Kilde: Heartbeats

Live - Video

Heartland Talks: Michael Stipe taler med Douglas Coupland om egoet

Politiken tager dig med til Heartland Festival 2017, og du kan i dette sammendrag opleve Michael Stipe, Dourglas Coupland og Martin Krasnik diskutere, hvad ego betyder i 2017.

Live - Video

Michael Stipe og Douglas Coupland kommer i samtalen til at diskutere betydningen af ego(er) i for eksempel kunst, litteratur, offentlig debat, forældreskab, medier, politisk kultur og reality TV.

De spørger blandt andet hvordan selvportrætter blev til selfies, hvad folk vil se efter reality TV, hvordan selvet blev til et brand og om en Twitter-profil kan blive præsident i USA.

Michael Stipe blev verdenskendt som forsanger i bandet R.E.M. og var med til at definere sin generations lyd og det, der kom til at blive kendt som indie-rock. Han er udover sanger og musiker også kunstner, miljøaktivist og filmproducent, der har blandet sig i den amerikanske offentlighed i forhold til den politiske udvikling.

Canadiske Douglas Coupland, der fik sit internationale gennembrud med romanen Generation X, er forfatter, medieteoretiker, kunstner, designer og en af de mest begavede kritikere af populærkultur i den vestlige verden. Martin Krasnik har som journalist arbejdet i New York, London og Jerusalem, været vært på DR2 Deadline og er i dag chefredaktør på Weekendavisen.

"Hvem I alverden ville have forudset at ego-vanviddet kunne have ført os derhen, hvor vi er netop nu? Måske Douglas Coupland. Hvis universet og dets systemer virker ud fra udvidelse og sammentrækning, jamen så er det her noget af en sammentrækning,” fortæller Michael Stipe forud for sin samtale med Douglas Coupland på Heartland Festival 2017.

”Kan du huske dengang folk plejede at sige ’han/hun er på et egotrip’? Jeg har ikke hørt det i…måske 20 år? Egoer har ikke været diskuteret i offentligheden i, ja, ca. 20 år. Det er en af de ting der er så yt, at det er in,” fortæller Douglas Coupland, og lægger altså op til en ny og tidssvarende samtale om det begreb, som han selv var med til at definere med Generation X.

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce