Annonce
Annonce
Annonce
Kultur 8. aug. 2012 KL. 16.20

Den ny 'X Factor'-vært er fundet

Sjette sæson af 'X Factor' får Signe Molde, medværten fra 'Det nye talkshow', som vært.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

»Da DR spurgte mig, om jeg ville være vært på 'X Factor', var jeg ikke i tvivl. Helt instinktivt tænkte jeg: Det lyder sjovt!«, siger en glad Signe Molde til dr.dk.

Hun har 12 års erfaring fra DR, og er blandt andet kendt som deltager i 'Vild med dans på is' og som Anders Lund Madsens medvært i 'Det nye talkshow'.

LÆS OGSÅ'X Factor' fisker deltagere på sommerfestivalerne

Nu skal hun så fylde stiletterne ud efter programmets tidligere vært, Lise Rønne. Det gør hende halvnervøs, fortæller hun til dr.dk:

»Jeg kender 'X Factor' rigtig godt, og jeg har tidligere arbejdet bag kameraet på programmet som tilrettelægger. Men det er bestemt ikke det samme som, at jeg ikke er nervøs. For det er jeg, men heldigvis mest spændt«, siger hun.

LÆS OGSÅX Factor-Ida vender tilbage til musikken

Hun er også fan af talentprogrammet, som Signe Molde kalder en perfekt blanding af show og følelser.

»I fem år har 'X Factor' samlet hele Danmark hver fredag aften. Og det tror jeg er fordi, at det er den perfekte blanding af de helt store følelser og det helt store show. Den perfekte blanding af garvede dommere, der tør sige, hvad de mener og - vigtigst af alt – ægte, rigtige mennesker, der tør tage chancen og stille sig op på en scene i direkte fjernsyn og sige: det her brænder jeg for, og nu skal I høre, hvad jeg kan!«, siger hun til dr.dk.

LÆS ARTIKEL'X Factor' vender tilbage i 2013

DRs underholdningschef er ifølge dr.dk 'fantastisk glad' for at have Signe Molde, som han kalder 'en skøn kvinde' med på 'X Factor'-holdet.

Hvem, der skal udgøre årets dommerpanel, er endnu ikke afgjort.