Ondskab. Instruktøren Janus Metz har undersøgt hvad krig gør ved mennesker i filmen Armadillo fra 2010.
Foto: Mads Nissen

Ondskab. Instruktøren Janus Metz har undersøgt hvad krig gør ved mennesker i filmen Armadillo fra 2010.

Live

Janus Metz: For soldaten er drabet et arbejde

I billedskønne omgivelser på Egeskov Slot blev det pludselig dystert, da samtalen i Talks-teltet på Heartland Festival mellem instruktør Janus Metz og journalist og forfatter Åsne Seierstad handlede om ondskab.

Live

Janus Metz instruerede i 2010 krigsfilmen Armadillo om danske soldater i Afghanistan. Filmen undersøger krigens indflydelse på det enkelte menneske, og hvordan det er at marchere side om side med dødsenglen.

Den giver et unikt blik ind i krigens krydsfelt mellem store politiske visioner og de unge soldaters eventyrlyst, fælleskabsdyrkelse og våbenfascination. Armadillo viser ganske upolitisk, hvem der udkæmper vores krige, og hvordan det ser ud, når Danmarks drenge stævner ud.

Gode, danske drenge med danske værdier, der jo ikke er draget i krig for at være dræbermaskiner, men for at kæmpe for demokratiet.

Drab hænger uløseligt sammen med krig, men er drabet i sig selv ondt? Vi mødte Janus Metz efter samtalen med Åsne Seierstad på Heartland Festival for at tale om krigens ondskab.

Janus Metz, vi har lige sammen set den såkaldte grøftescene fra Armadillo, hvor danske soldater inspicerer fire talebanere, de netop har skudt, med en sådan stolthed, humor og distance, at det løber mange publikummer koldt ned ad ryggen. Er det en ond handling at opføre sig sådan?

»Jeg synes ikke, soldaterne er onde, men det er en krigshandling, og krig indebærer ondskab, fordi krig indebærer drab. Jeg plejer at sige, at soldaten er splittet mellem rollen som frelser og bøddel. Han er en ond bøddel for dem, han slår ihjel, men han er en frelser for nogle andre«.

Men hvorfor er det nødvendigt at opføre sig, som soldaterne gør i filmen?

»De er så optagede af, at de andre skal dø, fordi de bliver skudt på. Det er en gråzone, hvad der er den rigtige handling. Soldaterne i Armadillo får efterfølgende et ekstremt stort behov for at lave en fortælling om dem selv og situationen i grøften, som er fuldstændig beskyttet for enhver form for tvivl om, at det, de gjorde, var det rigtige. Det er både, fordi de ellers kunne risikere at blive dømt, men også fordi de skal beskytte sig selv og deres egen forstand. Hvis fortællingen ikke er vandtæt, så er der jo kun det lystfulde mørke drab tilbage, og det er traumatiserende«.

Jeg blev overrasket over, hvordan soldaterlivet banaliserede drabet. Drabet var en nødvendighed, drabet var et arbejde

Det handler ikke om politik

Soldaten er altså ikke ond, når han dræber, det er bare et arbejde?

»Bødlerne i Auswitch lavede også et stykke arbejde. De lavede et stykke arbejde for Nazityskland som stat, og de syntes sikkert, at det var nødvendigt. Ingen tvivl om, at de til tider også syntes, det var ulækkert og ubehageligt, og det synes soldaterne i grøften også, når de skal trække rundt med de døde kroppe. Derfor er de også nødt til at italesætte det på den måde, som de gør. Men det er jo et arbejde, og det er måske deri, der ligger en systemisk vold og en systemisk ondskab«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Så soldaten dræber i en højere sags tjeneste - tror du, de soldater, du har mødt, deler den ideologi, de er blevet sendt i krig for, eller er det blot et arbejde og en oplevelse?

»De fleste soldater skal til en vis grad tro på sagen for at kunne udføre arbejdet. Men det handler for soldaterne ikke om at diskutere politik, for så kan vi ikke nå så meget længere end den officielle svanesang om, hvorfor vi var i Afghanistan. Når du har accepteret det grundlag, vi er gået i krig på, må du også være stand til at lave dit soldaterarbejde, som det jo kaldes, når du rydder op i grøften - og det vil sige at løbe frem og skyde hjernen ud på et par bønder, der ligger dernede. Sådan er det jo«.

Da du lavede Armadillo, var udgangspunktet så at undersøge ondskaben?

»Jeg var ikke på jagt efter en film om ondskab. Jeg var til gengæld på jagt efter en film om krig, og hvad det gør ved os at gå i krig. Hvad vil det sige at stå ansigt til ansigt med døden? Jeg blev overrasket over, hvordan soldaterlivet banaliserede drabet. Drabet var en nødvendighed, drabet var et arbejde. Men når det så sker, og når det kommer tæt på, som jeg oplevede sammen med soldaterne i Armadillo, så er det potentielt traumatiserende, fordi det er så voldsom en oplevelse. Soldaten skal virkelig holde fast i idéen om, at han gjorde tingene på den rigtige måde og med de rigtige motiver for ikke at blive sindssyg«.

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce