Politikens kulturredaktion flytter til Aarhus i uge 3 i anledningen af Aarhus 2017 - Europæisk Kulturhovedstad. Arkivfoto.
Foto: Gregers Tycho

Politikens kulturredaktion flytter til Aarhus i uge 3 i anledningen af Aarhus 2017 - Europæisk Kulturhovedstad. Arkivfoto.

Live

Politiken Live i Aarhus: Kom til radiobiograf og quiz mod kulturredaktionen

Politiken Live rykker sammen med kulturredaktionen til Aarhus i uge 3 op til åbningen af Europæisk kulturhovedstad. Se her, hvad der sker.

Live

Politiken sætter ekstra fokus på den jyske hovedstad i hele 2017 og vi starter ud med hele tre arrangementer næste uge.

Vi vil have dine idéer

Kom til åbent redaktionsmøde med Politikens kulturredaktion.

Politikens nye kulturredaktør Mette Davidsen-Nielsen åbner mødet og byder velkommen til et uformelt redaktionsmøde, hvor du kan høre, hvad Politikens kulturredaktion vil satse på i deres dækning af Kulturby Aarhus 2017. Lyt, stil spørgsmål byd ind med dine idéer, så kulturredaktionen kan få et aarhusiansk indspark.

Hvornår: Tirsdag d. 17. januar kl. 16-17 i

Hvor: Foyeren i Aros, Aros Allé 2, 8000 Aarhus C

Radio skal høres i biografen

Gennem podcastserier dokumenterer Politikens journalister både hverdagens fine fortællinger og store, kuriøse eventyr i Politiken Dokumentar. Du kan høre de bedste klip, udvalgt af podcastredaktør Katrine Hornstrup Yde, som også vil interviewe to af journalisterne.

Mikkel Vuorela står bag de to dommedagsfortællinger 'Orthon-sagaen' og 'Jagten på den skjulte skat', mens Vanessa Christophersen tog på rejse med sin ekskærestes navnebror i kærlighedshistorien 'Mads Fisker & Mads Fisker'.

Kom med, når Politiken Dokumentar rykker til Aarhus og indtager Øst for Paradis med lyd og Q&A.

Hvornår: Torsdag d. 19. januar kl. 17-18.30

Hvor: Øst for Paradis, Paradisgade 7, 8000 Aarhus C

Køb din billet her.

Tæv en kulturjournalist

...i quiz. Politikens kulturredaktion slutter ugen i Aarhus af med en stor fredagsbar på HeadQuarters. Dj Mat Passion spiller weekenden i gang, og du kan quizze om Aarhus og kultur mod en redaktion, der til tider tror, at Danmark ender vest for Valby Bakke.

Kom og blær dig med din viden om Smilets by og tip Politikens journalister om Østjyllands skjulte kulturskatte. Kom i god tid og meld dit quizhold til.

Hvornår: Fredag d. 20. januar kl. 17

Hvor: HeadQuarters, Valdemarsgade 1, 8000 Aarhus C

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce