At brød er det nye sort, når det gælder luksusfødevarer, kommer nok bag på de færreste.

I storbyer og hippe forstæder popper nye, lækre bagerbutikker op, hvor kvalitetsbevidste forbrugere gerne lægger en rund 40-krone for et brød.

Brancheorganisationen for de danske bager- og konditormestre BKD har inden for de seneste år oplevet en medlemstilgang på over 30 procent i postnumrene op til 2900. Heraf tegner Lagkagehuset sig for en god del.

Kæden har 19 butikker i alt, hvoraf de 15 ligger i Københavnsområdet. Vi elsker det gode brød, men paradoksalt nok ved vi meget lidt om, hvad der er i brødet, og hvor sundt det er. Der er nemlig ingen krav til bagerne om at næringsdeklarere brødene, sådan som der er for færdigpakket brød.

LÆS ARTIKEL Kun et enkelt brød er fuldkorn

»Når du køber et brød hos en bager, er det en ‘salg over disk’-situation af ikkepakkede fødevarer, og her er p.t. ingen mærkningskrav«, fortæller Nina Læssø Jakobsen, jurist i Fødevarestyrelsen.

Du kan altså ikke vide, om brødet er fyldt med fedt eller salt, eller blot hvor mange kalorier der er i brødet fra håndværksbageren, sådan som du kan, når du læser næringsdeklarationen på et brød, du har købt i supermarkedet. Faktisk har du ikke engang ret til at få oplyst, hvilke ingredienser der er i bagerbrødet.

Hvad er i brødene?
»Det er ud fra den betragtning, at du jo bare kan gå til en anden bager og få det oplyst, hvis det er vigtigt for dig. Mange butikker vil måske også vælge at svare, fordi de oplever, at forbrugerne gerne vil vide det«, siger Nina Læssø Jakobsen.

En stikprøve, som Lørdagsliv har foretaget, viser da også stor velvillighed til at oplyse, hvad der er i brødene.

I alle tre butikker, Reinh van Hauen på Gl. Kongevej, Lagkagehuset på Falkoner Allé, begge Frederiksberg, og Emmerys på Carl Jacobsens Vej i Valby, står ingredienserne skrevet på et lille skilt ved brødet, og de venlige ekspedienter læser gerne op af skiltet, når vi spørger, hvad der er i henholdsvis et grovbigabrød, et økokernebrød og et kernebrød.

LÆS ARTIKEL Populære dagligvarer er smækfyldt med sukker

Ingen af stederne oplyses mængderne dog i procent, og dermed er det svært at gennemskue, hvor sundt brødet er.

»Når du handler hos den lokale håndværksbager, ved du reelt ikke, hvad du køber. Du har en idé om, at det er kvalitet, men det siger sådan set ikke noget om sundheden«, siger kandidat i human ernæring Preben Vestergaard Hansen.

Ifølge fødevarepolitisk medarbejder i Forbrugerrådet Camilla Udsen er der behov for bedre mærkning af bagerbrødet.

»Der er mange brød, som lyder sunde, fordi de hedder noget med ‘fuldkorn’ eller ‘fiber’ eller ser sunde ud, fordi de er mørke i farven. Men vi kan ikke vide, hvor sunde, de reelt er, når vi ikke kender næringsindholdet«, siger Camilla Udsen.

For 100 kroner brød
Lørdagslivs stikprøve på tre bagerbrød med kerner og et enkelt supermarkedsbrød viser da også, at det ikke er rigtige grovbrød.

»Alle brødene er klart at foretrække for hvide brød, men der er kun et af de fire, som kan kalde sig fuldkornsbrød, hvilket er det, jeg vurderer brødenes sundhed på. Prøven er et godt eksempel på, at et brød ikke nødvendigvis er sundt, blot fordi det er mørkt eller har kerner«, siger Preben Vestergaard Hansen.

Der gælder faktisk særlige regler for næringsdeklaration, hvis en fødevare omtales som indeholdende »gavnlige ernæringsmæssige egenskaber«. Men krav om næringsdeklaration gælder kun for færdigpakkede fødevarer og derfor ikke bagerbrødet. Og dog:

»Hvis bageren skriver, at brødet har et »højt fiberindhold« eller lignende, skal han kunne redegøre for, at brødet overholder betingelserne for at kunne anprise »højt fiberindhold«, uanset hvem der spørger, forbrugeren eller myndighederne«, oplyser Dagny Løvoll Warning fra Fødevarestyrelsen.

LÆS ARTIKEL Ekspert advarer: Færdigretter er rene saltbomber

Ifølge Camilla Udsen er det ikke helt ligetil at indføre samme mærkningskrav for håndværksbagere som for industrien, men et skridt i retning af bedre mærkning kunne være, at bagerne kom med i mærkningsordninger som for eksempel Nøglehulsmærket, der angiver, at en vare er sund ud fra helt bestemte kriterier – for brøds vedkommende handler det om indholdet af fuldkorn og fibre.

»Vi ville meget gerne være med til at udvikle Nøglehullet, så bagerne også kunne være med i det«, siger Camilla Udsen.

Spørgsmålet er, om vi, der med glæde putter for 100 kroner brød i tasken til en god weekend, reelt også er interesserede i, hvor sunde brødene er. Det er vi ikke nødvendigvis.

»Når det gælder fødevarer, kan vi groft sagt dele forbrugerne op i dem, der spiser for at leve, og dem, der lever for at spise. De, der køber de dyre brød, er klart af den sidste slags«, siger professor i forbrugeradfærd, Institut for Marketing og Management ved Syddansk Universitet, Søren Askegaard.

Ifølge professoren er kvalitet i den sammenhæng ikke det samme som sundhed. For selv om der er et vist overlap mellem de livsnydende kunder i de dyre bagerbutikker og dem, der går op i en sund livsstil, så er de ofte mere optagede af, hvordan brødet ser ud, smager, er at tygge i, end af den sundhedsmæssige værdi.

»Denne type forbrugere køber ikke de dyre brød på grund af den næringsmæssige værdi. Når de køber et hvidt brød hos Emmerys, ved de godt, det ikke er fyldt med fibre. Til gengæld lever det op til deres forestilling om, hvordan et godt brød skal se ud, og det betyder mere. De gider ikke sidde at dyppe en tør fiberkiks i deres franske løgsuppe, selv om den måske er sundere. Deres sundhed tager de sig af i andre sammenhænge«, siger Søren Askegaard, der også mener, at villigheden til at betale ekstra for brødene handler om tillid til håndværket.

»For gruppen af ‘højt involverede’ forbrugere, som de kaldes, betyder det meget, at der er håndværk bag, og at brødet ikke er fremstillet på fabrik. Det fortæller historien om et personligt engagement, som for dem betyder mere end en næringsdeklaration«, siger Søren Askegaard.

FACEBOOKBliv ven med Politiken