Côte d'Or. Alene navnet indikerer, at det er specielt det sted. Guldkysten.

Men lige så lidt som der her i det østlige Frankrig er noget hav eller nogen kyst, lige så lidt er der guld at finde. Ikke i fast form i hvert fald.

Her er guldet flydende. På den cirka 50 km lange bakkekam, der strækker sig sydover fra Dijon, fremstilles de Bourgogne-vine, som i vid udstrækning har givet hele området dets gode ry. Det er vine, alle taler om, men langt færre drikker. De bedste af dem er nemlig generelt forsvindende få og derfor nogle af verdens dyreste.

LÆS ARTIKEL Sådan bestiller du vin på restauranten

For pinot noir- og chardonnay dyrkende vinbønder verden over er Côte d’Ors version af de to druesorter i udstrakt grad den målestok, man måler sig med – eller måles efter. De er det ideal, som ligger i vægtskålen, og uanset om man bevidst vedkender sig en anden stil og egentlig helst er fri for sammenligningen, er den svær at snige sig uden om.

Det er måske heller ikke så skidt, for mens Côte d’Ors bedste vine ofte er fremragende, kan der være endog meget langt mellem snapsene længere ude i geleddet, ikke mindst når prisen drages ind i vurderingen. Og så skabes der plads på banen til billigere, men ikke sjældent glimrende alternativer fra f.eks. USA, Australien og Sydafrika.

For hvidvinenes vedkommende behøver man dog ikke fjerne sig nær så langt fra guldgruben – det vil sige Côte de Beaune-delen af Côte d’Or for at finde et rigtigt godt glas stilsikkert og elegant chardonnay, ja, man behøver ikke engang forlade Bourgogne.

LÆS ARTIKEL En madoplevelse for alle sanser med kokkeduoen I'm a Kombo

Blot omtrent 75 km længere mod syd ligger byen Mâcon, der har givet navn til området Mâconnais. Ser vi bort fra Beaujolais, som ofte regnes for et helt selvstændigt vinområde, er det faktisk det vinområde i Bourgogne med den største produktion, og da 85 pct. af markerne er plantet med chardonnay, er det kvantitetsmæssigt suverænt hvidvinsområde nummer et.

Billig kvalitet
Det skal erkendes, at der laves en del ret ligegyldig vin blandt andet fra en mængde større kooperativer, men i stadig stigende grad gør Mâconnais sig også bemærket for kvaliteten. Og mens vinene fra de oversøiske vinlande ofte adskiller sig en del stilmæssigt fra forbillederne i Côte d’Or, er det interessante, at man her tilmed får mange af de samme kvaliteter for en noget mindre sum. Det vil sig en forholdsvis frisk vin med præg af citrusfrugt, gule æbler, smør og nødder i knap så stringent og mineralsk stil som nordpå.

BIO-VIN.  Ægteparret Pierrette and Marc Guillemot, der begge er uddannet vinmagere, fremstiller en af de bedste - og tilmed biodynamiske - vine i Mâconnais. Foto: Thomas Ilkjær

Lad os dog bare med det samme slå fast, at træerne ikke vokser ind i himlen. Generelt savner Mâconnais-vinene den dybde, koncentration og kompleksitet, som udmærker de bedste vine fra Côte de Beaune, men når vi bevæger os i prislejet omkring 100 kroner, er det svært at finde modstykker til en elegant Macônnais i det mere berømte område nordpå.

Også i prislejet et niveau over dette er der tit mindst lige så meget karakter i en Mâconnais, og vel er 200-300 kroner en del penge for en flaske vin, men tilsvarende kvalitet kan nemt koste et par hundredelapper mere, hvis der står Côte de Beaune-områder som Puligny-Montrachet eller Meursault på etiketten.

Inddelingen af vinene i Mâconnais følger det traditionelle Bourgogne-mønster. Lavest i hierarkiet befinder sig Bourgogne Blanc, som kan fremstilles over hele Bourgogne, men som i høj grad kommer herfra, om end det ikke fremgår. Derefter kommer Mâcon- og Mâcon-Villages-vinene, hvor sidstnævnte er begrænset til 26 kommuner, der teoretisk (og ofte i praksis) er bedre. Øverst i pyramiden har vi fem områder med de på papiret bedste vine: Pouilly-Fuissé, Pouilly-Loché, Pouilly-Vinzelles, Saint-Véran og Viré-Clessé.

LÆS ARTIKEL Ekspert: Mad-styling gør usunde produkter attraktive

De fire sidstnævnte ligger samlet geografisk, og af disse er Pouilly-Loché og Pouilly-Vinzelles meget små og ret ubetydelige. Viré-Clessé ligger lidt for sig selv nord for de andre og er relativt nyt som selvstændigt område. Tidligere var det en del af Mâcon-Villages, men allerede tidligt i det 19. århundrede var vinene herfra anerkendte som noget særligt.

Det er de stadig, især fordi man her – ud over de normale hvidvine – har en udbredt tradition for at lave vin på druer, der er høstet så tilpas sent, at sukkerniveauet er røget godt i vejret, og druerne ikke sjældent er angrebet af såkaldt ædelråd. Det giver glycerolfede vine med en særegen, men værdsat aroma.

Det er spændende halvtørre til halvsøde vine, der skiller sig ud fra Mâconnais-mængden og ofte aftappes med tillægsbetegnelsen Levrouté. Det skal efter sigende være, fordi ’levraut’ på fransk betyder harekilling, og de velmodne druers pink/violette farve skal minde om pelsen på sådan en.

LÆS ARTIKEL Ostens mange talenter

Nuvel, vinene er i hvert fald interessante, og det gælder også generelt Pouilly-Fuissé, som ikke bare historisk må siges at være det bedst kendte af Mâconnais-områderne, men som også i dag har den største koncentration af gode vine og producenter. Her kommer vi stilmæssigt nærmest Côte de Beaune-vinene med større tyngde og dybde end gennemsnitlig for Mâconnais. Og de bedste Pouilly-Fuissé-vine kan også sagtens udvikle sig positivt over en årrække, hvilket normalt ikke er tilfældet for f.eks. Macôn-Villages-vinene.

Pris som rettesnor
De er som regel også dyrere end disse, og prisen er i det hele taget en af de eneste rettesnore, den uindviede har at gå efter på disse kanter. I Mâconnais opererer man nemlig ikke som i Côte d’Or med Premier Cru- og Grand Cru-klassifikation af markerne, om end der pågår undersøgelser, som måske i fremtiden vil ændre dette.

Ellers gælder det jo som altid om at kende sine producenter. Under ugen Grandes Jours de Bourgogne havde jeg for nylig en god mulighed for at prøvesmage mig igennem en stor del af disses sortiment. Det blev en god dag, hvor jeg i timevis smagte løs stort set uden behov for en pause.

Sådanne dage, hvor energien og koncentration er på toppen, har man en gang imellem. Men her var årsagen formentlig også, at størstedelen af de præsenterede vine var fra 2010-årgangen, som generelt tegner rigtig lovende i Bourgogne, ikke mindst for hvidvinene.

LÆS ARTIKEL Din mad viser, hvilken klasse du tilhører

Når man sådan går fra stand til stand og relativt hurtigt smager vinene efter hinanden, tegner billedet af områdets stilarter sig ret tydeligt: de letteste, mest friske og enkleste vine med en dejlig renhed og slank frugt, som man typisk skal finde blandt Mâcon- og Mâcon-Villages-vinene.

De fyldigere og mere kraftfulde vine, der oftere har fået (længere) fadlagring, som typisk findes i Pouilly-Fuissé og Saint-Véran. Og de få vine fra Viré-Clessé med restsukker og en rig, fuldmoden frugt og honningtoner. I alle kategorier er der glimrende vine og gode køb, så herfra en opfordring til også at lede efter guld uden for Côte d’Or.

MADKLUBBliv medlem af Politiken Madklub

MADKLUB Tag med til en af Madklubbens Bourgogne-smagninger