Advarsel. Formanden for Foreningen Folkemødet, Michael Valentin, opfordrer alle arrangører til at træde et skridt tilbage, så Folkemødet ikke vokser yderligere. (arkivfoto)
Foto: Finn Frandsen

Advarsel. Formanden for Foreningen Folkemødet, Michael Valentin, opfordrer alle arrangører til at træde et skridt tilbage, så Folkemødet ikke vokser yderligere. (arkivfoto)

Live

Folkemødet risikerer at kollapse

Organisationer, bureauer og bornholmere bør nedtone deres snævre egeninteresser på Folkemødet, træde et skridt tilbage og tænke på helheden. Ellers kan demokratifestivalen implodere, advarer formanden for Foreningen Folkemødet, Michael Valentin

Live

Folkemødet er en stor succes, men det risikerer at implodere under tyngden af et ureguleret marked. Der er nemlig ved at udvikle sig nogle sygdomstræk i økonomien under demokratifestivalen. Et eksempel er priserne for overnatninger og mad, som stiger voldsomt år for år.

Hvis prisniveauet bliver for højt, så siger politikerne: »Det er blevet for dyrt, vi overvejer ikke at sende så mange«. Men hvis der ikke kommer mange politikere, er det jo ikke interessant for organisationer og virksomheder at deltage. Det er den onde cirkel. Hvis alle fortsætter med at mase på med deres egne interesser, er den skrøbelig balance truet, og det hele vil skride«.

Sådan lyder advarslen fra Michael Valentin, der som formand for den nye Foreningen Folkemødet har fået til opgave at drive Folkemødet. Hidtil har det været Bornholms Kommune, der stod for den opgave, men da det viste sig stadig sværere for en kommune at agere på et marked, er det nu Foreningen Folkemødet, der gør det.

Vi skal passe på, at vi ikke krammer barnet så hårdt, at det mister pusten

Send penge, please

Problemerne med de høje priser står ikke alene, mener Michael Valentin. Der er også et andet balanceproblem:

»Hvis de store interesseorganisationer og kommunikationsbureauer fortsætter med at gå efter deres egne interesser, vil det gå ud over de små ubemidlede organisationer, som presses ud. Derfor er der brug for, at de store dropper egeninteressen et kort sekund og træder det der skridt tilbage og tænker på helheden«.

Det lyder som noget af en opsang til bornholmerne, der angiveligt er for grådige, og de store organisationer og kommunikationsbureauerne, der også er ved at gå til i grådighed og egeninteresser?

»Nej, der er bestemt ikke nogen blaming i det her – tværtimod er virkeligheden jo, at der er enorm opbakning til Folkemødet. Ingen bliver skammet. Jeg appellerer blot til, at vi alle tænker os om en ekstra gang, og at vi passer på Folkemødet«.

Så du er ikke ude efter de store?

»Folkemødet kan kun eksistere, hvis vi hjælper hinanden. Det gælder store som små. Mange har udskreget interesseorganisationerne og kommunikationsbureauerne som vores fjender. Men det er de ikke. De er vores venner. Det er dem, der gennem sponsorater og ved at skabe interessant indhold på scenerne lægger en økonomisk hånd under Folkemødet. Det er vigtigt at få sagt. Hvis man får skammet sin sponsor, bliver sponsor ked af det, og så har civilsamfundet ikke en legeplads at udkomme på. Det skal ngo’erne uden midler også tænke på«.

Men hvem kritiserer du så?

»Jeg appellerer blot til, at de store med pengene tænker i lidt større baner. At de har lidt bredere skuldre. At de er lidt mere altruistiske i deres tilgang. Vi kommer med en appel om, at vi alle udviser mådehold. Vi skal passe på, at vi ikke krammer barnet så hårdt, at det mister pusten«.

Michael Valentin og Foreningen Folkemødet appellerer kraftigt til de store organisationer og bureauerne.

Hvad er det, du vil have dem med penge til at gøre?

»Jeg synes, det ville klæde dem, hvis de i endnu højere grad end tilfældet er, gav mikrofonen og scenen til de ubemidlede organisationer og svage stemmer, som ikke kan lægge mange penge i kassen. Og så synes jeg også, at nogle af de organisationer, der har bygget det her samfund – fagbevægelsen, landbruget, andelsbevægelsen, erhvervslivet, de store fonde osv. – burde springe op på den altruistiske heste og gå ind og lægge en endnu bedre økonomisk grund under Folkemødet, så den fantastiske demokratiske opfindelse kan fortsætte i de kommende år«.

Du står med andre ord med hatten i hånden og siger ’Send penge, please,’?

»Problemet er, at Folkemødet har et budget på 8 mio. kroner, og der er formentlig ti gange så stor en økonomi, der flyder igennem til leje af scener, overnatning, stadepladser, salg af fødevarer og øl osv. Men os, der skal forsøge at holde fast i balancerne på Folkemødet, har ikke adgang til de penge. Det gør det svært at sikre balancen mellem store internationale konglomerater og store interesseorganisationer med store budgetter på den ene side og de mange små ubemidlede organisationer, ngo'er og andre gode folk på den anden. Men det er nu engang opgaven«.

Folkemødet er nok Danmarks sværeste interessentlandskab at lede

Kan I ikke skaffe penge ad anden vej?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det forsøger vi, for det er nu engang vores ansvar. Men det er svært. Skal vi f.eks. have armbånd og tage 100 kr. for at komme ind på Folkemødet? Det synes jeg ikke, for så kan nogen med rette sige: ’Så er det kapitalen, der afgør, hvem der må deltage i en demokratisk festival’. Alternativet er, at vi skal have nogle flere penge ind gennem mad og drikke. Men så er der andre, der har baseret en forretning på det og med rette bliver sure, ikke? Det er ikke nemt. Folkemødet er nok Danmarks sværeste interessentlandskab at lede«.

Jeg er ikke naiv

Når du taler om, at alle skal træde et skridt tilbage, hvad mener du så helt konkret?

»Den lokale erhvervsdrivende skal have forståelse for, at vi har behov for at lave en food court og sælge øl og vand. Men de store bureauer, og dem, der lægger mange penge, må også stille noget af deres scene til rådighed for nogle, som ikke har de samme økonomiske midler. Omvendt må de, der ikke har store økonomiske midler udvise forståelse for, at Folkemødet kun kan eksistere, hvis der er penge. I sig selv er Folkemødet jo et mikrokosmos i vores samfund. Vi bliver ikke sure, rasende og meget vrede, selv om vi lige får bøjet et lille hjørne på vores egen interessevaretagelse. Det er i virkeligheden at gå i demokratiskolen selv«.

Og bornholmeren skal holde priserne nede?

»Vi skal passe på omkostningsniveauet«.

Men kan man det? Det er et marked, og det er den ene gang om året, hvor bornholmeren, der lejer værelser ud, tjener penge?

»Det er vigtigt, at vi alle forstår, at honningbien ikke skal suge al nektaren«.

Så du siger, at når bornholmerne går efter pengene, er de i gang med at slagte deres egen guldkalv?

»Nej, det siger jeg ikke. Jeg gør opmærksom på, at vi alle – bornholmere akkurat som alle andre, der elsker Folkemødet – skal være fælles om at værne om Folkemødet«,

Men du kan jo ikke gøre andet end at appellere …

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Korrekt, det er den sværeste form for ledelse: Vi skal ud at motivere interessenterne. Det er ærindet. Og at appellere til, at alle udviser forståelse for, at her er noget, der er svært«.

Men du kan jo ikke hviske til markedskræfterne, til de magtfulde interesser og til kommunikationsbureauerne, at nu skal I holde lidt igen. Det sker jo ikke. Det er strukturer, ikke aktører, der styrer det her. Er det ikke naivt?

»Det tror jeg faktisk ikke, det er. Husk på, at Folkemødet er en kæmpestor succes. Alle elsker det, og det er jo et godt udgangspunkt. Så jeg tror ikke, det er naivt at appellere til de mange interessenter, for de vil alle Folkemødet det godt. Men vi kommer alle til at knuskramme det lidt for meget i vores egen snævre interessevaretagelse. Det er appellen: At vi alle sammen træder et skridt tilbage og udviser en forståelse for det. Det er ikke naivt«.

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce