Statskassen støtter alt fra Dagbladet Arbejderen til klassisk musik på FM-radioen. Men medier, der kun eksisterer på internettet, kan ikke få så meget som en krone af de penge, danskerne har betalt i licens og skat.

Der skal der laves om på. Til efteråret, når støtten til trykte medier forhandles som en del af finansloven.

Både Venstre og Socialdemokraterne lover, at puljen til trykte medier fremover også skal kunne søges af medier, der kun eksisterer på nettet. Det kunne være eksempelvis den politiske nyhedsside Altinget.dk eller det liberale nyhedssite 180grader.dk.

Hele mediebilledet skal afspejles
»Fritstående internetmedier skal også kunne støttes. Så undgår vi det meget skæve konkurrenceforhold, vi har i dag, hvor aviserne får støtte, mens enkeltstående internetmedier ikke får noget. Det er vi nødt til at forholde os til nu, hvor dagbladene ikke bare er aviser, men mediehuse med nyhedsportaler på nettet«, siger Venstres medieordfører, Ellen Trane Nørby.

At medier, der kun eksisterer på nettet, også skal i spil til de penge, der traditionelt er gået til dagbladene, får opbakning fra Socialdemokraternes Mogens Jensen:

»Støtten skal afspejle hele mediebilledet og ikke kun holde fast i de gamle strukturer, hvor dagbladene agerede alene på markedet«, siger han, uden at han dog vil gå i detaljer med planerne for, hvordan netmedier skal inddrages.

LÆS OGSÅMedierne skal kæmpe om støttekroner

Foreningen for Danske Internet Medier, FDIM, der repræsenterer 140 danske virksomheder, der beskæftiger sig med interaktive medier, glæder sig til efteråret, Det siger formand Christian Peytz, der dog undrer sig over, at det har taget så lang tid, før internetmedierne blev taget med til forhandlingsbordet.

»Internettet er et medie, som især bliver brugt af yngre mennesker, så det er tankevækkende, at politikerne ikke støtter det mere. Alt andet lige burde de unge være de vigtigste i diskussionen om at præge og oplyse den danske befolkning. Og de bruger altså internettet mere, end de ser tv«, siger Christian Peytz.

Manglende politisk fokus
At unge bruger mere tid på internettet end på at se tv, blev dokumenteret første gang i 2007 og senest igen i rapporten ’Danskernes brug af internettet 2010’ fra FDIM.

Jakob Linaa Jensen, der forsker i netmedier ved Aarhus Universitet, forklarer Christiansborgs langsomme reaktionstid, hvad angår netmedier, med, at det er gået rygende stærkt på mediemarkedet de seneste år.

»De fleste politikere har ikke været opmærksomme på onlinemedier. Det er et problem, at der ikke er politisk fokus på det – måske fordi politikere er pressede, og udviklingen går så hurtigt, at de ikke har tid til at sætte sig ind i det sidste nye. Det kræver et meget stort overblik at sætte sig ind i medieudviklingen i disse år«, siger Jakob Linaa Jensen.

LÆS OGSÅ Online-medier vil også have penge

Selv om efterårets forhandlinger altså tegner lovende for netmedier, der dyrker det skrevne ord – som eksempelvis Avisen.dk – svæver netradio og net-tv stadig fortsat i et pengeløst tomrum.

Som systemet er skruet sammen i dag, skulle radio og tv på nettet have været med i det medieforlig, der blev indgået 26. maj af regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Men her blev der ikke talt om netmedier, kun om radio og tv i traditionel forstand.

Blandt andet blev der lagt planer for indholdet på de fire FM-radiokanaler, hvilket er blevet debatteret heftigt, i forbindelse med at DR skal afgive en af sine fire kanaler til en endnu unavngiven konkurrent. I en verden fuld af netradiokanaler virker den debat gammeldags i Christian Peytz fra FDIM’s øjne:

»Jeg undrer mig over fokuseringen på radio i medieforliget, når man kan se, at mediebilledet omkring os skifter meget hastigt i de her år. Internettets betydning og størrelse har overhalet radioens for længe side«, siger han.

Netradio kan blive fremtiden
Jakob Linaa Jensen afviser dog, at netradioen skulle have overhalet FM-radioen som foretrukken radiokilde.

»FM-båndet er en forældet teknologi, men det er stadig meget succesfuldt. Det er nemt og billigt – den billigste modtager koster 10-20 kroner. Så det er meget slagkraftigt, og det tæller selvfølgelig som politisk argument«, siger han.

LÆS OGSÅIdeologisk kamp præger forhandlinger om medieforlig

Desuden er FM-radio stadig mere tilgængeligt for størstedelen af den danske befolkning. For at gå på netradio skal du enten have computeren tændt eller på anden vis benytte et trådløst netværk.

Men dermed ikke sagt, at netradio ikke med tiden kan blive stort, siger medieforskeren. Eksempelvis via telefonen.

»Netradio kan blive rigtig stærkt på mobiltelefoner, hvis du har en iPhone eller en anden smartphone – jeg har selv flere radiostationer i min iPhone. Men det er stadig for de få, så man risikerer at smide penge efter noget, der kommer meget få til gode. Også selv om man kan få virkelig meget for pengene«, siger Jakob Linaa Jensen.