Folkemødet er et gedemarked, mener Martin Ågerup, der er direktør i tænketanken Cepos, der ikke længere deltager som arrangør. (arkivfoto)
Foto: Finn Frandsen

Folkemødet er et gedemarked, mener Martin Ågerup, der er direktør i tænketanken Cepos, der ikke længere deltager som arrangør. (arkivfoto)

Live

Hvem skummer fløden på Folkemødet?

For 7. år i træk valfarter politikere, interesseorganisationer, frivillige foreninger og virksomheder til demokratifestival i Allinge. De fleste er store folkemødefans, men de er langtfra enige om, hvem der får mest ud af at deltage.

Live

Der er lovord over hele linjen. Både politikere, lobbyister, kommunikationsfolk, interesseorganisationer, frivillige foreninger og moderatorer er enige om, at Folkemødet er en stor gevinst for det danske demokrati.

De fleste bekræfter også, at de får meget ud af at være til stede i Allinge, selv om det er dyrt at være med. I krogene lurer dog oplevelsen af, at nogle får mere ud af det end andre.

Networking og teltpasning

Formand for Danske Døves Landsforbund Lars Knudsen lægger ikke skjul på, at Folkemødet især er en lejlighed til at lave lobbyarbejde

»Vi støver politikerne op på gaden og siger »Hej, vil du lære et tegn?« Det vil de super gerne. På den måde er de nemme for os at fange«, fortæller han.

Anders Dybdal, der er direktør i kommunikationsfirmaet Operate, bruger også Folkemødet til at fange interessenters opmærksomhed:

»Folkemødet er en unik mulighed for at networke. Jeg har selv en liste over folk, jeg gerne vil nå at tale med derovre. Hvis jeg bare når halvdelen, er jeg glad«.

Jonas Wulff Juul Jørgensen, der er Managing Partner i Public Affairs-bureauet Rud Pedersen, nævner også netværkspleje som et vigtigt element. Men turen til Allinge bruges også til teambuilding hos lobbyvirksomheden.

»Det er en øvelse for de ansatte i at arbejde sammen på en anden måde, end de gør til daglig på kontoret. Jeg skal for eksempel selv hjælpe med at slæbe stole og borde«, siger han.

Folkemøde eller erhvervsmesse?

Mens bureauerne selv lægger mest vægt på networking, fylder deres debatscener meget for andre.

Politisk ordfører for Venstre Jakob Ellemann-Jensen mener, at lobbyvirksomhederne fylder »lidt vel rigeligt« på Folkemødet:

De, der vil tjene penge på Folkemødet, burde placeres nede bagerst i havnen. Det er jo ikke nogen erhvervsmesse

»Folkemødet udgør for stor en del af bureauernes forretning. Grådigheden har taget lidt for meget over. Man skal huske, hvad vi har med at gøre. Det er et folkemøde og ikke en pengemaskine«.

Også hos folkeoplysningsorganisationen Grænseforeningen er man urolig for udviklingen.

»Det går galt, hvis Folkemødet bliver en platform for store pengestærke organisationer, der ønsker at tjene penge og lobbye – og ikke en platform for de frivillige kræfter, der bærer demokratiet. Kommunikationsbureauerne laver jo kun det, der er penge i. Det, der har betydning, laver de ikke«, lyder det fra generalsekretær i Grænseforeningen Knud-Erik Therkelsen, der fortsætter:

»De, der vil tjene penge på Folkemødet, burde placeres nede bagerst i havnen. Det er jo ikke nogen erhvervsmesse. Det kan de tage til Bella Center og holde. Hvis det er en demokratifestival, så er det ikke Dansk Industri, der bør løbe med al opmærksomheden«.

Kommunikationsdirektør i DI Marion Hannerup mener ikke, at DI fortrænger de mindre spillere.

»Vi løber kun med opmærksomheden, fordi vi laver noget godt. Ellers er der ikke nogen, der gider komme. I begyndelsen var der for mange øl og pølser, men nu har vi skruet ned og vil hellere lokke folk til med spændende debatter. Det er ikke nok at have mange penge i ryggen, det handler også om at have fantasi til at gøre tingene på en anderledes måde«, forklarer hun.

Hos Operate kan direktør Anders Dybdal heller ikke genkende kritikken:

»Når jeg kigger ned over listen over arrangører, så sidder jeg ikke med en fornemmelse af, at balancen er helt skæv«.

Bureauerne melder hus forbi

Politiken er også selv en af de helt store spillere på Folkemødet, hvor avisen samarbejder med forskellige organisationer om en del af arrangementerne på Gæstgiver-scenen. Altså efter en model, der minder om bureauernes. Så er Politiken egentlig bedre selv?

Chefredaktør Christian Jensen står inde for Politikens model.

»Det er vigtigt at fastslå, at vi alene laver arrangementer om emner og dagsordener, der er vigtige for Politiken. Vi er helt åbne om, at vi indgår samarbejder med forskellige organisationer for at få Folkemødet til at hænge økonomisk sammen for os. Sidste år lavede vi eksempelvis en debat om ungdomsuddannelser sammen med Danmarks Evalueringsinstitut. Mit indtryk er, at konsulentbranchens motiver er mere uigennemskuelige for deltagerne på Folkemødet«, forklarer han.

Direktør i Operate Anders Dybdal melder hus forbi på historien om, at Folkemødet skulle have udviklet sig til en lukrativ markedsplads for konsulentydelser:

»Der er en myte om, at kommunikationsbureauerne skummer fløden på Folkemødet, men isoleret set tjener vi ikke penge på at være arrangører. Jeg er også lidt i tvivl om, hvor meget markedsførings- og relationsværdi, der egentlig er i det for os. Det er svært at vide, når en kunde pludselig vender tilbage. Skyldes det så, at man har fået talt med dem på Folkemødet? Men mit håb er selvfølgelig, at det giver noget nyt i ordrebogen«.

Managing Partner i Rud Pedersen Jonas Wulff Juul Jørgensen har nogenlunde samme vurdering:

»Vi tjener selvfølgelig penge på de arrangementer, vi laver for vores kunder. Men vi er jo også et konsulentfirma, der lever af at sælge vores tid. Tager man det med i ligningen, så er Folkemødet en underskudsforretning for os«.

En fed månedsløn på 4 dage

Mange af de aktører, Politiken taler med, peger på ordstyrerne som Folkemødets helt store guldspindere. Andre peger på politikerne, der får masser af opmærksomhed, og på Bornholm, der kan forlænge turistsæsonen.

Radio- og tv-vært Adam Holm kan bekræfte, at Folkemødet er højsæson for velbetalte moderatorjobs.

»På Folkemødet tjener jeg, hvad der svarer til lidt over en god månedshyre samt lidt til sommerferien i Italien. Jeg har syv arrangementer og tjener omkring 40.000 kr., når skatten er betalt. Og så er jeg endda ikke synderligt god til at forhandle. Nogle ordstyrere påtager sig ikke en opgave for under 15.000 kr.«, fortæller han.

Adam Holm slår samtidig fast, at han betragter Folkemødet først og fremmest som hårdt arbejde:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Lars Løkke er jo Mick Jagger på Folkemødet

»Jeg er der ikke for at drikke fadøl, og det er ikke mig, der lukker festen på Hut Li Hut (populær bar i Allinge, red.)«.

Højtid for politiske rockstjerner

Direktør i Operate Anders Dybdal har ikke svært ved at få øje på politikernes fordele ved at deltage i Folkemødet:

»En af grundene til, at politikerne elsker Folkemødet, er, at det er de fire dage om året, hvor de er rockstjerner. Lars Løkke er jo Mick Jagger på Folkemødet. Selvfølgelig kan man godt lide det«.

Venstres politiske ordfører Jakob Ellemann-Jensen medgiver, at der kan være »noget sandhed« i den forklaring, men fremhæver især muligheden for at tage en politisk debat i afslappede rammer som noget af det, der gør Folkemødet til »en skidegod idé«.

Politisk leder for Alternativet Uffe Elbæk forstår godt rockstjerneanalogien.

»Normalt ser du kun politikerne på tv eller læser om dem i aviserne. Men på Folkemødet kan man sidde ved siden af mig eller statsministeren på havnen, mens vi spiser vaffelis iført t-shirt og sandaler. Det er også interessant. Det skal man ikke underkende«, siger Uffe Elbæk og fortsætter:

»Folkemødet er det politiske livs svar på Roskilde Festival. Der er både de store stjerner og de store scener og de små stjerner og de små scener. På Roskilde er den største musikalske oplevelse ofte ikke på Orange scene, men på nogle af de mindre. Sådan er det også på Folkemødet. De bedste oplevelser er ofte der, hvor man mindst venter det«.

De fleste adspurgte er enige om, at Folkemødet er en dyr affære. Alligevel overvejer de ikke at trække stikket. Hvorfor?

Generalsekretær i Grænseforeningen Knud-Erik Therkelsen har tværtimod valgt at opskalere:

»Vi tager kampen mod de pengestærke op. Vi taber jo, hvis vi løber væk med halen mellem benene«.

DI’s kommunikationsdirektør Marion Hannerup er lidt mere afmålt.

»Jeg synes, den store hype, hvor alle var bange for ikke at være der nok, er ovre. Vi laver færre debatter i år end sidste år, og det er en trend, som vi vil fortsætte med«, siger hun.

»Folkemødet bliver ved, så længe folk mener, at de mister noget ved ikke at være der. Min rygmarvsanbefaling er da også, at uanset om man ønsker at købe en service hos os eller ej, bør man være derovre«, siger Managing Partner i Rud Pedersen Jonas Wulff Juul Jørgensen.

Direktør i Operate Anders Dybdal stemmer i:

»Forestil dig at være det første af de store bureauer eller virksomheder, som ikke var på Folkemødet. Det er der ingen, der vil. Det er Folkemødet blevet for stort og vigtigt til, at nogen vil turde«.

Overvurderet gedemarked

Og så alligevel. For hos tænketanken Cepos har man faktisk droppet at være med på Folkemødet med eget telt og program. Direktør Martin Ågerup forklarer fravalget:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Folkemødet er et kæmpe gedemarked. Det koster det hvide ud af øjnene at være med, og så står man der og kigger ud på de 25-30 mennesker, der er plads til i ens telt, og tænker: ‘Hvad er det egentlig, vi får ud af at sende et gå-hjem-møde til Bornholm?’ Når vi laver et gå-hjem-møde i vores eget mødelokale, så er det meget billigere, og der kommer typisk 80-100 mennesker«.

Den manglende placering på arrangørlisten gør ikke Martin Ågerup bekymret for at miste indflydelse.

»Jeg deltager i 10-12 events i løbet af de to dage, jeg er der, og jeg betaler ikke noget for det«, siger han.

Martin Ågerup tøver dog med at opfordre andre til at kopiere hans model:

»Der er nok mange, der ikke kan forvente, at deres kæpheste bliver sat på dagsordenen, medmindre de selv arrangerer noget. Men jeg tror, at der er en hel del, der overvurderer, hvor meget man egentlig kan trænge igennem med noget som helst ved at lave et arrangement på Folkemødet. Men man siger jo, at halvdelen af al reklame ikke virker, man ved bare ikke hvilken halvdel. Jeg tror, det er det samme med lobbyisme«.

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce