dog, at man risikerer at gøre fildeling til et undergrundsforetagende, fremhæver han:

»Så vil man begynde at se krypterede P2P-systemer, som store dele af samfundet vil benytte. Ikke bare til downloading af musik, film og spil, men også til alvorlig kriminalitet som misbrug af børn, terrorisme og økonomisk kriminalitet. Og er systemerne først krypterede, vil det være meget sværere for ordensmagten at finde og retsforfølge de mennesker«.

Annonce

POLITIKEN – Dagens overblik, analyser og det bedste fra sportens verden

Læs Politiken hver dag BESTIL I DAG

- Få dine daglige kulturnyheder på mail

Annoncer
Danmark
8. feb. KL. 18.28

Eksperter: Hemmeligt militærnotat er en »alvorlig sag«

Notat beskylder forsvaret for at fabrikere falske tal om irakiske fanger.

Danmark
8. feb. KL. 17.46

Tripledrab ryster Grønland

En drabssag med tre døde og to kvæstede - den ene særdeles kritisk - har ramt en lille bygd i det nordlige Grønland.

iByen
8. feb. KL. 16.20
Beatlesfortolkning. Pernille Rosendahl og Cecilie Stenspil skal arbejde sammen i den nye teaterkoncert 'Hey Jude', der har 30 klassikere på setlisten. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Beatles-piger frygter Lennon og McCartney

Cecilie Stenspil og Pernille Rosendahl er meget nervøse for at skulle fortolke The Beatles' sange

Annoncer
Annoncer

Det sker
Is. Mens vi venter på at kunne strække ud på tilfrosne søer, står byens kunstige skøjtebaner klar til øvetimer. - Foto: Jacob Ehrbahn
8. feb. KL. 12.16

Guide: Nu åbner skøjtebanerne igen

ibyen anbefaler

restaurant & cafe